Og så er der skrivekrise igen, igen…

pencil

Jeg var ellers så glad sidst – nu var der hul igennem! Men nej!

Nogle gange skal man bare sige “okay, det er ikke lige nu og her den historie skal skrives!” Sådan ligger landet med romanen om Delphine lige nu.

Så i stedet er mit fokus nu rettet mod en fortsættelse af Sofia Love-novellen Sydlandske Nætter – Nice.

Og en bog på engelsk, som jeg ikke vil sige for meget om for ikke at jinxe skriveprocessen der! LOL

Snart kan jeg afsløre coveret til den nye Sofia Love bog – og mon ikke jeg skal bruge en betalæser eller to?

 

Reklamer

2016 planer & forudsigelser

-a sweet read with a little spice thrown

Hvordan kan det være at vi stadig er i januar? Jeg føler at jeg har løbet røven ud af bukserne de sidste par måneder, og at det burde være maj måned… mindst!

Det hele startede med at jeg gav plads til skriveprocessen i mit lille ordlaboratorie, for der så mange andre ting en selvudgiver kan tage sig af, men nu skulle der altså skrives en roman.

Så jeg ryddede hele kalenderen og meldte mig til NaNoWriMo så jeg kunne få kickstartet den – det blev ikke til en roman på en måned, men en halv plus en kortroman/novelle (Sig ikke at du elsker mig) og mens jeg klamprede på tastaturet tænkte jeg over, at bloggen jo også skulle nødes, så den ikke gik helt i stå.

Hmm, jeg kunne lave en julekalender, tænkte jeg, imens jeg spiste endnu en Nellie Dellies chokolade. Så ville der være lidt liv på bloggen i december mens jeg finpudsede romanen. Det kunne være sjov at spice den op og få nogle andre forfatteres bøger med i præmiekurven, tænkte jeg og sendte en forespørgsel ud til forfatternetværkerne på Facebook.

Bogjulekalender2015 blev født, og lad mig bare sige det sådan at det var en noget større baby, ned jeg oprindeligt havde regnet med , haha. Så nu havde jeg et fuldtidsjob oveni romanskrivning og andre businessrelaterede ting som skulle tages sig af, som at få redigeret, opsætte, lave forside og udgive e-bogen Sig ikke at du elsker mig.

Privat solgte vi også lejlighed og nå ja, holdt jul – så mit hoved har lidt svært ved at forstå at det altsammen skete indenfor 2 måneder. Romanen blev ikke færdig, de mennesker som jeg skulle interviewe til bloggen måtte vente og blogindlæg var en by i Rusland.

Men underholdende og lærerigt var det og nu står jeg så her og skuer ud over 2016. Jeg glæder mig til alle de forfattere jeg skal interviewe og dele med dig, de bøger jeg vil fortælle dig om som jeg læser, de bøger som jeg skal skrive og udgive, de foredrag jeg skal ud og holde og så alle de overraskelser som der sikkert også kommer og laver sjov i gaden, som julekalenderen gjorde det.

Jeg har ikke engang fået fortalt om alle de gode anmeldeler som Sig ikke at du elsker mig, har fået – det må blive i næste blogindlæg. 🙂

Sig ikke at du elsker mig Den søde julehistorie om Delphine har fået en god modtagelse

Forudsigelser om mit forfatterliv 2016

Jeg tror ikke jeg vil nå alt det jeg sætter mig for (som sædavnligt) men jeg vil nyde processen og være tilfreds med det jeg udgiver. Deadlines er ikke så vigtige for mig, det handler mere om at det hele skal føles rigtigt og som jeg synes er godt nok.

Romanen skal skrives færdig, men jeg er ikke sikker på at jeg vil selvudgive den, kun i e-bogsform,jeg synes ærligt talt at hele økosystemet for selvudgivere er bedre på det internationale marked. Det går lettere og billigere, og hurtigere fra forfatter til læserens hånd. Jeg tror jeg fortsat vil koncentrere mig om e-bøgerne herhjemme

Jeg håber at Danmark på et tidspunkt kommer op i gear, så hele processen vil være bedre, som når man udgiver i udlandet vis eks. Amazon. Jeg tror vi er på vej, eks. kan jeg se at bogbloggere er mere brugt herhjemme nu, men vi har lang vej, før vi kan måle os med det fantastiske økosystem som eksisterer i England og USA, hvor hele processen fra skrivning til redigering, udgivelse på e-bog og print, samt markedsføring er nemmere.

Jeg tror at danskerne på trods af deres ellers ivrighed for at få tablets, smartphones, smart -tv og deres brug af apps – stadig er gammeldags og foretrækker en papirbog i hånden – nok fordi vi ikke ligesom med Kindle og andre apps, har gjort det nemt at købe, downloade og læse en bog. iPhone-brugerne har det nemmere, da iBooks vil være at finde som standard på de nye modeller.

Så mit bog-fokus ligger, udover romanen om Delphine, primært på udlandet i år. Jeg vil oversætte Sig ikke at du elsker mig til engelsk og udgive den som e-bog og jeg vil skrive en selvudviklingsbog, som jeg også planlægger at udgive på dansk, måske i 2017.

Endelig skal alle Sofia Love historierne også ud på engelsk. så der bliver nok at se til 🙂

Glædelig 2016!

Første dag på NanoWriMo – send mere chokolade

I skrivehjørnet - Dag 1 på NaNoWriMo
I skrivehjørnet – Dag 1 på NaNoWriMo

I dag er det anden dag på NaNoWrimo og det er præcist lige så svært, som jeg havde regnet med 😉

Selvom jeg er på det sukkerfrie hold, så tror jeg denne måned kommer til at kræve mere chokolade!

En af grundene til at jeg meldte mig til, er fordi denne her bog, Delphine, er en af dem der er en “svær fødsel”. Det føles som at famle i blinde og skulle mærke efter hvad det er man rører ved.

Jeg ved hvor historien skal hen, men det går langsomt med at karaktererne åbenbarer sig for mig, og jeg finder ud af hvordan vi kommer derhen.

Jeg er allerede bagud på begge dage men håber at indhente det. Længe sidder jeg og stirrer ud i luften og tænker, nogle gange maler jeg mandalaer eller går en tur i det skønne løvfald, mens plottet vendes og drejes og jeg finder ud af hvem der gør og siger hvad og får ledetråden til næste skridt.

Jeg elsker historien, men den har ikke tænkt sig at komme let til verden, det er helt sikkert.

Første dag skrev jeg i fire blokke og gik tur, lavede mad, farvede mandalaer mens jeg tænkte over “hvad så nu?” når jeg kørte fast. Jeg brugte dermed hele dagen på at skrive 1451 ord. I dag har jeg skrevet i en blok og fået 1116 ned på papiret. I morgen regner jeg med bliver endnu værre, da jeg skal til osteopat, så jeg må give den gas i weekenden. Jeg bruger et køkkenur, for jeg har fundet ud af at hvis jeg giver mig selv 30 minutter ad gangen, så skriver jeg mere.

Jeg har også været stoppet et par gange af at skulle researche nogle småting, jeg har det bedst med at få det gjort med det samme, mens det hele står friskt for mig. Således fik jeg tjekket op på at den franske bryllupskage croquembouche hedder le og ikke la foran, fundet ud af menuen til det sydfranske bryllup Delphine er til og googlet hvordan man fjerner rødvinspletter.

Fremad mod de 50.000 ord!

Her er de første par dage i billeder:

Jeg tænker over plottet mens jeg farvelægger en mandala
20151101_150034
Mr. Google hjælper mig med at få den franske bryllupsmenu helt rigtig
20151101_150100
Mit uundværlige Pinterest – hvor jeg har historien i mit hovedet på en visuel opslagstavle – som lige nu er hemmelig, men når første udkast er færdig får du lov at kigge med 🙂
20151101_150117
Den uundværlige timer
20151102_130800
Den endnu mere uundværlige chokolade!

Har du brug for en betalæser?

www.mindfulpassion.com (2)

Svaret er: Det har vi alle!

For betalæsere kan være guld værd – jeg giver i hvert fald ikke slip på mine! Jeg lærer så meget om at skrive, når de sender deres røde streger og sætninger tilbage.

Jeg åbner op for at betalæse igen, hvilket du kan læse meget mere om her, men i dette indlæg vil jeg gerne dykke lidt ned i hvad en betalæser kan gøre af forskel for din bog. Og hvorfor jeg foretrækker at bruge mere end en betalæser til en bog.

Da jeg først startede med at skrive  tænkte jeg at processen måtte være: Skriv bog så godt du kan, kig den igennem til du ikke selv kan spotte flere fejl, giv den til en redaktør, redaktør tryller og så er det tid til udgivelse!

Det kan godt være at processen er sådan for nogle, men de fleste forfattere som jeg har været så heldig at lære at kende, bruger betalæsere før redaktør og korrekturlæser kommer ind over.

Mit ego var i starten meget fornærmet og tænkte tanker om, at jeg da godt kunne lave en rimelig okay tekst selv, og var det ikke også snyd at bruge andre mennesker til at forbedre bogen, inden den kom til redaktøren? Som om at det kun var forbeholdt redaktøren at gøre bogen bedre…

Og jeg ved at nogle selvudgivere har de samme tanker, og endda også har dem om redaktøren, og slet ikke får nogle som helst andre ind over.

Det mener jeg er snyd – for dér snyder man sig selv.

Jeg har lært, og mit ego har lært det ikke mindst, at uanset hvor dygtig man er til at skrive, så er man blind overfor sin egen historie eller tekst. Der er visse ting man aldrig selv kommer til at spotte, fordi man ved inde i sin hjerne hvad der skal stå.

F.eks. opdager jeg ikke selv at jeg glemmer at fortælle læseren når vi flytter fra A til B og så undrer betalæseren sig over hvordan vi lige pludselig er udenfor ved en bil, når vi før var indenfor. En helt almindelig fejl, som jeg bare ikke ser, men som ødelægger læseoplevelsen lidt.

Det kan altså være helt små ting, eller det kan være at jeg kommer til at skifte stavemåde i min hovedpersons navn, eller kommer til at glemme at hun har blå øjne i starten og så i midten af bogen har hun lige pludselig brune øjne!

Alt det kan en redaktør selvfølgelig godt luge ud i, men jeg har af erfaring lært at når der kommer en håndfuld øjne på min tekst, så ser de øjne som regel noget forskelligt. Dvs. jo flere øjne, jo tættere er kammen, og jo bedre bliver min historie.

Der er forskel på betalæsere – nogle går i detaljen, og andre giver et hurtigt referat af hvad de synes. Jeg kan bedst lide dem som gider gå i detaljen – for det gavner min tekst mest og gør mig til en bedre forfatter næste gang.

Du kan finde betalæsere alle mulige steder, men jeg foreslår altid at du finder nogle som selv skriver. Ikke din mor, som aldrig har skrevet. Eller din bedste veninde som elsker thrillers, når din bog er en socialrealistisk roman om livet på Vesterbro. Men en som ved lidt om din genre og som selv ved hvordan skriveprocessen er.

Derfor tilbyder jeg igen betalæsning, til dig som har brug for et sæt øjne til, til tættekammen.

Du kan læse mere om det lige her – og tøv ikke med at sende mig et spørgsmål eller to.

Læs de andre indlæg på bloggen der handler om betalæsning:

5 grunde til at du skal være betalæser

Hvad kritik kan lære dig, når du har lyst til at skyde beta-læseren!

Det spirer allevegne – sådan kommer din bog til også at spire.

Lokker din bagsidetekst folk til at læse din bog?

9 spørgsmål du skal stille din betalæser – før du udgiver din bog.

At skrive en roman er ikke en lineær proces – om at være bagud og være okay med det

notermedblomster
Noter til romanen Delphine

At skrive en roman er ikke en lineær proces – om at være bagud og være okay med det

Jeg når ikke mit skrivemål. Min bog bliver ikke færdig til tiden.

Sidste gang jeg delte mine skrivemål for 2015, fortalte jeg at jeg ville have første udkast af Delphine færdig til juleaften.

Det når jeg så ikke, medmindre der sker noget mirakuløst! For det at skrive en roman er ikke en lineær proces er jeg ved at erfare. Det er i hvert fald noget helt andet end at skrive en fagbog og noveller og en kortroman, som er de ting jeg har erfaring med.

Det er ikke fordi jeg ikke skriver hver dag, men de ord jeg får skrevet tæller ikke med. Det er behind the scenes – ord!

Finder langsomt ud af hvem Delphine er
Finder langsomt ud af hvem Delphine er

For jeg er ved at lære Delphine at kende, og Derek, Nadia, Marcel og de andre i fortællingen at kende, og selvom det ikke tæller med i de 60.000 ord, så er det vigtigt at finde ud af hvem de er, hvad de rummer som personer og hvorfor de reagerer som de gør.

Ud over det, er der jo det, at jeg er sådan en der plotter undervejs. Jeg har en rå idé og går så i gang, så stopper jeg op og plotter lidt, skriver noget baggrundshistorie og går så i gang igen. Så det er en slags cirkel. En start – stop proces. Som så går noget langsommere end jeg havde regnet med, men jeg tror egentligt det er meget naturligt.

Tit skrives det meste af historien heller ikke når jeg sidder foran skærmen, men i mellemrummet mellem skrivesessionerne, når jeg laver noget andet. Læser andres bøger eller farver mandalaer, går en tur ved søen eller laver mad.

Derfor elsker jeg også at jeg kan lave andre opgaver i Ordlaboratoriet, som interviews til bloggen, betalæse (starter på Killing Birch af L.S. Christensen lige om lidt – se hendes blog her https://lenesorden.wordpress.com/) eller oversætte mine bøger til engelsk. Er pt. i gang med at oversætte Sydlandske Nætter til engelsk og regner med at den udkommer som European Nights på det internationale marked næste år.

Delphine er ved at åbenbare sig for mig, og jeg vil ikke skynde på hende, det tror jeg ikke historien bliver bedre af. Men alligevel tror jeg på at skrivemål er en god ting at have, så man har noget at arbejde sig hen imod, og hver eneste gang jeg ser at det samlede antal ord vokser, føler jeg at jeg har taget endnu en lille bid af elefanten.

Søndagsbrunch | 20. April

Søndagsbrunch

Søndagsbrunch er et nyt tiltag på bloggen. Om søndagen har jeg endelig tid til at dykke ned i de mange artikler jeg finder om bøgernes verden i løbet af ugen. Idéen kommer fra bloggeren og forfatteren Catherine Ryan Howard, som reddede mig fra at få stress over alt det jeg gerne ville nå at læse, samtidigt med at jeg fik skrevet. Så jeg adopterede hendes metode med at bogmærke og så læse i weekenden når jeg fik tid. De bedste artikler vil jeg dele om søndagen her. Muligvis ikke hver evig eneste søndag, men når der er noget der er værd at dele videre.

Så lav en kop kaffe, the eller grøn juice, smid stængerne op og læs med.

 

Har du en bog der udkommer snart?

The Ultimate Book Launch and Marketing Guide (and Infographic)

 

Brug for noget inspiration til at komme i gang?

50 Pieces of writing advice from sucessful authors

 

Hvordan kunstnere blogger!

49 Creative Geniuses Who Use Blogging to Promote Their Art

 

Sidder du fast?

Are You Writing the Right Story?

 

Hav en rigtig dejlig søndag! Synes du godt om dette indlæg så vil jeg blive så glad hvis du vil dele med dine venner på social media knapperne herunder 🙂

 

 

Hvad kritik kan lære dig, når du har lyst til at skyde beta-læseren!

Photo: Istockphoto
Photo: Istockphoto

At åbne op for kritik når det handler om ens bog er noget af det mest sårbare man som forfatter kan gøre. Og alligevel er det bydende nødvendigt for at skrive den bedste bog.

Jeg kan huske hvor meget jeg skældte og smældte højlydt for mig selv (og manden) når de første betalæsere jeg havde, ikke forstod hvor jeg ville hen med karakteren eller historien. Jeg blev sur fordi det var meget sårbart at få kritik på noget der er så personligt. Ikke fordi det var min egen historie – tværtimod var det meget nemmere at få feedback på min egen historie da jeg skrev Stressfri – men fordi det at skrive bøger, fortælle historier og blotte de karakterer der lever i mit hoved, er grænseoverskridende og spændende på samme gang. Meget sårbart.

Men man vokser ikke kun af ros, ens bog gør slet ikke, nej der skal spørgsmål og undren til.

“Hvorfor gør din karakter dog det?”

“Hvor længe skal de dog være på det kedelige hotel?”

Spørgsmål der graver guldet frem.

Men bogen vokser også af feedback der viser hvor historien taber moment, bliver kedelig, udramatisk eller bare for langtrukken. Og det samme gør man som forfatter.

Det vidste jeg bare ikke dengang og var lige ved at opgive over alle de røde streger og kommentarer jeg fik tilbage.

Med tiden har jeg lært at sortere i det og finde ud af at give slip på den feedback som jeg ikke føler er rigtig for min bog. Det gør faktisk at det nu er næsten sjovt at få kritik – at blive tvunget til at tænke dybere, analysere sin egen tekst lidt udefra, føle efter – det er alt sammen noget jeg ser meget frem til når jeg skriver bøger, for jeg ved at bogen ender med at blive så meget bedre af at blive slebet til via betalæsernes feedback.

Reagerer du meget voldsomt på noget en betalæser skriver til dig, er det værd at stoppe op og spørge dig selv om hvorfor lige netop den kommentar rammer så hårdt? Handler det om dig som person – at du føler at den kommentar siger at du ikke skriver godt nok? Eller handler det om at du er frustreret over at du ikke har formået at formidle det du ville til læseren?

Det er en rigtig god idé at få flere personer til at læse din bog igennem, for så opdager du hvem der fanger det du ville formidle og hvem der ikke gør. Én person er ikke nok, for måske ville den næste have forstået præcis det du ville sige. Har du en håndfuld testlæsere giver det et mere korrekt billede af om du er på rette spor. Hvis fem mennesker kritiserer det samme sted i teksten er det værd at sluge din stolthed og sårbarhed og kigge nærmere på om de mon har ret? Hvis halvdelen af dine læsere forstår og sætter pris på en sætning og den anden halvdel ikke gør, så behøver du måske ikke ændre noget.

Tag endelig betalæsernes feedback personligt, for det er et stykke af dig selv du afleverer, men tag det ikke derind hvor at det bare sårer dig. Føl efter om du synes der er noget om det de siger. Du behøver ikke at rette ind efter deres mening. Det er det fede ved betalæsere, de kan forandre din bog ved at lyse lommelygten på de steder der trænger til redigering, og de kan lyse på steder hvor du bliver forsikret om at alt er som det skal være.

Du bestemmer i sidste ende om kritikken har noget på sig eller ej – husk det når du får lyst til at skyde din betalæser!

BRUG FOR EN BETALÆSER_

Det ultimative forfatterkontor

Det er tilladt at drømme, ikke?
Det er tilladt at drømme, ikke?

Jeg ved ikke om du kan huske at jeg for et stykke tid siden skrev om mit nye kontor?

Jeg glædede mig til endelig at have et rum dedikeret kun til bøger, computer, mapper, overstregningstuscher og tusinde notesbøger i alverdens farver, og at kunne sidde og kigge ud af vinduet når jeg holdt pause i skriverierne.

Der er blevet lavet lidt, så jeg kan sidde og skrive her, men hvis jeg troede at her ville være roligt, så tog jeg fejl. Det er ikke rummets skyld at det stadig roder med halvfærdige møbler der mangler et par skruer, flyttekasser og løse tasker, bade – og håndvægte (!) og at der mangler en reol.

Mit kontor lige nu....der er lidt vej, skal vi bare sige det sådan!
Mit kontor lige nu….der er lidt vej, skal vi bare sige det sådan!

Det er heller ikke rummets skyld at der ikke er blevet skrevet særlig meget siden vi flyttede ind i midten af december.

2014 har vist sig fra sin barske side her i starten af året, så der har både været computercrash, invasion af rotter og håndværkere (næsten lige slemt hvis du spørger mig!) og en hel del andet der ikke er befordrende for hverken skrivefreden eller indretnningen.

Jeg ved at det nok skal komme til at falde på plads, og når jeg endelig får reolpladsen til at spille, får den gamle sofa ind i hjørnet og sat læselampen op, og måske fundet et lille sofabord så man kan drikke en god kop the imens man læser….ah ja så skal det nok blive en forfatters drømmekontor.

Indtil da kan jeg drømme mig væk på Pinterest 🙂

Har du dit drømmekontor? Hvordan ser det ud?

 

bundsignup