Den ene ting du bare ikke må gøre hvis du skriver romance

Nu lyder overskriften lidt som om jeg er den store autoritet over hele romantiksektionen i boghandlen (er jeg ikke det?), men jeg har virkeligt en kæphest her som skal rides i dag.

Jeg anser faktisk ikke mig selv som den store autoritet over andres skriverier overhovedet, hvilket kan bevises ved at jeg har haft lyst til at skrive dette i ca. et halvt år nu, siden jeg blev fælt skuffet af en Nicholas Sparks film, men ikke rigtigt følt at jeg skal bestemme hvad andre bør gøre i deres skriverier. Men tanken vil ikke slippe mig, så nu skriver jeg det alligevel.

Nicholas Sparks er vel den ukronede konge af romance, med en del romaner og film under bæltet (hvorfor er det egentlig under bæltet, kan nogen forklare mig det? Som om ens tidligere bedrifter hænger ud og gemmer sig i lommerne på ens jeans… nå sidespor).

Hvis man ikke har hørt om i hvertfald The Notebook, A walk to remember eller Message in a bottle, hvad ved man så om romance? (Skriver romance, for har det overhovedet et navn på dansk? Er der en sektion under skønlitteratur der kaldes romantik?).

Nå, men vi kan alle lære meget af Mr. Sparks hvis vi elsker at skabe romantiske fortællinger. Men vi kan også lære hvad man ikke skal gøre.

Du må aldrig skuffe dine fans!

Indenfor enhver genre er det visse forventninger og du kan selvfølgelig gøre lige hvad dit kunstneriske hjerte byder dig, men så må tage konsekvensen af skuffede fans.

Nicholas Sparks har altid været god til at mikse livets op- og nedture i sine tårepersere, og selv med en ikke-happy ending har han formået at gøre det på elegant vis, så man føler og mærker kærligheden og meningen med livet.

Læserens forventninger

Så det er selvfølgelig det en læser/seer forventer fra Mr. Sparks hånd. Også denne seer (må indrømme at jeg ser hans film og ikke læser hans bøger, har prøvet, historien fangede mig ikke på skrift), som blev fælt skuffet da hun havde set The Best Of Me til ende.

Først forstod jeg ikke hvorfor jeg var skuffet før jeg gik online og læste hvor mange andre der var blevet sure på ham over den forfærdelige slutning.

Det der var sket var at han ikke havde levet op til vores forventninger. Og man kan mene meget om litteratur, men i genrelitteratur, nærmere bestemt romance her, er der en slags formel der skal følges.

Følg formlen for din genre

Som forfatter skaber du på en måde selv din formel ved at kontinuerligt vise din stil gennem dine udgivelser. I Nicholas Sparks’ tilfælde var der en forventning om en vis slags slutning, ikke nødvendigvis konventionel happy ending, men altid med kærlighed og livshåb iblandet. Og så lavede han The Best Of Me! Med en sløset slutning som var fuldstændig uden håb og som føltes som om at han ikke gad fuldføre det han havde bygget op til, men i stedet havde lyst til at være overraskende og råbte “plot twist!” og smadre alt det smukke man ellers havde været vidne til. Totalt anti-klimaks (hvilket er en dårlig ting når man nu ellers har bygget op til et klimaks, næsten kun overgået af forfattere der har synes at cliffhangere er den bedste slutning på en bog).

Jeg er ikke den eneste der føler sådan, læste endda at der var en alternativ – mere happy – slutning man kunne vælge hvis man havde dvd’en. Så han vidste altså godt at det ikke var helt godt.

Fri leg – indenfor rammerne

Det du og jeg kan læree af det, når vi selv skriver bøger (eller screenplays), er, at der er rammer. Sådan er det bare, medmindre du har opfostret dit publikum til at forvente vilde, rammeløse ting fra din hånd. Ellers er der rammer, og du kan være kreativ og kunstnerisk indenfor dem, men der er nogle ting du har lovet at opfylde.

Sådan er det bare, eks. forventer du heller ikke et rocknummer fra din yndlings-popartist, hvis hele indpakningen og præsentationen lover dig pop, vel?

Og har du lovet en romantisk fortælling, så forventer din læsning en happy-ish slutning.

Så den ene ting du aldrig må gøre er at skuffe dine fans. Giv dem det de forventer. Har du ikke lyst til det, så skriv under et pseudonym eller indpak din fortælling og præsenter den, så de ved at denne gang får de noget der er lidt anderledes end de forventer af dig.

Jeg ved at jeg ikke bare hopper i sofaen med en skål popcorn og tror at jeg skal slappe af og røres på en god måde med en Nicholas Sparks film igen, før jeg lige har googlet den, og set hvad jeg nu kan forvente. Det handler om tillid (kigger strengt på Mr. Sparks, som nok er røvligeglad og tæller sine millioner på vej til banken med et smørret smil på).

Kunne du lide artiklen? Vil du have mine skriverier direkte i indbakken? Så hop med på vognen her og stik mig din emailadresse, så er du med det vuns med.

Originalt foto: Photo by Clem Onojeghuo on Unsplash
Reklamer

Hvorfor du bør skifte cover til dine bøger en gang i mellem

Nytårsønsket har fået ny kjole på, en ny smuk forside til min ældste fiktionsudgivelse. Og hvorfor så det? Det vil jeg fortælle dig om lidt, samt om hvorfor du måske bør opdatere nogle af dine udgivelser.

Jeg er helt vild med det nye cover til e-bogen, ligesom jeg også var rigtigt glad for de to forrige.

(Faktisk var der et før dem allesammen, da jeg udgav historien gratis på Wattpad på engelsk, som jeg lavede selv uden nogensinde at have lavet den slags, se herunder). Læg mærke til at jeg udgav historien under pseudonymet Sophia Greene, fordi jeg ikke turde fortælle folk at jeg havde skrevet en historie – det synes jeg selv er lidt sjovt den dag i dag.

Det første officielle cover var med lanterner og røde lys, det næste med nissepige (på trods af at der ikke er noget jul over nytårhistorien) og nu det nyeste med parret som minder meget om hovedpersonerne.

Anden inkarnation af Nytårsønsket, som jeg ligesom første cover selv lavede. (og jeg er ikke billedredigerings- eller grafikerhaj skal det lige siges, men folk har da købt den alligevel)

og det nyeste, som jeg (heldigvis) ikke selv skulle lave 🙂 Og som også er mest prof og passende til historien, men igen så duede de to første hjemmelavede fint i lang tid. Og som endelig har mit fulde navn på coveret.

Nytårsønsket fås bl.a. her

Dette cover er det som rent faktisk siger allermest om bogens indhold, men kunne først lade sig gøre nu, hvis altså jeg ikke ville vente med at udgive min historie.

For det er sådan det nogle gange er at være selvudgiver: man har et budget (eller nogle gange har man ikke et budget). Det helt korrekte er selvfølgelig altid at hyre en professionel og få lavet et prof cover der sælger, men nogle gange må man starte med hvad man har hvis man vil ud af starthullerne.

Nytårsønsket har solgt sig på sit cover gennem årene, på trods af at jeg lavede dem selv med minimalt af viden om billedredigering og et lille budget til rådighed. Men hvis din bog ikke sælger, så kan det måske godt betale sig at lægge kræfterne i at få det ydre til at præsentere det indre bedre.

Start med hvad du har

Start hvor dit budget tillader det hvis du har lyst, men gør det så godt du kan. Kig på forsider i din genre og lad være med at prøve at skille dig for meget ud hvis din plan er at sælge bøger. Forsider er, ligesom filmplakater, en vejviser for læseren. Den skal signalere genren og indholdet så læseren med det samme ved hvad de køber. At blive for kunstnerisk og satse butikken på at være helt uden for stregerne, kan være en kunstnerisk tilfredstillelse – men det er ikke altid lig med at folk så køber dine bøger.

Du kan også vente og spare op til du har råd til en professionel som kan lave det rigtige cover fra starten, men du kunne måske have udgivet din bog og solgt nogle eksemplarer og brugt fortjenesten på en opgradering senere.

Hold liv i din bog i mange år

Under alle omstændigheder er en opgradering en fantastisk måde at holde liv i en ældre udgivelse på. Nytårønsket blev udgivet på dansk i 2014 og er altså nu på sit 3. cover her i 2019. Hvis det nu havde været en ti- eller tyve-årig periode vi snakker om, så kunne et nyt cover måske endda puste liv i en bog, som folk ville synes så gammeldags ud, men med et nyt cover ville de opdage den.

I dag kan næsten ethvert budget være med, så længe du lige er opmærksom på om de billeder du eller din grafiker bruger er i orden at bruge (med andre ord, sørg for at billed-licensen er i orden til det du skal bruge den til).

Lige nu føler jeg at Nytårsønsket endelig fremstår perfekt, men jeg ved at der om nogle år, højst sandsynlig er en ny forside på.

Det virker jo med de gamle klassikere, bare se hvor mange grafiske udtryk Jane Austens bøger eller Harry Potter bøgerne har været udgivet med. Så det vil selvfølgelig også virke for din bog.

Har du skiftet cover på en udgivelse før, og hvad var resultatet?

Jeg sender mails ud ca. en gang om måneden

Ny udgivelse: Væk Din Indre Gudinde – 21 Selvkærlige Ritualer

Er du bogblogger og har lyst til at anmelde min nye e-bog? Send mig en mail her, så sender jeg pdf-filen til dig mod en ærlig mening på din blog og på saxo.com

Væk Din Indre Gudinde ebogscover

Lige så stille blev jeg færdig med min samling af selvkærlighedsritualer og fik samlet dem i en kort pdf. Kort, fordi det skal være overskueligt og simpelt at gå til, for der er nok der fylder i den moderne hverdag.

Så at jeg ikke har pumpet bogen op med udenomssnak, men går direkte til det vigtige er helt i bogens ånd, da budskabet netop handler om at finde ind i den indre ro og glæde, som så nemt kan komme til at smutte mellem fingrene på os i denne high-speed verden.

Jeg giver dig her et sneak peek på en lille, men potentielt livsforandrende guide.

 

Fra Væk Din Indre Gudinde:

“Føler du dig langt fra som en Gudinde? Føler du dig i ubalance? Ønsker du at mærke en indre ro samtidigt med at du går efter dine største mål og drømme, i stedet for at tabe halvdelen af de bolde du havde i luften, blive sur og tvær, få ondt i hovedet, spise lidt for mange snacks eller drikke for mange kopper kaffe for at kunne holde tempoet? Ønsker du et liv med både og, i stedet for enten eller?

Vil du være noget for andre men også for dig selv? Vil du være til stede i det praktiske hverdagsliv og have adgang til de højere dimensioner også (aka det jeg kalder Spirituella Med Begge Fødder På Jorden).

Så er det på tide at vække din indre Gudinde.

I Væk Din Indre Gudinde får du 21 ritualer til at huske dig selv på hvordan Gudindetilstand føles.

Ritualerne kan føles simple, men det er dér magien ligger. For det er faktisk simpelt, men det svære kan være at give dig selv lov til at sætte nydelse og en intuitiv tilgang til dit liv på førstepladsen.

Har du det sådan, så prøv et ritual ad gangen, gentag det evt. i nogle uger og mærk hvilken forskel det gør for din livsglæde. Fangede du lige et glimt af en ny facet hos dig selv lige pludseligt? Følte du lidt mere glæde, plads til at trække vejret, til ekspansion? Så prøv et ritual til.

Ritualerne vækker blidt din indre Gudinde og er designet til at guide dig mindfuldt og intuitivt til hvad du, din krop sjæl, liv har brug for lige nu for at være en glad, strålende diamant.”

Fås som 47 siders PDF på Saxo

 

Beskrivelse af Væk Din Indre Gudinde:

Genfind din sprudlende energi og gå fra træt karklud til overskudsgudinde med de 21 selvkærlighedsritualer, som er designet til at vække din krop, sind og ånd.

Væk din indre gudinde er et glædesboost og en energiindsprøjtning som er let og simpel at gå til. Har du en indre gudinde som længes efter at leve et liv med fysisk overskud, højt humør og god kontakt til din intuition?

Længes du efter at sætte dig selv først på listen? Nu har du med denne e-bog chancen for at modtage 21 kærlige ritualer, designet til at vække din indre gudinde og finde ind til den kerne af selvværd og ægte ro, som du ved bor indeni dig.

Med disse små daglige actionsteps får du energien tilbage, skruet humøret op igen og en krop der er glad og afslappet at bo i. Du kan med få simple selvkærlige skridt genfinde den indre ro og det mentale overskud.

Du vil henover 21 gudinderitualer blive inspireret til at lave positive ændringer i din hverdag. Dit udbytte af at lave disse daglige selvkærlige handlinger er at du genfinder dit overskud og din energi. Du bliver dit naturlige sprudlende jeg igen med disse gennemprøvede ritualer, som du med garanti vil komme til at elske. Du kan fortsætte med ritualerne resten af livet.

Væk din indre gudinde er en kort guide, så du kan komme direkte til at indføre ritualerne i dit liv og få vækket din indre gudinde med det samme.

Indhold

Ritual 1 –  Gudinder får deres skønhedssøvn 

Ritual 2 ­- Mad er mere end bare benzin på motoren 

Ritual 3 – Find roen med nadi shodhana pranayama 

Ritual 4 – Mere jordforbindelse giver ro i hovedet 

Ritual 5 – 5 minutters power break – så klarer du resten af dagen 

Ritual 6 – Find selvkærligheden med meditation 

Ritual 7 – Weekendfornemmelse i hverdagen 

Ritual 8 – Sig det med blomster 

Ritual 9 – Tag på eventyr med dit indre legebarn 

Ritual 10 – Find din indre skønhedsgudinde frem 

Ritual 11 – En sjov og spas dag 

Ritual 12 – Digital Detox 

Ritual 13 – Sæt grænser og bliv fri 

Ritual 14 – Sig ja til livet! 

Ritual 15 – Forsvind ind i en magisk verden 

Ritual 16 – Mærk dit vidunderlige hjerte 

Ritual 17 – De-stress tip til ømme og trætte muskler 

Ritual 18 – Giv kaffen en pause 

Ritual 19 – Fortæl dig selv hvor fantastisk du er! 

Ritual 20 – Høj energi hele dagen 

Ritual 21 – Erstat hamsterhjulet med cyklusbaseret livsstil 

Læg e-bogen i din Saxo.com-kurv her

Vil du selvudgive din bog på engelsk? Find en oversætter der elsker din bog så meget som dig! Interview med Sinéad Quirke Køngerskov

På det seneste har jeg overvejet meget hvordan jeg skal gøre med mine bøger. Skal jeg skrive på dansk og så oversætte dem til engelsk og gå dem igennem igen med en redaktør/korrekturlæser – eller skal jeg skrive direkte på engelsk og så oversætte den anden vej? Eller skal jeg bare udgive forskellige bøger på dansk og engelsk?

Måske er du ligesom mig, og drømmer om en international forfatterkarriere?

12042649_1648443195435806_9179336227125050837_n

Som selvudgiver, eller selvstændig forfatter, er der kun én som kan få tingene til at ske: dig selv! Så da jeg så Sinéad Squirke Køngerskovs sjove opslag på Facebook, hvor der stod: ”How many translators have you been to bed with?” fik jeg lyst til at udspørge hende om hendes arbejde som oversætter. For at lære mere om hvordan vi selvstændige forfattere kan bruge oversættere til vores internationale bogprojekter.

Kom til Danmark på et vikingeskib

Sinéad starter med at fortælle mig at hun ikke havnede i Danmark på en helt almindelig måde – hun ankom nemlig med vikingeskibet Havhingsten fra Glendalough – en rekonstruktion af et 30 meter langt skib, som oprindeligt blev bygget omkring år 1042 i Dublin. Sinéad mødte sin mand ombord på skibet og således starter historien om hvordan Sinéad havnede i Danmark, hvor hun i dag arbejder med at oversætte fra dansk til engelsk.

804482_10205913754975253_1016884586_n

”Til at starte med havde jeg tænkt mig at arbejde i den akademiske verden” fortæller Sinéad, som har sin uddannelsesmæssige baggrund i en engelsk bachelor i historie. ”Men så var det at jeg besluttede mig for at gå tilbage og læse videre med arkæologi” fortæller hun. Hun arbejdede efter uddannelsen i den akademiske verden.  ”Men så kom jeg til Danmark, og den akademiske verden i Danmark er helt anderledes.”

Sinéads anderledes ankomst til Danmark var ikke planlagt, som hun siger ”Jeg var i gang med at læse, og så hørte jeg om dette projekt og tænkte det lyder sjovt.” Turen med Vikingemuseets skib gav Sinéad en god kontakt til museet og der startede hendes oversættelsesarbejde. ”Min første store oversættelsesopgave, det var faktisk den der sejladsmanual” fortæller Sinéad som ofte agerede tolk for sine gæster, når de var ude og sejle og der var noget de ikke forstod på dansk. Sidste år startede hun så eget firma, efter at have oversat siden 2010 når folk bad hende om det. Hun kunne godt lide at oversætte og fik flere og flere opgaver.

I starten fik hun mange opgaver via sprogskoler og oversættelsesbureauer, langsomt trappede hun så det arbejde ned for at koncentrere sig om opgaverne i sit eget firma.

 

Hvem er dine typiske kunder?

”Jeg vil sige at 40 % er forfattere af non-fiction og romaner.” Resten af hendes kunder fordeler sig på ca. 40 % museer og andre kulturelle institutioner som har brug for en oversætter med indsigt i den verden. 20 % er en god blanding af folk der kommer med en lille tekst som de skal have oversat og så kommer de måske først igen om fem år. Sinéad har haft meget med yoga at gøre, så hun har også arbejdet med bøger om yoga og sammen med alternative behandlere. I det hele taget har hun en bred kundegruppe.

”En af de klienter jeg havde på et tidspunkt var Falck.” siger hun om den specielle opgave, hvor hun blev hyret til at oversætte medarbejderinterviews som handlede om det de husker mest fra jobbet, både positive såvel som forfærdelige ting.

 

Arbejder du kun for forlag eller også for selvudgivere?

”Det er en blanding.” Mange har en fejlagtig opfattelse af at hvis man udkommer på et forlag, så tager forlaget og oversætteren sig af oversættelsen. Som regel er forfatteren involveret i et samarbejde, så plot, tema og karakterer kommer til at fremstå på bedste vis. ”Man skal virkeligt have et samarbejde.” Så oversætteren kan komme bagom og ikke bare oversætte ord for ord, sætning for sætning – helt mekanisk.

”Jeg har også arbejdet sammen med forfattere der overhovedet ikke taler engelsk. Når en forfatter kontakter mig, så er det virkeligt en proces.”

 

At oversætte en bog, handler om at samarbejde

Jeg bliver faktisk overrasket da Sinéad fortæller mig at det ikke bare er at overdrage en tekst og få den tilbage på et andet sprog, men at det virkeligt handler om samarbejde. At forholdet mellem forfatter og oversætter er vigtigt – og at det er vigtigt at kemien svinger. Nok fordi jeg husker at have læst at en af Dan Browns bestsellere blev oversat i et lukket kælderlokale hvor alle oversætterne sad i hemmelighed, så ingen kunne få fingre i manuskriptet. Men for alle os som ikke er Dan Brown eller J.K. Rowling handler en oversættelse mere om et samarbejde hvor man stiller spørgsmål til hinanden.

”Den bedste oversættelse er en hvor man ikke tænker over at det er en oversættelse.” Forfatterens bog er som regel hendes hjertebarn, og skal også være det for oversætteren, mener Sinéad. Man smittes af hendes entusiasme når hun taler om, hvordan hun føler for de projekter hun takker ja til og hvor grundigt hun går til værks. ”Jeg arbejder også altid med en anden korrekturlæser, som også skal læse det igennem. Fordi vi er bare mennesker, og når man er tæt på en tekst kan man lave fejl. Men det skal stadig være professionelt.”

”Nogle gange når man læser en roman, så kommer der pludselig en mærkelig sætning.” En enkelt sætning kan ødelægge læseoplevelsen og rive læseren ud af boblen/den verden som forfatteren ellers har skabt. Selvom man ellers var opslugt lige indtil den sætning. Det er derfor det er så vigtigt at få fat i en oversætter der kan sit kram.

Sinèad foretrækker at mødes face to face første gang for at lære hinanden at kende og ”ellers er Skype fantastisk.” Forfattere er begejstrede for deres bøger – oversætteren skal have samme begejstring, så oversætteren kan fange forfatterens stil og ordforråd. Det kan ske at man ikke bliver begejstret – det er sket en gang før for Sinéad – så må man sende den videre til en kollega.

”Det med at være selvudgiver er fantastisk.” synes Sinéad, for der er ingen der siger nej til en, eks. 9 gange som det vist skete for J.K. Rowling. Det kan der så være fordele og ulemper ved. Mange nej’ er skyldes også det Sinéad kalder hurtig turnaround, hvor selv de store forlag nogle gange kun har en dag til at vurdere en bog. Det går lynhurtigt med vurderingen, ligesom til jobsamtaler.  Amerikanske forlag tager i gennemsnit imod de første 50 sider og bruger dem som basis for vurderingen.  Branchen er presset og det går stærkt, måske også for stærkt ”når man tænker over at det er én person der kan sidde med dit manuskript og beslutte om det er et ja eller et nej.”

”Så har vi jo fået mange bøger, som er blevet rigtigt populære som er kommet gennem selvudgivelse” siger hun om den pressede forlagsverden, hvor det også nogle gange smutter for de veletablerede forlag, som sover i timen og spytter en dårligt gennemarbejdet bog ud. Hvilket er spild af læserens tid.

12204949_10205913755015254_182974631_n

Papirbøger versus e-bøger

For nogle år siden kom Pricewaterhouse Cooper (PwC) med en rapport der fortalte om hvordan alt ville blive ødelagt pga. e-bøgernes indtog, men nu er salget af papirbøger steget i f.eks. Frankrig , fordi folk kan lide at give en god bog som en gave. ”Bøger er stadig en rigtig god gave at give, fordi det er en god oplevelse.” I Danmark er selvudgivere også tilbøjelige til at gå ad den trykte papirvej. ”Jeg ved ikke om det måske er en gammeldags idé om hvad en rigtig bog er,” siger Sinéad. ”At for at være forfatter skal det være noget fysisk, så man kan sige, det her det er min bog!”

Det står jo i kontrast til det amerikanske og engelske selvudgivermarked, hvor selvudgiverne lever af deres billige e-bøger.

 

Hvad koster det at oversætte en bog?

”Det kommer an på hvor stor bogen er.” Prisen kommer an på projektet – hvor lang er romanen, hvordan sproget er osv. Sinéad regner ikke med en pris per ord, men en pris per side, hvor en side består af 250 ord. ”Det er også et spørgsmål om folk vil have at jeg finder en korrekturlæser eller et forlag eller hvis de også skal have hjælp til social media, når de har skrevet en bog på engelsk. Hvis det er et forlag, der kontakter mig, har de som regel en markedsføringsplan allerede.”

 

Handler det om hjælp til at bruge de sociale medier til at gøre opmærksom på sin nye bog på engelsk, bruger hun timepris, men det afhænger af projektet. Det med at få ordet ud om ens nye bog på engelsk er vigtigt, og derfor kan det betale sig ikke bare at finde en oversætter som kun oversætter teksten, men en som er begejstret for dit projekt, og derfor kan hjælpe med at sprede ordet.

 

Hvem ejer teksten bagefter?

”Loven er at alt som man oversætter, det er copyrightet” siger hun og henviser til at det ifølge loven er oversætteren der ejer den oversatte tekst. Sinéad arbejder dog på den måde at hun skriver ind i kontrakten at forfatteren får alle rettigheder, mod at hendes navn kommer på projektet så man kan se at hun er oversætteren. Også for at sikre at en evt. senere redaktør ikke kan gå ind og ændre i den oversatte tekst uden Sinéads tilladelse. Det har hun prøvet en gang før, hvor hun slet ikke kunne genkende sin egen tekst, og der ville hun ikke have sit navn på.

 

Hvad skal man kigge efter når man leder efter en oversætter?

Indfødte taler sproget bedst, de forstår nuancerne og localization (det at sørge for at kulturelle udtryk giver mening – eks. Kan Tivoli blive til Six Flags) og mangler ikke den sidste finesse, som gør at man kan komme til at lave fejl som når vi danskere siger ”Det har jeg også prøvet” på engelsk (I tried that). Eller forveksler privatøkonomi og et lands økonomi (Economy/Finances). Når vi er tætte på en tekst, så er det svært at se hvor det går galt, også selvom man er god til engelsk.

Det som Sinéad foreslår, er at du kigger efter følgende – læs også Sinéads blogindlæg her.

Gode ting at kigge på, når du leder efter en oversætter:

  • Kvalifikation/uddannelse
  • Er han/hun medlem af en fagforening (Sinéad er medlem af den irske ITIA, den britiske ITI og Society of Authors Translators Association) ”Så er vi på en eller anden måde godkendt”
  • Spørge folk om de kender nogle de har været glade for at bruge
  • Tage en snak først for at se om der er god kemi – om man svinger godt sammen/kan samarbejde
  • Se portfolio – det behøver ikke at være udgivne ting, men tekster der kan give et eksempel på hvad oversætteren kan.

 

Hvor finder man en oversætter?

Mange steder på nettet som f.eks. Amino Freelancer, word of mouth (anbefalinger fra andre) LinkedIn (Falck fandt Sinéad gennem LinkedIn), Facebook. Forfatterforeningen (på engelsk: society of authors).

 

Hvad er din ultimative drømmeopgave?

”Den har jeg allerede fået!” Udbryder Sinéad henrykt og fortæller om sit arbejde på Susanne Clod Pedersens bog Arnulf som omhandler en af Sinéads store passioner – vikingetiden.

12202469_10205913754935252_109039845_n

Det har været en fornøjelig time i selskab med Sinéad og jeg er blevet klogere på hvad jeg skal gøre i fremtiden med mine bøger, når jeg gerne vil have dem ud på engelsk.

Du kan finde Sinéad på hendes hjemmeside her www.folkvangengelsk.com og på Facebook her 

Forfatterinterview: Dorte Hummelshøj Jakobsen om at være mikro-forlægger og selvudgiver med succes

take your businessto the next level!

I dag kan du møde Dorte Hummelshøj Jakobsen, den inspirerende kvinde bag mikroforlaget Candied Crime og succesfuld selvstændig forfatter både på engelsk som på dansk, til en snak om hvorfor hun valgte selvudgivelsesvejen og senere at blive forlægger på en ny måde.

dorteh

Hvordan kan det være at du valgte at blive selvudgiver og senere hen udvide til at være mikroforlag som udgiver andre?

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg fik en række afslag fra store forlag, da jeg sendte mit manuskript “Anna Märklins familiekrønike” rundt til dem. Bogen nåede flere gange med på redaktionsmøder og fik fin og opmuntrende respons fra nogle redaktører, men de var alligevel ikke sikre på, den ville sælge nok.

På det tidspunkt havde jeg en engelsk blog om krimier, og flere af mine læsere spurgte: ‘ Hvorfor udgiver du ikke bare dine bøger selv på Amazon’? Tja, måske fordi det var noget mærkeligt og helt ukendt for mig at selvudgive i 2011, men jeg prøvede, først på engelsk og siden på dansk, og jeg har aldrig fortrudt det et sekund.

Noget må jeg også have gjort rigtigt, for det varede ikke særlig længe, før forfatterbekendte spurgte, om jeg kunne tænke mig at udgive e-bøger for dem også. Derefter gik det slag i slag, og nu får jeg flere henvendelser om måneden fra ukendte forfattere, som gerne vil have deres manuskripter udgivet. Jeg er nødt til at sige nej til det meste – Candied Crime er jo lillebitte – men i år er det allerede blevet til en række spændende udgivelser, bl.a. de to paperbacks Jeg får døden af Ane-Marie Kjeldberg og Heksens kald af Mette Sejrbo.

 

annakronike

 

Hvad er forskellen på Candied Crime og et ”normalt” forlag?

Vi er egentlig normale nok, sådan da. Men i modsætning til traditionelle forlag, som typisk sænker forfatterens honorar i disse forlagskrisetider, går vi den modsatte vej. Vi har ikke nogen standardkontrakt, men mindste honorar er 15% for papirbøger og 50% for e-bøger. Og hvis vi kun skal udgive en velredigeret e-bog, som stort set er klar til formatering, går vi noget højere op.

Lige nu overvejer vi dog at udvide forlaget med et konkurrencedygtigt medudgiver-tilbud. Egentlig bryder jeg mig ikke om at tage penge fra forfattere, men jeg har trods alt ikke Onkel Joakims pengetank, så der er grænser for, hvor mange papirbøger, der er økonomi til at udgive. Og hvis forfattere virkelig gerne vil have bogen ud, så kan vi i det mindste tilbyde at gøre det billigere end de fleste andre.

 

Som forfatter der med succes kan sælge sine bøger både herhjemme og internationalt, hvad synes du så forskellen på det internationale bogmarked og det danske er?

For selvudgivere er mange elementer af processen ens. Det drejer sig om at skrive en god bog, få den grundigt redigeret og fremstille eller købe en god forside. Derefter skal den sælges til den rigtige pris. Endelig ikke for dyrt, for her gælder det virkelig, at mange bække små er bedre økonomisk end en usælgelig bog til den pris, forfatteren ‘føler’, hendes livsværk er værd.

En væsentlig forskel er dog, at internationalt lever forfattere af indtægter ved direkte salg. Selvudgivere og forlagsforfattere er ligestillet, og selvudgivere har endda store fordele ved ikke at skulle give størstedelen af indtægten til et forlag, og ved selv at kunne justere prisen op og ned efter behov. Mange danske fuldtidsforfattere lever primært af bibliotekspenge og legater. Og her er en alvorlig skævvridning, fordi de lektører, som udarbejder udtalelser om bogen til bibliotekerne, frasorterer de fleste bøger udgivet af selvudgivere eller mikroforlag. Det er ikke et spørgsmål om kvalitet, for lektørerne læser jo ikke de bøger, de ikke giver en udtalelse på. De er bare mere tilbøjelige til at sortere disse bøger fra på forhånd, og selv om jeg forstår, at bibliotekerne ikke bare er en utømmelig pengetank, bliver vi udsat for en urimelig forskelsbehandling.

 

Hvordan ser du forfatterens rolle i fremtiden på det danske bogmarked?

Det ved jeg egentlig ikke, om jeg er kvalificeret til at svare på. Men det er tydeligt, at et stigende antal forfattere er utilfredse med dårlige vilkår på forlagene. Det er jo langt fra kun debutanter, som vælger at selvudgive. Flere og flere etablerede forfattere vælger at udgive alle eller nogle af deres bøger selv, og jeg tror, vi kun har set begyndelsen af denne udvikling. Om ikke andet, så betyder det, at kritikerne ikke bare kan affærdige os og påstå, selvudgivelse altid er en nødløsning.

 

Tror du at selvudgivervejen har banet vej for at nye forfattere har større chance for at blive læst og måske tjene lidt penge på deres bøger?

Ja, helt bestemt. Jeg er jo ikke ligefrem blevet millionær på mine bøger, men når det lykkes at finde tal for, hvad mange etablerede forfattere tjener på deres bøger, så kan jeg jo se, at min måde virker overraskende godt. Jeg er i det mindste ikke fattigere end de andre 😉

 

nabohuset

 

Hvad er dit bedste råd til en nystartet forfatter som vil gå selvudgivervejen?

Lad være med at gøre det, før dit manuskript er godt nok. Få hjælp – enten af dygtige venner eller betalt redigering. Det kræver afstand at få øje på svagheder og plothuller i en historie, og selv om du selv synes, du skriver godt, er der næsten ingen, som er i stand til at læse korrektur på deres egne bøger.

Mit andet råd skal være forsigtighed. Af og til hører vi succeshistorier om selvudgiveren, som bestilte et lastbillæs af papirbøger hjem fra Østeuropa og tjente en formue. Men for hver af de historier tør jeg vædde på, at der er 99 selvudgivere, som græmmer sig over at have garagen fuld af usælgelige bøger. I dag kan det lade sig gøre at få trykt oplag helt ned til 50-100 bøger og sælge dem med et lille overskud. Og går det galt, så er det økonomiske tab til at leve med.

 

Hvordan skal hun/han få gjort opmærksom på sig selv og sin bog på bedste vis?

Jeg kom selv godt i gang ved at blogge ihærdigt og vedholdende om krimier i tre år. Og det indebærer ikke bare at blogge selv, men også at skabe kontakt og efterlade masser af interesserede kommentarer på lignende blogge. Da jeg var godt i gang, kunne jeg se, at jeg var nødt til at droppe bloggen, fordi den slugte for meget af min skrivetid. Det var en svær beslutning, for den gav mig et uvurderligt netværk og en international flok at dele mine læseoplevelser med, men det var nu en gang krimiforfatter og ikke fuldtidsblogger, jeg ville være.

Nu bruger jeg mest min forlagsside på Facebook. Jeg har selvfølgelig en forlagshjemmeside, og det er sket, jeg har betalt for annoncer. Men effekten er så lille, at det sjældent er umagen værd. Så det er derfor, jeg fortæller ‘mine’ forfattere, at jeg ikke sætter ret meget af til markedsføring, ikke af nærighed. Virkede det, ville jeg også være villig til at betale for det 🙂

 

Hvordan vil du beskrive dine bøger?

I det store og hele skriver jeg i to undergenrer. Den genre, jeg selv holder mest af, er psykologiske mysterier. Jeg ser dem som en undergenre til krimier, men hvor thriller-genren stiler mod høj fart og masser af drama, er de væsentlige elementer i psykologiske mysterier plot, personbeskrivelse og miljø. Der er også spænding, men det er mere den snigende slags, som ligger og ulmer under overfladen. Sådan en udefinerlig fornemmelse af, at noget er galt, som så vokser sig stærkere, mens man læser. Denne slags bøger skriver jeg på dansk og oversætter bagefter til engelsk.

Den anden genre er hyggekrimier. Amerikanerne kalder dem ‘cozy mysteries’. Selv om der selvfølgelig er tale om forbrydelser, ofte mord, lægges fokus ikke på vold og blod, men på detektiven (ofte en anderledes og meget hyggelig privatdetektiv) og hendes eller hans optrævling af sagen. Agatha Christies Miss Marple eller TV-serien Inspector Barnaby er gode, britiske eksempler. Jeg har skrevet en roman og en række noveller om bibliotekaren Rhapsody Gershwin og hendes kæreste, Constable Penrose – alle på engelsk, og det meste af det har jeg valgt ikke at oversætte til dansk.

 

Hvilken type bøger udgiver Candied Crime?

Som nævnt ovenfor, skriver jeg selv krimier. Men vi udgiver også socialrealisme, fantasy, historiske romaner, biografiske bøger og almindelig skønlitteratur. Når vi modtager et manuskript, ser vi primært på, om bogen er interessant og velskrevet, ikke hvilken genre det er.

Dorte Hummelshøj Jakobsen er forfatter til en række succesfulde krimier, bl.a. Nabohuset og Anna Märklins familiekrønike, samt den populære bog Krystalnætter.

Se mere om Dorte og Candied Crime på www.candiedcrime.com

Ane-Marie Kjeldberg, aktuel med “Jeg får døden”, om at mikse selvudgivelse med forlagsudgivelse

take your businessto the next level!

Dagens interview er med bog-aktuelle Ane-Marie Kjeldberg, som netop er udkommet med Jeg får døden.

Ane-Marie kunne meget vel kaldes for en “hybrid-forfatter” da hun selvudgiver og forlagsudgiver på kryds og tværs. Forfattere har i dag mange muligheder for selv at sammensætte sine bogudgivelsers vej til læserne og i dag kan du læse med, når jeg spørger ind til hvorfor Ane-Marie har valgt den model.

AM

Du har udgivet dine bøger hos forskellige forlag, f.eks. lydbøger hos Lindhardt og Ringhof, nu din nyeste hos mikroforlaget Candied Crime og mange af dine bøger har du selvudgivet – hvordan kan det være at du ikke er gået den klassiske vej eller selvudgivervejen 100 %?

Det var egentlig ikke nogen bevidst beslutning i den forstand. Det udviklede sig bare sådan.
Min allerførste roman, Keramik, udkom faktisk (kun) som e-bog, dengang ingen kendte til e-bøger. Det var i 2004 hos noget, der hed eForlaget. De var for tidligt ude – ingen i Danmark var modne til e-bøger – så forlaget lukkede desværre meget hurtigt igen.
Men det var første gang, jeg fik et manuskript antaget af et forlag, og jeg fortsatte i den retning. Jeg tror slet ikke, jeg på det tidspunkt vidste, at man selv kunne udgive sine bøger, og jeg tror ikke, der var mange der kastede sig ud i at selvudgive her i landet på den tid.
Siden fik jeg så to romaner antaget af Forlaget Facet. Det var fedt, der kom nogle avisanmeldelser m.m. (nogle af dem endda gode!), og jeg regnede med, at det var vejen frem – at blive papirudgivet på et forlag.
Men jeg begyndte med årene at se, at flere og flere udgav selv, og at nogle havde held med det. Og det tiltrak mig – dette at man selv kunne bestemme, hvordan bogen skulle se ud, hvad den skulle indeholde, hvordan den skulle markedsføres. Med hensyn til markedsføring var jeg på et ret tidligt tidspunkt optaget af mulighederne på nettet – blogs og med tiden Facebook, Instagram og Twitter. Og jeg fandt, at en del af de etablerede forlag var noget langsomme til at fange og bruge mulighederne der.

webmarcipan

Da jeg så havde skrevet min erotiske novellesamling Aktstykker, vidste jeg, at Facet ikke ville udgive den – da man også i høj grad udgiver bøger for børn og unge på dette forlag, ville bogen ikke passe ind. Jeg forsøgte mig hos et par andre forlag, og fik besked om, at bogen var af god kvalitet, meeen at man ikke lige turde binde an med den. Et forlag skrev kort og godt til mig, at novellerne var velskrevne, men at ”danskerne ikke vil læse den slags”. Så besluttede jeg at lade det komme an på en prøve og udgav selv bogen i e-format. Og det viste sig, at danskerne gerne ville læse ”den slags”. Rigtig gerne. Og på Litteratursiden.dk fik den et par fine og anerkendende anmeldelser. Bogen har solgt vældig godt og kom på bibliotekernes eReolen, hvor den udlånes i stort tal måned efter måned.

Denne oplevelse gav mig blod på tanden, og jeg udgav en række bøger på samme vis.
Det har været en stor glæde – og jeg har høstet mange erfaringer med hensyn til særligt markedsføring.
Siden henvendte Lindhardt & Ringhof sig – temmelig overraskende – til mig og ville gerne lydbogsudgive flere af mine selvudgivne værker. I første omgang de erotiske Aktstykker. Det tog jeg imod med kyshånd, da det føltes som et lille blåstempel til bøgerne, og jeg tror også en del læsere ser det sådan. Lydudgaverne har givet mig et lille forskud, og på sigt vil de også kunne give mig royalties – men jeg fornemmer også, at L&R-lydudgaverne har påvirket salget af e-bøgerne i gunstig retning. Det er måske egentlig det vigtigste ved dem.
Og som en udløber af de forskellige udgivelser blev jeg i år af forlægger Karsten Nielsen opfordret til at bidrage med en novelle til den erotiske antologi Udsøgt, som kom ud på Byens Forlag i sommer. Jeg var glad for, at en forlagskapacitet som Karsten Nielsen (han har over 30 års forlagserfaring, blandt andet hos Peoples Press og Lindhardt og Ringhof) gerne ville have mig med. Dét og henvendelserne fra Lindhardt & Ringhof viser mig, at hybridvejen er noget værd, at de traditionelle forlag begynder at tage selvudgivelser alvorligt – i stedet for blot reflektorisk at se ned på dem og forfatterne bag, som mange gjorde i starten.

Som et lille kuriosum kan jeg i øvrigt fortælle, at mine to romaner fra Facet (Fred og ro samt Marcipansøstre) om nogle måneder genudgives i e-form af Lindhardt & Ringhof.

Hvorfor har du valgt at udgive via Candied Crime, fremfor at selvudgive din nyeste bog Jeg får døden?

jfd stabel

Det har flere grunde.
For det første ville jeg gerne have Jeg får døden ud som papirbog, og havde lovet mig selv, at jeg aldrig ville kaste mig ud i at selvudgive på papir! Jeg vidste, at det ville være uoverkommeligt for mig.

For det andet følte jeg efterhånden trang til at få andre øjne – og helst virkelig professionelle – på et manuskript inden udgivelse. Man kan godt gå og blive lidt blind for sine egne skriverier. Og selv om jeg har flere forfatterkolleger og andre kloge folk, som ofte giver mig sparring, så begyndte jeg at savne at få helt fremmede øjne på. Og gerne sådan rigtig litteraturuddannede øjne.
For det tredje var jeg begyndt nu og da simpelthen at savne at have et forlag i ryggen – at føle mig mindre frit svævende. En god forlægger kan være en uvurderlig støtte, også mentalt. Og en god forlægger kan klare mange af de praktiske opgaver, som kan komme til at fylde enormt, når man kun nu og da udgiver noget selv – man har det med at glemme processerne fra gang til gang. Jeg har i hvert fald!
Og jeg havde gået nogen tid og holdt lidt øje med Candied Crime og Dorte Hummelshøj, som står bag det. Jeg havde en fornemmelse af noget seriøst og meget sympatisk. Og jeg fik mere og mere den opfattelse, at Dorte og jeg havde lidt af den samme smag inden for krimier. Så til sidst vovede jeg pelsen og spurgte, om man ville se mit krimimanuskript. Det ville man gerne – og der blev endda flux sat en cand. mag. i litteraturhistorie på som ekstern konsulent. Det var jeg vældig glad for. Og forlaget fandt – hurra! – bogen værd at udgive, vi blev enige, underskrev kontrakt, udførte et spændende redigeringsarbejde (med den nævnte konsulent på) – og for få dage siden udkom bogen. Det har været et yderst positivt forløb.

Hvordan ser du forfatterens rolle i fremtiden på det danske bogmarked? Er det fremtiden at gå ”hybrid-vejen” og vælge og fravælge fra bog til bog?
Ja, det tror jeg, vi vil se mere og mere af. Dette med, at man er bundet til ét forlag, synes at være en saga blot. Så forlagene skal være meget oppe på mærkerne for ikke at ryge bag af dansen. De skal lægge meget mærke til, hvad læserne gerne vil have. Det kan de blandt andet tage bestik af ved at se på, hvilke selvudgivne eller mikroforlagte tekster, der ryger op på salgs- og udlånslisterne. Forfatterens rolle i den sammenhæng er at være fleksibel og modig – for eksempel ved nu og da at udgive en tekst selv.

AM2

Tror du at selvudgivervejen har banet vej for at nye forfattere har større chance for at blive læst og måske tjene lidt penge på deres bøger?

Det tror jeg bestemt. Der er mulighed for en meget mere direkte kontakt med læserne, når det tunge forlagsapparat ikke altid skal i sving, før noget når ud. Mine erotiske Aktstykker tiltalte for eksempel masser af læsere, selv om forlagene mente, at danske læsere ikke kan lide erotik. Det fik jeg – og forlagene – kun fundet ud af, ved at jeg selv tog mod til mig og bare udgav bogen.

Hvad er dit bedste råd til en nystartet forfatter som vil gå selvudgivervejen?

Gør dit arbejde ordentligt. Send ikke ufærdige eller sjuskede tekster ud. Læs korrektur – eller få andre til det. Gennemgå også logik og sammenhæng i din tekst nøje – få rigtig gerne andre til at kommentere. Brug tid på det. Megen tid. Og lad så teksten hvile, når du mener, den er fuldstændig færdig. Lad den ligge mindst fjorten dage, og læs den så igen. Ofte vil man opdage, at noget stadig bør ændres og tilrettes.
Så altså: 1) Vær omhyggelig, 2) få gerne en second opinion og 3) giv dig tid.

Hvordan skal hun/han få gjort opmærksom på sig selv og sin bog på bedste vis?

Facebook er guld værd i den sammenhæng. Det samme er Instagram og Twitter. Selv kører jeg også diverse blogs, hvor jeg nu og da siger lidt om mine bøger. Det vigtige er her at linke på spændende vis til opslagene via fx Facebook – ellers får de ingen læsere.
Og så er en profil – og dermed en blog – på Litteratursiden.dk efter min erfaring en god idé. Direkte reklamer for ens bøger tolereres ikke her – men man kan jo godt på høflig og kreativ vis få nævnt dem alligevel …
På FB skal man huske ikke kun at skrive ”køb min bog!”, ”køb min bog!”, selv om det er det, man har lyst til. Ens venner og bekendte kører trætte i det og ser til sidst overhovedet ikke, hvad man lægger op. Man må finde forskellige vinkler på sine bøger – og man må ind i mellem skrive om noget helt andet. Hvis folk skal have lyst at købe ens bøger, skal de også have lov at se, at man ’bare’ er menneske nogle gange – lufter hunden, holder ferie, læser avisen. Man skal også huske at reagere på andres opslag, så man ikke fremstår som en eller anden selvfikseret promotionrobot. Det er noget, jeg ved, at jeg selv ikke er god nok til – ofte synes jeg ikke, jeg har tid nok til at følge med på FB.
Jeg har også i et vist omfang benyttet mig af betalte annoncer på Facebook. Nogle gav absolut intet salgsmæssigt, andre gjorde. Endnu har jeg ikke helt gennemskuet, hvornår de virker, og hvornår ikke. Jeg tror dog, at jeg har opdaget én vigtig ting – vil man annoncemæssigt linke til netboghandler, skal man kun linke til de allermest kendte som Saxo og Arnold Busck. Også selv om ens bog er billigere hos andre. Danske bogkøbere er åbenbart meget ængstelige i forhold til boghandler, de ikke har hørt om tusind gange før.

 

Hvilke råd vil du give til en selvudgiver, som gerne vil sælge rettighederne til lydbøger?
Hvis du har valgmuligheder, så vælg det lydbogsforlag, der har den bedste signalværdi. Det store forlag med det kendte navn fremfor det lille. Jeg tror på, at en lydudgivelse hos et velkendt forlag kan have en afsmittende blåstempeleffekt på eksempelvis selvudgivne bøger. Og sørg for at få et forskud fra lydforlaget – det er sådan en dejlig og opmuntrende oplevelse!

Nogle af dine bøger på er Amazon, på dansk vel at mærke, er det en vej du tænker at gå i fremtiden – at udgive på engelsk?

Det er Lindhardt & Ringhof, som har lagt nogle af lydbøgerne på Amazon. Hvad deres tanke er med det, ved jeg faktisk ikke.
Jeg har ikke selv planer om at udgive på engelsk. Det vil kræve for stor en investering at sørge for ordentlige oversættelser. Men om nogle af mine forlæggere kunne finde på det med tiden, ved jeg ikke. Time will show!
Jeg har til gengæld nu og da overvejet at udgive på tysk, da jeg har tysktalende og tyskskrivende i mit bagland. Men det ville formentlig kræve en eller anden professionel korrektur, da ’mine’ tyskere lever i Danmark og har gjort det i mange år, hvilket kan give et lidt gammeldags tysk. Så igen – der vil skulle investeres. Så vi venter lige lidt og ser …

Kan du anbefale at putte sine bøger på dansk på Amazon eller et andet udenlandsk site?

Personligt tror jeg ikke, det giver ret meget. Der skal nok oversættelser til.

Dine første bøger blev forlagsudgivet, har du planer om at genudgive dem selv?

Den første kom som nævnt på eForlaget. Den tror jeg ikke skal genudgives. Jeg synes ikke – set i bakspejlet – at den er helt god nok. Eller det tror jeg ikke, den er. Det er faktisk mange, mange år siden, jeg sidst har læst den. Måske skulle jeg prøve at kigge lidt på den?

Bøgerne, der kom på Facet (Fred og Ro samt Marcipansøstre), genudgives som sagt i e-form af Lindhardt & Ringhof inden længe. Det glæder jeg mig meget til. Håber, at de med den rette eksponering på FB mv. kan få et nyt salgsryk!

ItemImage

Til sidst, fortæl om din nye bog – hvad kan vi forvente af moppedrengen med det smukke cover?
Ja, det er et virkelig flot cover, ikke? Caroline Kjellberg Juul Mortensen har gjort et fantastisk stykke arbejde på grundlag af Kasper Nymanns flotte foto.
Jeg får døden‘ skal man købe, hvis man kan lide en spændende, men dog (forholdsvis) ublodig krimi med fokus på psykologien. Og hvis man sympatiserer med tanken om en midaldrende kvindelig hospitalspræst som detektiv (en detektiv, der ikke hopper fra skyskrabertag til skyskrabertag eller slår morderen ud med karatehug eller jiu-jitsu-spark) – i samarbejde med en ung (og flot) (alt for flot …) mandlig psykolog.
Bogen er ikke kun underholdning (det er den dog også!), men tager samtidig et livtag med nyspirituelle miljøers og alternative helbrederes ansvar i kontakten med syge eller på anden måde skrøbelige mennesker.
Krimiforfatteren Hans Schmidt Petersen, som jeg har stor respekt for, har sagt om den, at den er: “Et farligt, dødbringende eventyr, med et bestialsk mord og pludselige, rørende indblik i den menneskelige natur. Et eventyr, der til sidst byder på en fuldstændig overraskende, tragisk vending, der hæver denne krimi langt ud over det ordinære.” De ord er jeg meget, meget glad for – og jeg håber selvfølgelig, at mange læsere vil være enige med ham!

Ane-Marie Kjeldberg huserer på Skrivestueliv

Hovedpinen med det amerikanske skattevæsen løst, for dig som vil udgive internationalt

Sådan opgiver du

Hvis du ligesom mig, gerne vil se dine bøger på det udenlandske marked, så ved du måske også at der sker det meget irriterende at du ikke får alle dine royalties udbetalt, medmindre du først har lavet cirkuskunstner sammen med det amerikanske skattevæsen.

Jeg har længe skubbet den irriterende opgave foran mig, som hed: Få kontaktet det amerikanske skattevæsen og udfyldt de rigtige formularer, så de ikke holder 30 % af mine royalties fra Amazon tilbage.

Så stor var glæden, da jeg endelig tog mig sammen og fandt ud af at reglerne nu er blevet lavet om. Amazon er selvfølgelig de første til at være med på noderne. Udgiver man andre steder, eks. på Smashwords, kører de stadig med den gamle model, men mon ikke at de også snart finder ud af det?

Og hvad er så party tricket til at få alle sine penge for salg af bøger udbetalt og kun betale skat herhjemme?

Det er såmænd at opgive sit cvr-nr. i stedet for at anskaffe sig et amerikansk skattenummer. I og med at det jo er en hel del lettere (årets underdrivelse!) så kræver det altså en jubeldans!

Du kan læse meget mere på denne blog af Karen Inglis.

Men hvor fedt er det ikke lige?

Skrivemål for 2015

Efter meeeget lang ventetid blev det til blomster alligevel, så jeg kan godt finde tålmodighed til skriveprocessen ikke...?
Efter meeeget lang ventetid blev det til blomster alligevel, så jeg kan godt finde tålmodighed til skriveprocessen ikke…?

Mine skrivemål for 2015 ændrede sig, da jeg for nyligt blev ramt af en ondsindet computervirus (mere om den historie snart!) og min næsten-udgivelses-klare bog forsvandt – indsæt selv gisp her – og efterlod mig i et humør der sådan ca. hedder “så kan det også være lige meget!”

Jeg var lige på nippet til at kaste skrivehåndklædet i ringen, for jeg var gået i stå på min roman (“Delphine”) og min utålmodighed kunne ikke bære at der ikke var noget synligt tegn på al det langsommelige og slidsomme arbejde. Lidt ligesom når jeg tjekker, nærmest med en lup, for at se hvornår min frø bliver til blomster ude i haven.

Men efter lidt surmuleri og en ordentlig oprydning i computeren, og ikke mindst i mine systemer for back-up, gav det anledning til at tage min arbejdsmetode op til revidering. For jeg var virkeligt kørt fast i den roman, og overvejede om den bare slet ikke skulle skrives?!

Det samme var sket for bloggen her, jeg var kørt fast for inspiration, for retningen, og kunne ikke udholde den stilhed det medfører. Skulle jeg så give slip på bloggen også?

Men lidt ligesom med blomsterne i haven, så er der naturligvis noget tid hvor tingene vokser, men hvor man ikke rigtig lægger mærke til det, og med de rette systemer (gødning, jordforhold, sol, vind, skygge, vand) kan det hele vokse sig stort og flot.

Jeg har fået ryddet op i min skrivehave og bloggerhave, og nu er der flow igen.

Først besluttede jeg mig for at jeg ville have udgivet Delphine 19. August 2016 – jeg valgte den dato, fordi det er min bryllupsdag, så jeg glemmer den ikke!

Så besluttede jeg hvor lang den skulle være, 60.000 ord ca. da det er passende for den type historie og genre (kærlighedsroman/ chick-lit) og regnede ud hvor mange ord det ville blive per dag. Altså når jeg havde sat deadline for første udkast (24. dec. 2015 – igen en dato jeg ikke glemmer!)

Så min plan ser sådan ud:

Min årsplan
Min årsplan

Første udkast: 24. december 2015, redigering af mig: 24. februar. Redigering af betalæsere, redaktører og korrekturlæsere plus bogcover vælges: 19. august 2016

Dvs. At jeg skal skrive 492 ord om dagen HVER dag, for at nå det. Det lyder ret overskueligt ikke? Lad mig bare sige det sådan: jeg når det ikke med min nuværende fart, men der er et lyspunkt!

De første par dage var det en pinsel at sidde foran skærmen. Som at vride lidt vand ud af en sten. Som at trylle en hvid due ud af ærmet. Ingenting skete der! Hvad vil de karakterer overhovedet? Hvordan skal de opføre sig? Hvad skal de sige?

Hver dag sad jeg der og tænkte at jeg burde stoppe og sige “videre til næste bogidé!” Og hver dag nåede jeg langt fra mine mål (på nær på en oversættelse af Sydlandske Nætter – men den historie får du næste gang) men jeg fortsatte. Og i dag, en uge efter jeg tvang mig selv i gang, er der fremgang at spore. Systemet virker altså!

Første dag skrev jeg 111 ord, altså langt fra målet om de 492 ord. Men for hver dag bliver det lidt lettere og i går og i dag har jeg ligefrem glædet mig (det har IKKE været tilfældet de første dage) til at skulle skrive. I dag nåede jeg så 424 ord og er altså noget tættere på målet.

Yes! Det går fremad!
Yes! Det går fremad!

Ikke nok med at første udkast som regel er noget skrald, så er det altså også en bitch, men med min årsplan, og mine daglige mål, er det blevet en bitch som er lidt lettere at tøjle 🙂

Næste gang deler jeg min plan for Sydlandske Nætter og at jeg ligefrem nu har en produktionsplan og overvejer at kalde mig selvstændig forfatter eller indie author, i stedet for selvudgiver.

Ps. Bogbloggerlisten er nu oppe – se den her

Liste over bogbloggere til anmeldelse af din bog

Du har skrevet din bog og vil gerne have folk til at læse den. Hvor går du hen?

Der er mange måder at få anmeldt sin bog på, og en af dem er bogbloggerne, men hvor finder man dem?

Jeg har påbegyndt en liste som du finder sammen med andre ting der er relateret til selvudgivelse – du finder den lige her. Jeg putter løbende ny bloggere på, så tjek den ud når du har en ny udgivelse.

Er du bogblogger? Vil du på listen så Kontakt mig og fortæl hvilke genrer du anmelder i og hvor vi kan finde dig.

Liste over bogbloggere

Kalder alle bogbloggere!

DSCN4867

Efter at være kommet mig nogenlunde ovenpå virusangrebet og tabet af to manuskripter forleden (mere om det en anden gang – men for nu: back altid op flere steder, som om dit liv afhang af det!) er det på tide at komme i gang med bloggen igen. Den har ligget øde hen, ikke med min gode vilje, men på grund af sygdom.

Mit første punkt på agendaen er at få lavet en liste over alle de dejlige dedikerede bogbloggere der findes. Derfor er dette et opråb til dig som har en bogblog, om som ikke er for fin til at anmelde selvudgivne bøger.

Hvem er du? Hvad hedder din blog? Hvilke genrer kan du lide? Hvad skal man gøre hvis man vil sende dig et anmeldereksemplar?

Jeg tror det kunne være i alles interesse at vide hvor vi kan finde hinanden, så send mig en besked, hvis du gerne vil findes af dedikerede forfattere og selvudgivere. Skriv til mig på ordlaboratoriet@gmail.com  hvis du vil være med.