En god historie er som en god vin

Der er nogle historier som jeg starter på og så ryger de til siden og jeg kan ikke komme videre, nogle gange i flere år, og jeg plejede at slå mig selv i hovedet med at jeg manglede disciplin. Plejede at frygte at når jeg vendte tilbage ville de være døde i energien, være fløjet videre til en anden som godt kunne finde ud af at skrive den, som Elizabeth Gilbert skriver om i Big Magic.

Men efterhånden er der begyndt at tegne sig et mønster med de historier som ikke bare kommer igennem i et hug. Når jeg vender tilbage til dem, opdager jeg at de oplevelser og erfaringer mit eget liv har budt på i mellemtiden, var lige præcis det der skulle til for at komme videre med historien på en god måde. På den måde er disse historier som en slags vin der skal lagres før den bliver god.

Men stadig blev jeg ved med at dunke mig selv i hovedet med at hvis bare jeg havde disciplin nok og strammede ballerne sammen, så kunne jeg vel godt skrive den historier. For jeg tror ikke længere på at der er noget der hedder skriveblokering, jeg tror på at det er ens egen psyke/frygt der blokerer og det kan man arbejde med. Men der er altså også den her anden variant, som handler om tid til at lagre, så nuancerne virkeligt træder frem. Så jeg bedre kan forstå mine karakterer og deres livsrejse.

Heldigvis behøver jeg ikke længere frygte at det er forkert at skrive på den måde, jeg har nemlig fulgt med på blogs og podcasts længe nok til at finde ud af at jeg ikke er den eneste der har det sådan.

For nyligt hørte jeg om en der også gør sådan i en af mine yndlingspodcasts, med Joanna Penn som interviewede Steven Pressfield som fortalte at han netop har udgivet en bog hvor han har hentet noget der har ligget og lagret i flere årtier før det passede ind i en bog.

Det er sådan en lettelse, for disse brudstykker ved jeg bare skal bruges et sted, disse scener, disse kapitler, men når resten af puslespillet mangler er det ikke altid lige til at se hvor.

Så nu er eg begyndt at tænke på mine stilleliggende historier som vin der lagrer. Jeg har netop taget en frem og smagt på den, og den er klar til at jeg brygger videre på den, men jeg venter til den er næsten færdig med at fortælle hvilken en det er. I mellemtiden er jeg næsten færdig med min næste udgivelse Væk Din Indre Gudinde, som også er en af de lagrede bøger, som samler mine egne erfaringer med mindfulness, mindset-øvelser og andet der kan give god balance i en moderne kvindes liv. Den udkommer inden jul, og du kan tilmelde dig nyhedsbrevet hvis du vil have besked når den er ude.

Reklamer

Og så er der skrivekrise igen, igen…

pencil

Jeg var ellers så glad sidst – nu var der hul igennem! Men nej!

Nogle gange skal man bare sige “okay, det er ikke lige nu og her den historie skal skrives!” Sådan ligger landet med romanen om Delphine lige nu.

Så i stedet er mit fokus nu rettet mod en fortsættelse af Sofia Love-novellen Sydlandske Nætter – Nice.

Og en bog på engelsk, som jeg ikke vil sige for meget om for ikke at jinxe skriveprocessen der! LOL

Snart kan jeg afsløre coveret til den nye Sofia Love bog – og mon ikke jeg skal bruge en betalæser eller to?

 

Ros til Sig ikke at du elsker mig (Delphines jul)

 

 

4U09eNM1
Kommer i sommerhumør af at skrive romanen som starter i Sydfrankrig til et sommerbryllup

 

Jeg har haft travlt med diverse ting, blandt andet fik jeg lov at komme som personligt indslag på et kursus Bogmarkedet holdt, om hvordan jeg som selvudgiver bruger sociale medier. Romanen om Delphine har dog ligget brak – med vilje!

For jeg rendte hovedet mod en mur og har lært af erfaring at jeg så skal lade historien ligge og ånde lidt, og nu kan jeg mærke at jeg er klar til at tage tråden op igen. I mellemtiden fik jeg så lige idéen til en ny Sofia Love bog, så det kan være jeg kan finde tid til at få skrevet den i år også 🙂

Sig ikke at du elsker migSiden novellen om Delphine udkom er der kommet en masse fine anmeldelser af den rundt omkring, her er to bogbloggere der synes det var en sød historie:

“Sproget i historien er nemt og ligetil, hvilket gør historien enkelt og flydende. Hver person i bogen er stærkt skildret, så man er ikke i tvivl om hvem der siger hvad. Eksempelvis er Delphines søster meget udadvendt og humorisktisk, hvilket bliver afspejlet i hver en sætning hun siger. Det er enormt fedt at sidde som læser og ikke føle at alle karaktererne flyder sammen til en.
Samtidig får Anja også virkelig stemningen til at løfte sig fra bogstaverne. Jeg kunne virkelig lugte og føle den lune, krydrede julestemning, som dog blev lidt beskæmmet af Delphines dårlige humør.” – Bogslottet

“Jeg får lidt fornemmelsen af ‘Love Actually’, når jeg læser denne novelle. Ikke over handlingen, men over følelsen af sødme og små smil.” – Nena Skov

Jeg kan lige så godt sige at Delphine har været et større projekt en jeg regnede med, for novellen starter et godt stykke tid før romanen gør, og jeg går nu i ring om mig selv og prøver at finde ud af om der er en hel bog i historien mellem novelle og roman? For det er en helt anden Delphine med et helt andet liv vi kommer til at møde i romanen end i novellen… Jeg venter selv spændt på hvor det mon ender henne 🙂

 

Hvad gør du, når du ikke kan føle dine karakterer?

medium_First_Drafts

Hvad gør du, når du ikke kan føle dine karakterer? Jeg giver slip!

Jeg har været gået i stå – har ikke kunne føle mine karakterer og ærgret mig over der ikke skete noget når jeg havde små huller af skrivetid. Men jeg vidste godt at jeg har været presset det sidste stykke tid, og så er det altid svært at glide over i det kreative humør med lethed.

Så jeg gav slip, men har alligevel tænkt på mine karakterer hver dag. Spurgt dem hvad de er for nogle – bare oppe i hovedet, ikke noget alvorligt med at skrive det ned.

Jeg har chillaxet på sofaen med strikketøjet og Barnaby, Hart of Dixie, Alle BBC Lifetimes madprogrammer, Come Dine With Me (sjoveste program nogensinde – meget sjovere end det danske; her findes man masser af sjove mennesker som kan inspirere) og læst bøger. Lige pt. læser jeg kogebøger, altså de spændende af dem som også har historier og ikke kun opskrifter.

Og lige dér, midt i en episode af Come Dine With Me og en speciel irriterende kvindelig deltager, fik jeg en kreativ idé og kom til at fnise højt af den. Rent guld. I min verden er det altid godt at kunne fnise latterligt højt af egne idéer, så er jeg som regel på sporet af noget der vil flyde godt.

Så i dag blev kapitel to endeligt færdigt – troede aldrig at det ville ske, og jeg kan rykke videre til de scener jeg så gerne vil have flettet ind i historien.

Jeg er gået i stå…

Credit: twitter.com/sylwiabartyzel
Credit: twitter.com/sylwiabartyzel

Ja, som overskriften siger – jeg er gået i stå.

Mig og min roman står i stampe og kommer ingen vegne. Jeg er stadig kun nået til kapitel to og det føles ikke totalt fedt. Noveller og kortromaner føles nemmere at komme igennem, hvis jeg rammer en mur, fordi plottet skal fordeles på meget færre sider. Der skæres helt ind til benet, så kun det mest nødvendige kommer med på siderne. Men en roman… uh, den fylder jo noget mere, og jeg ved ikke om denne er så svær at skrive fordi jeg bare er stødt på en mur eller fordi jeg ikke har så meget overskud til at skrive for tiden, eller om det handler om at en af de to andre romaner ville være bedre at arbejde videre på (jep, har 3 romaner i startfasen i “skuffen”) ELLER om denne her bare ikke er moden nok. Ja, moden nok. Nogle gange skal udkast og idéer have lov at modnes før de er klar til at skrives.

Jeg åbner det dokument hver dag og hver dag lukker jeg det igen, uden at have lavet andet end at skrive et par linjer, ændre et navn frem eller tilbage eller bare stirre på det. Jeg ved godt hvad der skal ske, men det er som om jeg ikke kan få det til at ske. Jeg mangler den brik der samler puslespillet. Den brik, der giver det store billede.

Noget må der ske, for som Albert Einstein sagde, så er definitionen på skørhed, at man gentager den samme handling om og om igen, når man intet får ud af det.

Så, hvad vej skal jeg gå? Skal jeg lægge den til modning? Skal jeg kigge på romanidé nr. 2 ved siden af? Hvad med nr. 3, som ikke engang har et udkast endnu? Skulle jeg skrive det?

Jeg ved det ikke helt, men noget siger mig at tilgangen “kun arbejde på en bog af gangen” ikke virker denne her gang. Og på den måde, er det egentligt lidt spændende at være forfatter; lige som man tror man har en forfatterrutine – så går den hen og ændrer sig!

Søndagsbrunch | 20. April

Søndagsbrunch

Søndagsbrunch er et nyt tiltag på bloggen. Om søndagen har jeg endelig tid til at dykke ned i de mange artikler jeg finder om bøgernes verden i løbet af ugen. Idéen kommer fra bloggeren og forfatteren Catherine Ryan Howard, som reddede mig fra at få stress over alt det jeg gerne ville nå at læse, samtidigt med at jeg fik skrevet. Så jeg adopterede hendes metode med at bogmærke og så læse i weekenden når jeg fik tid. De bedste artikler vil jeg dele om søndagen her. Muligvis ikke hver evig eneste søndag, men når der er noget der er værd at dele videre.

Så lav en kop kaffe, the eller grøn juice, smid stængerne op og læs med.

 

Har du en bog der udkommer snart?

The Ultimate Book Launch and Marketing Guide (and Infographic)

 

Brug for noget inspiration til at komme i gang?

50 Pieces of writing advice from sucessful authors

 

Hvordan kunstnere blogger!

49 Creative Geniuses Who Use Blogging to Promote Their Art

 

Sidder du fast?

Are You Writing the Right Story?

 

Hav en rigtig dejlig søndag! Synes du godt om dette indlæg så vil jeg blive så glad hvis du vil dele med dine venner på social media knapperne herunder 🙂