Ny udgivelse: Væk Din Indre Gudinde – 21 Selvkærlige Ritualer

Er du bogblogger og har lyst til at anmelde min nye e-bog? Send mig en mail her, så sender jeg pdf-filen til dig mod en ærlig mening på din blog og på saxo.com

Væk Din Indre Gudinde ebogscover

Lige så stille blev jeg færdig med min samling af selvkærlighedsritualer og fik samlet dem i en kort pdf. Kort, fordi det skal være overskueligt og simpelt at gå til, for der er nok der fylder i den moderne hverdag.

Så at jeg ikke har pumpet bogen op med udenomssnak, men går direkte til det vigtige er helt i bogens ånd, da budskabet netop handler om at finde ind i den indre ro og glæde, som så nemt kan komme til at smutte mellem fingrene på os i denne high-speed verden.

Jeg giver dig her et sneak peek på en lille, men potentielt livsforandrende guide.

 

Fra Væk Din Indre Gudinde:

“Føler du dig langt fra som en Gudinde? Føler du dig i ubalance? Ønsker du at mærke en indre ro samtidigt med at du går efter dine største mål og drømme, i stedet for at tabe halvdelen af de bolde du havde i luften, blive sur og tvær, få ondt i hovedet, spise lidt for mange snacks eller drikke for mange kopper kaffe for at kunne holde tempoet? Ønsker du et liv med både og, i stedet for enten eller?

Vil du være noget for andre men også for dig selv? Vil du være til stede i det praktiske hverdagsliv og have adgang til de højere dimensioner også (aka det jeg kalder Spirituella Med Begge Fødder På Jorden).

Så er det på tide at vække din indre Gudinde.

I Væk Din Indre Gudinde får du 21 ritualer til at huske dig selv på hvordan Gudindetilstand føles.

Ritualerne kan føles simple, men det er dér magien ligger. For det er faktisk simpelt, men det svære kan være at give dig selv lov til at sætte nydelse og en intuitiv tilgang til dit liv på førstepladsen.

Har du det sådan, så prøv et ritual ad gangen, gentag det evt. i nogle uger og mærk hvilken forskel det gør for din livsglæde. Fangede du lige et glimt af en ny facet hos dig selv lige pludseligt? Følte du lidt mere glæde, plads til at trække vejret, til ekspansion? Så prøv et ritual til.

Ritualerne vækker blidt din indre Gudinde og er designet til at guide dig mindfuldt og intuitivt til hvad du, din krop sjæl, liv har brug for lige nu for at være en glad, strålende diamant.”

Fås som 47 siders PDF på Saxo

 

Beskrivelse af Væk Din Indre Gudinde:

Genfind din sprudlende energi og gå fra træt karklud til overskudsgudinde med de 21 selvkærlighedsritualer, som er designet til at vække din krop, sind og ånd.

Væk din indre gudinde er et glædesboost og en energiindsprøjtning som er let og simpel at gå til. Har du en indre gudinde som længes efter at leve et liv med fysisk overskud, højt humør og god kontakt til din intuition?

Længes du efter at sætte dig selv først på listen? Nu har du med denne e-bog chancen for at modtage 21 kærlige ritualer, designet til at vække din indre gudinde og finde ind til den kerne af selvværd og ægte ro, som du ved bor indeni dig.

Med disse små daglige actionsteps får du energien tilbage, skruet humøret op igen og en krop der er glad og afslappet at bo i. Du kan med få simple selvkærlige skridt genfinde den indre ro og det mentale overskud.

Du vil henover 21 gudinderitualer blive inspireret til at lave positive ændringer i din hverdag. Dit udbytte af at lave disse daglige selvkærlige handlinger er at du genfinder dit overskud og din energi. Du bliver dit naturlige sprudlende jeg igen med disse gennemprøvede ritualer, som du med garanti vil komme til at elske. Du kan fortsætte med ritualerne resten af livet.

Væk din indre gudinde er en kort guide, så du kan komme direkte til at indføre ritualerne i dit liv og få vækket din indre gudinde med det samme.

Indhold

Ritual 1 –  Gudinder får deres skønhedssøvn 

Ritual 2 ­- Mad er mere end bare benzin på motoren 

Ritual 3 – Find roen med nadi shodhana pranayama 

Ritual 4 – Mere jordforbindelse giver ro i hovedet 

Ritual 5 – 5 minutters power break – så klarer du resten af dagen 

Ritual 6 – Find selvkærligheden med meditation 

Ritual 7 – Weekendfornemmelse i hverdagen 

Ritual 8 – Sig det med blomster 

Ritual 9 – Tag på eventyr med dit indre legebarn 

Ritual 10 – Find din indre skønhedsgudinde frem 

Ritual 11 – En sjov og spas dag 

Ritual 12 – Digital Detox 

Ritual 13 – Sæt grænser og bliv fri 

Ritual 14 – Sig ja til livet! 

Ritual 15 – Forsvind ind i en magisk verden 

Ritual 16 – Mærk dit vidunderlige hjerte 

Ritual 17 – De-stress tip til ømme og trætte muskler 

Ritual 18 – Giv kaffen en pause 

Ritual 19 – Fortæl dig selv hvor fantastisk du er! 

Ritual 20 – Høj energi hele dagen 

Ritual 21 – Erstat hamsterhjulet med cyklusbaseret livsstil 

Læg e-bogen i din Saxo.com-kurv her

Reklamer

2016 planer & forudsigelser

-a sweet read with a little spice thrown

Hvordan kan det være at vi stadig er i januar? Jeg føler at jeg har løbet røven ud af bukserne de sidste par måneder, og at det burde være maj måned… mindst!

Det hele startede med at jeg gav plads til skriveprocessen i mit lille ordlaboratorie, for der så mange andre ting en selvudgiver kan tage sig af, men nu skulle der altså skrives en roman.

Så jeg ryddede hele kalenderen og meldte mig til NaNoWriMo så jeg kunne få kickstartet den – det blev ikke til en roman på en måned, men en halv plus en kortroman/novelle (Sig ikke at du elsker mig) og mens jeg klamprede på tastaturet tænkte jeg over, at bloggen jo også skulle nødes, så den ikke gik helt i stå.

Hmm, jeg kunne lave en julekalender, tænkte jeg, imens jeg spiste endnu en Nellie Dellies chokolade. Så ville der være lidt liv på bloggen i december mens jeg finpudsede romanen. Det kunne være sjov at spice den op og få nogle andre forfatteres bøger med i præmiekurven, tænkte jeg og sendte en forespørgsel ud til forfatternetværkerne på Facebook.

Bogjulekalender2015 blev født, og lad mig bare sige det sådan at det var en noget større baby, ned jeg oprindeligt havde regnet med , haha. Så nu havde jeg et fuldtidsjob oveni romanskrivning og andre businessrelaterede ting som skulle tages sig af, som at få redigeret, opsætte, lave forside og udgive e-bogen Sig ikke at du elsker mig.

Privat solgte vi også lejlighed og nå ja, holdt jul – så mit hoved har lidt svært ved at forstå at det altsammen skete indenfor 2 måneder. Romanen blev ikke færdig, de mennesker som jeg skulle interviewe til bloggen måtte vente og blogindlæg var en by i Rusland.

Men underholdende og lærerigt var det og nu står jeg så her og skuer ud over 2016. Jeg glæder mig til alle de forfattere jeg skal interviewe og dele med dig, de bøger jeg vil fortælle dig om som jeg læser, de bøger som jeg skal skrive og udgive, de foredrag jeg skal ud og holde og så alle de overraskelser som der sikkert også kommer og laver sjov i gaden, som julekalenderen gjorde det.

Jeg har ikke engang fået fortalt om alle de gode anmeldeler som Sig ikke at du elsker mig, har fået – det må blive i næste blogindlæg. 🙂

Sig ikke at du elsker mig Den søde julehistorie om Delphine har fået en god modtagelse

Forudsigelser om mit forfatterliv 2016

Jeg tror ikke jeg vil nå alt det jeg sætter mig for (som sædavnligt) men jeg vil nyde processen og være tilfreds med det jeg udgiver. Deadlines er ikke så vigtige for mig, det handler mere om at det hele skal føles rigtigt og som jeg synes er godt nok.

Romanen skal skrives færdig, men jeg er ikke sikker på at jeg vil selvudgive den, kun i e-bogsform,jeg synes ærligt talt at hele økosystemet for selvudgivere er bedre på det internationale marked. Det går lettere og billigere, og hurtigere fra forfatter til læserens hånd. Jeg tror jeg fortsat vil koncentrere mig om e-bøgerne herhjemme

Jeg håber at Danmark på et tidspunkt kommer op i gear, så hele processen vil være bedre, som når man udgiver i udlandet vis eks. Amazon. Jeg tror vi er på vej, eks. kan jeg se at bogbloggere er mere brugt herhjemme nu, men vi har lang vej, før vi kan måle os med det fantastiske økosystem som eksisterer i England og USA, hvor hele processen fra skrivning til redigering, udgivelse på e-bog og print, samt markedsføring er nemmere.

Jeg tror at danskerne på trods af deres ellers ivrighed for at få tablets, smartphones, smart -tv og deres brug af apps – stadig er gammeldags og foretrækker en papirbog i hånden – nok fordi vi ikke ligesom med Kindle og andre apps, har gjort det nemt at købe, downloade og læse en bog. iPhone-brugerne har det nemmere, da iBooks vil være at finde som standard på de nye modeller.

Så mit bog-fokus ligger, udover romanen om Delphine, primært på udlandet i år. Jeg vil oversætte Sig ikke at du elsker mig til engelsk og udgive den som e-bog og jeg vil skrive en selvudviklingsbog, som jeg også planlægger at udgive på dansk, måske i 2017.

Endelig skal alle Sofia Love historierne også ud på engelsk. så der bliver nok at se til 🙂

Glædelig 2016!

Vil du selvudgive din bog på engelsk? Find en oversætter der elsker din bog så meget som dig! Interview med Sinéad Quirke Køngerskov

På det seneste har jeg overvejet meget hvordan jeg skal gøre med mine bøger. Skal jeg skrive på dansk og så oversætte dem til engelsk og gå dem igennem igen med en redaktør/korrekturlæser – eller skal jeg skrive direkte på engelsk og så oversætte den anden vej? Eller skal jeg bare udgive forskellige bøger på dansk og engelsk?

Måske er du ligesom mig, og drømmer om en international forfatterkarriere?

12042649_1648443195435806_9179336227125050837_n

Som selvudgiver, eller selvstændig forfatter, er der kun én som kan få tingene til at ske: dig selv! Så da jeg så Sinéad Squirke Køngerskovs sjove opslag på Facebook, hvor der stod: ”How many translators have you been to bed with?” fik jeg lyst til at udspørge hende om hendes arbejde som oversætter. For at lære mere om hvordan vi selvstændige forfattere kan bruge oversættere til vores internationale bogprojekter.

Kom til Danmark på et vikingeskib

Sinéad starter med at fortælle mig at hun ikke havnede i Danmark på en helt almindelig måde – hun ankom nemlig med vikingeskibet Havhingsten fra Glendalough – en rekonstruktion af et 30 meter langt skib, som oprindeligt blev bygget omkring år 1042 i Dublin. Sinéad mødte sin mand ombord på skibet og således starter historien om hvordan Sinéad havnede i Danmark, hvor hun i dag arbejder med at oversætte fra dansk til engelsk.

804482_10205913754975253_1016884586_n

”Til at starte med havde jeg tænkt mig at arbejde i den akademiske verden” fortæller Sinéad, som har sin uddannelsesmæssige baggrund i en engelsk bachelor i historie. ”Men så var det at jeg besluttede mig for at gå tilbage og læse videre med arkæologi” fortæller hun. Hun arbejdede efter uddannelsen i den akademiske verden.  ”Men så kom jeg til Danmark, og den akademiske verden i Danmark er helt anderledes.”

Sinéads anderledes ankomst til Danmark var ikke planlagt, som hun siger ”Jeg var i gang med at læse, og så hørte jeg om dette projekt og tænkte det lyder sjovt.” Turen med Vikingemuseets skib gav Sinéad en god kontakt til museet og der startede hendes oversættelsesarbejde. ”Min første store oversættelsesopgave, det var faktisk den der sejladsmanual” fortæller Sinéad som ofte agerede tolk for sine gæster, når de var ude og sejle og der var noget de ikke forstod på dansk. Sidste år startede hun så eget firma, efter at have oversat siden 2010 når folk bad hende om det. Hun kunne godt lide at oversætte og fik flere og flere opgaver.

I starten fik hun mange opgaver via sprogskoler og oversættelsesbureauer, langsomt trappede hun så det arbejde ned for at koncentrere sig om opgaverne i sit eget firma.

 

Hvem er dine typiske kunder?

”Jeg vil sige at 40 % er forfattere af non-fiction og romaner.” Resten af hendes kunder fordeler sig på ca. 40 % museer og andre kulturelle institutioner som har brug for en oversætter med indsigt i den verden. 20 % er en god blanding af folk der kommer med en lille tekst som de skal have oversat og så kommer de måske først igen om fem år. Sinéad har haft meget med yoga at gøre, så hun har også arbejdet med bøger om yoga og sammen med alternative behandlere. I det hele taget har hun en bred kundegruppe.

”En af de klienter jeg havde på et tidspunkt var Falck.” siger hun om den specielle opgave, hvor hun blev hyret til at oversætte medarbejderinterviews som handlede om det de husker mest fra jobbet, både positive såvel som forfærdelige ting.

 

Arbejder du kun for forlag eller også for selvudgivere?

”Det er en blanding.” Mange har en fejlagtig opfattelse af at hvis man udkommer på et forlag, så tager forlaget og oversætteren sig af oversættelsen. Som regel er forfatteren involveret i et samarbejde, så plot, tema og karakterer kommer til at fremstå på bedste vis. ”Man skal virkeligt have et samarbejde.” Så oversætteren kan komme bagom og ikke bare oversætte ord for ord, sætning for sætning – helt mekanisk.

”Jeg har også arbejdet sammen med forfattere der overhovedet ikke taler engelsk. Når en forfatter kontakter mig, så er det virkeligt en proces.”

 

At oversætte en bog, handler om at samarbejde

Jeg bliver faktisk overrasket da Sinéad fortæller mig at det ikke bare er at overdrage en tekst og få den tilbage på et andet sprog, men at det virkeligt handler om samarbejde. At forholdet mellem forfatter og oversætter er vigtigt – og at det er vigtigt at kemien svinger. Nok fordi jeg husker at have læst at en af Dan Browns bestsellere blev oversat i et lukket kælderlokale hvor alle oversætterne sad i hemmelighed, så ingen kunne få fingre i manuskriptet. Men for alle os som ikke er Dan Brown eller J.K. Rowling handler en oversættelse mere om et samarbejde hvor man stiller spørgsmål til hinanden.

”Den bedste oversættelse er en hvor man ikke tænker over at det er en oversættelse.” Forfatterens bog er som regel hendes hjertebarn, og skal også være det for oversætteren, mener Sinéad. Man smittes af hendes entusiasme når hun taler om, hvordan hun føler for de projekter hun takker ja til og hvor grundigt hun går til værks. ”Jeg arbejder også altid med en anden korrekturlæser, som også skal læse det igennem. Fordi vi er bare mennesker, og når man er tæt på en tekst kan man lave fejl. Men det skal stadig være professionelt.”

”Nogle gange når man læser en roman, så kommer der pludselig en mærkelig sætning.” En enkelt sætning kan ødelægge læseoplevelsen og rive læseren ud af boblen/den verden som forfatteren ellers har skabt. Selvom man ellers var opslugt lige indtil den sætning. Det er derfor det er så vigtigt at få fat i en oversætter der kan sit kram.

Sinèad foretrækker at mødes face to face første gang for at lære hinanden at kende og ”ellers er Skype fantastisk.” Forfattere er begejstrede for deres bøger – oversætteren skal have samme begejstring, så oversætteren kan fange forfatterens stil og ordforråd. Det kan ske at man ikke bliver begejstret – det er sket en gang før for Sinéad – så må man sende den videre til en kollega.

”Det med at være selvudgiver er fantastisk.” synes Sinéad, for der er ingen der siger nej til en, eks. 9 gange som det vist skete for J.K. Rowling. Det kan der så være fordele og ulemper ved. Mange nej’ er skyldes også det Sinéad kalder hurtig turnaround, hvor selv de store forlag nogle gange kun har en dag til at vurdere en bog. Det går lynhurtigt med vurderingen, ligesom til jobsamtaler.  Amerikanske forlag tager i gennemsnit imod de første 50 sider og bruger dem som basis for vurderingen.  Branchen er presset og det går stærkt, måske også for stærkt ”når man tænker over at det er én person der kan sidde med dit manuskript og beslutte om det er et ja eller et nej.”

”Så har vi jo fået mange bøger, som er blevet rigtigt populære som er kommet gennem selvudgivelse” siger hun om den pressede forlagsverden, hvor det også nogle gange smutter for de veletablerede forlag, som sover i timen og spytter en dårligt gennemarbejdet bog ud. Hvilket er spild af læserens tid.

12204949_10205913755015254_182974631_n

Papirbøger versus e-bøger

For nogle år siden kom Pricewaterhouse Cooper (PwC) med en rapport der fortalte om hvordan alt ville blive ødelagt pga. e-bøgernes indtog, men nu er salget af papirbøger steget i f.eks. Frankrig , fordi folk kan lide at give en god bog som en gave. ”Bøger er stadig en rigtig god gave at give, fordi det er en god oplevelse.” I Danmark er selvudgivere også tilbøjelige til at gå ad den trykte papirvej. ”Jeg ved ikke om det måske er en gammeldags idé om hvad en rigtig bog er,” siger Sinéad. ”At for at være forfatter skal det være noget fysisk, så man kan sige, det her det er min bog!”

Det står jo i kontrast til det amerikanske og engelske selvudgivermarked, hvor selvudgiverne lever af deres billige e-bøger.

 

Hvad koster det at oversætte en bog?

”Det kommer an på hvor stor bogen er.” Prisen kommer an på projektet – hvor lang er romanen, hvordan sproget er osv. Sinéad regner ikke med en pris per ord, men en pris per side, hvor en side består af 250 ord. ”Det er også et spørgsmål om folk vil have at jeg finder en korrekturlæser eller et forlag eller hvis de også skal have hjælp til social media, når de har skrevet en bog på engelsk. Hvis det er et forlag, der kontakter mig, har de som regel en markedsføringsplan allerede.”

 

Handler det om hjælp til at bruge de sociale medier til at gøre opmærksom på sin nye bog på engelsk, bruger hun timepris, men det afhænger af projektet. Det med at få ordet ud om ens nye bog på engelsk er vigtigt, og derfor kan det betale sig ikke bare at finde en oversætter som kun oversætter teksten, men en som er begejstret for dit projekt, og derfor kan hjælpe med at sprede ordet.

 

Hvem ejer teksten bagefter?

”Loven er at alt som man oversætter, det er copyrightet” siger hun og henviser til at det ifølge loven er oversætteren der ejer den oversatte tekst. Sinéad arbejder dog på den måde at hun skriver ind i kontrakten at forfatteren får alle rettigheder, mod at hendes navn kommer på projektet så man kan se at hun er oversætteren. Også for at sikre at en evt. senere redaktør ikke kan gå ind og ændre i den oversatte tekst uden Sinéads tilladelse. Det har hun prøvet en gang før, hvor hun slet ikke kunne genkende sin egen tekst, og der ville hun ikke have sit navn på.

 

Hvad skal man kigge efter når man leder efter en oversætter?

Indfødte taler sproget bedst, de forstår nuancerne og localization (det at sørge for at kulturelle udtryk giver mening – eks. Kan Tivoli blive til Six Flags) og mangler ikke den sidste finesse, som gør at man kan komme til at lave fejl som når vi danskere siger ”Det har jeg også prøvet” på engelsk (I tried that). Eller forveksler privatøkonomi og et lands økonomi (Economy/Finances). Når vi er tætte på en tekst, så er det svært at se hvor det går galt, også selvom man er god til engelsk.

Det som Sinéad foreslår, er at du kigger efter følgende – læs også Sinéads blogindlæg her.

Gode ting at kigge på, når du leder efter en oversætter:

  • Kvalifikation/uddannelse
  • Er han/hun medlem af en fagforening (Sinéad er medlem af den irske ITIA, den britiske ITI og Society of Authors Translators Association) ”Så er vi på en eller anden måde godkendt”
  • Spørge folk om de kender nogle de har været glade for at bruge
  • Tage en snak først for at se om der er god kemi – om man svinger godt sammen/kan samarbejde
  • Se portfolio – det behøver ikke at være udgivne ting, men tekster der kan give et eksempel på hvad oversætteren kan.

 

Hvor finder man en oversætter?

Mange steder på nettet som f.eks. Amino Freelancer, word of mouth (anbefalinger fra andre) LinkedIn (Falck fandt Sinéad gennem LinkedIn), Facebook. Forfatterforeningen (på engelsk: society of authors).

 

Hvad er din ultimative drømmeopgave?

”Den har jeg allerede fået!” Udbryder Sinéad henrykt og fortæller om sit arbejde på Susanne Clod Pedersens bog Arnulf som omhandler en af Sinéads store passioner – vikingetiden.

12202469_10205913754935252_109039845_n

Det har været en fornøjelig time i selskab med Sinéad og jeg er blevet klogere på hvad jeg skal gøre i fremtiden med mine bøger, når jeg gerne vil have dem ud på engelsk.

Du kan finde Sinéad på hendes hjemmeside her www.folkvangengelsk.com og på Facebook her 

Blind høne finder guldkorn – interview med Susanne Meelbye.

take your businessto the next level!

Susanne Meelbye har kun 25 % af sit normalsyn – alligevel er det lykkedes hende at grave detaljer frem i to kriminalsager, som ”dem med normalt syn overså og ikke reagerede på.”

Hendes graverier har resulteret i bogen ” Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.”

 12113023_10206259066848022_693583657_o

Hvor længe har du skrevet?

Jeg har skrevet siden jeg var 10 år. Jeg startede med at skrive små historie om de drømme jeg havde for fremtiden. Er opvokset i et hjem, hvor vi var fattige, min mor var alene med 3 børn i 1960erne. Så historierne byggede på, hvordan jeg troede en lykkelig familie levede. Jeg skrev også om de ting jeg hørte andre fortalte med glæde eller sorg. Jeg er født nysgerrig og havde brug for at komme af med mine tanker, og så var papir og blyant det naturlige valg. Det faldt mig aldrig svært at skrive, da jeg altid har haft en god fantasi.

 

Hvorfor valgte du selvudgivervejen?

Jeg startede med at udgive min bog gennem et forlag, da jeg havde en ide om, at det det ville være en fordel at udgive gennem et forlag, hvor jeg selv betalte for udgivelsens, så jeg 100 % havde råderet over min bog. Inden da havde jeg haft kontakt til lidt større forlag, der gerne ville udgive bogen, hvis jeg ville ændre i, hvem der var hovedperson i bogen. Det ville jeg ikke, da jeg skrev en bog om to autentiske drabssager, hvoraf den ene var min mosters. Jeg blev vred og forarget over deres forslag, – de tænkte i salg.

Jeg tænkte i troværdighed og respekt for de personer som jeg har skrevet om i bogen, – den slags kan og vil jeg ikke sælge for penge. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig at udgive gennem et forlag, hvor jeg ikke selv havde den direkte kontakt til medierne og boghandlerne. Hvor jeg ikke kunne følge med i salget af min bog. Jeg var afhængig af at forlaget havde og ville bruge tid på at give mig oplysninger om salget. – Som månederne gik, så blev jeg mere og mere frustreret og undersøgte mulighederne for at udgive mine bøger selv. – Jo mere jeg læste, jo mere blev jeg overbevist om at det var det jeg skulle. Jeg gjorde mig selvfølgelig nogle tanker om, jeg kunne finde ud af at både være forfatter og forlag. Og kom hurtigt frem til, hvis jeg ikke prøvede det, så ville jeg fortryde senere. Så 10. juni 2015 blev jeg mit eget lille forlag, som fik navnet forlaget Meelbye.

 

Dobbeltmordet paa Peter Bangs Vej

 

Jeg valgte at oprette det som B indkomst, så jeg ikke skulle lave momsregnskab, før jeg kom til at tjene over 50.000 kr. Jeg lader Dafolo afregne moms med boghandlerne, noget jeg kan anbefale andre små forlag. Jeg føler mig som en fri fugl i mit lille forlag, ingen stress, – ingen deadline for hvornår en bog skal udkomme. Friheden til selv at bestemme hvordan jeg vil markedsføre mine bøger giver mig energi. Som journalist elsker jeg at snakke med mennesker og har ikke lagt en strategi for hvordan jeg skal markedsføre mine bøger. Men griber bolden, når nogen er interesseret.

Mange forfattere snakker om, at de bliver set ned på fordi vi er selvudgiver. Bliver man det, så kan årsagen være, at man undskylder over for omgivelserne at man er selvudgiver. Eller at man ikke er kritisk nok med den vare man leverer i form af sin færdige bog. Kun en tåbe lytter ikke til saglig kritik. Jeg selv præsenterer mig aldrig som selvudgiver, men slet og ret som ny forfatter, der er stolt af min bog.

 

Hvad har din skriveproces været? Da jeg fandt ud af at jeg ville skrive om de to drabssager lagde jeg en plan for, hvordan jeg bedst kunne strukturere min research og omforme det til en bog. Jeg skrev i kasser. En kaldte jeg politiets arbejde, en anden gerningsstedet, en tredje min familie o.sv., på den måde kunne jeg tilføje ny tekst og slette uden at miste overblikket over min bog. Når jeg valgte den skriveproces hænger det sammen med at jeg har arbejdet med tv i mange år, hvor vi bygger et program op omkring blokke, som vi kan flytte omkring på, hvis vi mener at historien skal fortælles i en anden rækkefølge.

 

11990138_10206259066808021_360119805_o

 

 

Hvilke ”hjælpere” har du inddraget i tilblivelsen? (Redaktører, betalæsere, grafikere) Jeg besluttede at stå ved den bog jeg havde skrevet og gå imod de gode råd fra garvede personer i bogbranchen som de foreslog. Jeg valgte kun at bruge korrekturlæsere og grafikere i min første bog, hvilet jeg ikke har fortrudt. Læserne har talt, min bog har solgt langt mere end jeg havde forventet. Jeg har været nr. 28 ud af 100 på en bestsellerliste hos boghandlerne.

 

Har du flere bøger på vej i fremtiden? (hvis ja, er det så samme boldgade som de første?) Ja jeg fortsætter som selvudgiver. Min næste bog udkommer 29. oktober 2015. Det er en forlængelse af første bog, flere pårørende har spurgt om jeg vil skrive om mine erfaringer omkring det at søge aktindsigt i en drabssag. Det er blevet til en unik håndbog til pårørende, hvor jeg fortæller om min vej til at få aktindsigt i min mosters drabssag, bogen afslutter med et afsnit hvor jeg har samlet oplysninger, hvor jeg fortæller om at søge aktindsigt, politiets arbejde og juraen i selvmords og drabssager. Bogen er unik fordi de pårørende ikke skal lede forskellige steder efter oplysninger, men kan læse dem i en bog.

 

forside mystiske dødsfald 1

 

Hvordan har du markedsført bøgerne? Jeg tager uopfordret kontakt til forskellige målgrupper, snakker med mange mennesker, bruger de sociale medier, mit netværk m.m.

 

Har du opnået det du ville med dine bøger? Ja absolut, jeg ønskede at starte en debat omkring politiets arbejde og det er lykkes over al forventning.

Du kan finde Susanne Meelbye og hendes bøger på Saxo.com og på www.forlagetmeelbye.dk

Forfatterinterview: Dorte Hummelshøj Jakobsen om at være mikro-forlægger og selvudgiver med succes

take your businessto the next level!

I dag kan du møde Dorte Hummelshøj Jakobsen, den inspirerende kvinde bag mikroforlaget Candied Crime og succesfuld selvstændig forfatter både på engelsk som på dansk, til en snak om hvorfor hun valgte selvudgivelsesvejen og senere at blive forlægger på en ny måde.

dorteh

Hvordan kan det være at du valgte at blive selvudgiver og senere hen udvide til at være mikroforlag som udgiver andre?

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg fik en række afslag fra store forlag, da jeg sendte mit manuskript “Anna Märklins familiekrønike” rundt til dem. Bogen nåede flere gange med på redaktionsmøder og fik fin og opmuntrende respons fra nogle redaktører, men de var alligevel ikke sikre på, den ville sælge nok.

På det tidspunkt havde jeg en engelsk blog om krimier, og flere af mine læsere spurgte: ‘ Hvorfor udgiver du ikke bare dine bøger selv på Amazon’? Tja, måske fordi det var noget mærkeligt og helt ukendt for mig at selvudgive i 2011, men jeg prøvede, først på engelsk og siden på dansk, og jeg har aldrig fortrudt det et sekund.

Noget må jeg også have gjort rigtigt, for det varede ikke særlig længe, før forfatterbekendte spurgte, om jeg kunne tænke mig at udgive e-bøger for dem også. Derefter gik det slag i slag, og nu får jeg flere henvendelser om måneden fra ukendte forfattere, som gerne vil have deres manuskripter udgivet. Jeg er nødt til at sige nej til det meste – Candied Crime er jo lillebitte – men i år er det allerede blevet til en række spændende udgivelser, bl.a. de to paperbacks Jeg får døden af Ane-Marie Kjeldberg og Heksens kald af Mette Sejrbo.

 

annakronike

 

Hvad er forskellen på Candied Crime og et ”normalt” forlag?

Vi er egentlig normale nok, sådan da. Men i modsætning til traditionelle forlag, som typisk sænker forfatterens honorar i disse forlagskrisetider, går vi den modsatte vej. Vi har ikke nogen standardkontrakt, men mindste honorar er 15% for papirbøger og 50% for e-bøger. Og hvis vi kun skal udgive en velredigeret e-bog, som stort set er klar til formatering, går vi noget højere op.

Lige nu overvejer vi dog at udvide forlaget med et konkurrencedygtigt medudgiver-tilbud. Egentlig bryder jeg mig ikke om at tage penge fra forfattere, men jeg har trods alt ikke Onkel Joakims pengetank, så der er grænser for, hvor mange papirbøger, der er økonomi til at udgive. Og hvis forfattere virkelig gerne vil have bogen ud, så kan vi i det mindste tilbyde at gøre det billigere end de fleste andre.

 

Som forfatter der med succes kan sælge sine bøger både herhjemme og internationalt, hvad synes du så forskellen på det internationale bogmarked og det danske er?

For selvudgivere er mange elementer af processen ens. Det drejer sig om at skrive en god bog, få den grundigt redigeret og fremstille eller købe en god forside. Derefter skal den sælges til den rigtige pris. Endelig ikke for dyrt, for her gælder det virkelig, at mange bække små er bedre økonomisk end en usælgelig bog til den pris, forfatteren ‘føler’, hendes livsværk er værd.

En væsentlig forskel er dog, at internationalt lever forfattere af indtægter ved direkte salg. Selvudgivere og forlagsforfattere er ligestillet, og selvudgivere har endda store fordele ved ikke at skulle give størstedelen af indtægten til et forlag, og ved selv at kunne justere prisen op og ned efter behov. Mange danske fuldtidsforfattere lever primært af bibliotekspenge og legater. Og her er en alvorlig skævvridning, fordi de lektører, som udarbejder udtalelser om bogen til bibliotekerne, frasorterer de fleste bøger udgivet af selvudgivere eller mikroforlag. Det er ikke et spørgsmål om kvalitet, for lektørerne læser jo ikke de bøger, de ikke giver en udtalelse på. De er bare mere tilbøjelige til at sortere disse bøger fra på forhånd, og selv om jeg forstår, at bibliotekerne ikke bare er en utømmelig pengetank, bliver vi udsat for en urimelig forskelsbehandling.

 

Hvordan ser du forfatterens rolle i fremtiden på det danske bogmarked?

Det ved jeg egentlig ikke, om jeg er kvalificeret til at svare på. Men det er tydeligt, at et stigende antal forfattere er utilfredse med dårlige vilkår på forlagene. Det er jo langt fra kun debutanter, som vælger at selvudgive. Flere og flere etablerede forfattere vælger at udgive alle eller nogle af deres bøger selv, og jeg tror, vi kun har set begyndelsen af denne udvikling. Om ikke andet, så betyder det, at kritikerne ikke bare kan affærdige os og påstå, selvudgivelse altid er en nødløsning.

 

Tror du at selvudgivervejen har banet vej for at nye forfattere har større chance for at blive læst og måske tjene lidt penge på deres bøger?

Ja, helt bestemt. Jeg er jo ikke ligefrem blevet millionær på mine bøger, men når det lykkes at finde tal for, hvad mange etablerede forfattere tjener på deres bøger, så kan jeg jo se, at min måde virker overraskende godt. Jeg er i det mindste ikke fattigere end de andre 😉

 

nabohuset

 

Hvad er dit bedste råd til en nystartet forfatter som vil gå selvudgivervejen?

Lad være med at gøre det, før dit manuskript er godt nok. Få hjælp – enten af dygtige venner eller betalt redigering. Det kræver afstand at få øje på svagheder og plothuller i en historie, og selv om du selv synes, du skriver godt, er der næsten ingen, som er i stand til at læse korrektur på deres egne bøger.

Mit andet råd skal være forsigtighed. Af og til hører vi succeshistorier om selvudgiveren, som bestilte et lastbillæs af papirbøger hjem fra Østeuropa og tjente en formue. Men for hver af de historier tør jeg vædde på, at der er 99 selvudgivere, som græmmer sig over at have garagen fuld af usælgelige bøger. I dag kan det lade sig gøre at få trykt oplag helt ned til 50-100 bøger og sælge dem med et lille overskud. Og går det galt, så er det økonomiske tab til at leve med.

 

Hvordan skal hun/han få gjort opmærksom på sig selv og sin bog på bedste vis?

Jeg kom selv godt i gang ved at blogge ihærdigt og vedholdende om krimier i tre år. Og det indebærer ikke bare at blogge selv, men også at skabe kontakt og efterlade masser af interesserede kommentarer på lignende blogge. Da jeg var godt i gang, kunne jeg se, at jeg var nødt til at droppe bloggen, fordi den slugte for meget af min skrivetid. Det var en svær beslutning, for den gav mig et uvurderligt netværk og en international flok at dele mine læseoplevelser med, men det var nu en gang krimiforfatter og ikke fuldtidsblogger, jeg ville være.

Nu bruger jeg mest min forlagsside på Facebook. Jeg har selvfølgelig en forlagshjemmeside, og det er sket, jeg har betalt for annoncer. Men effekten er så lille, at det sjældent er umagen værd. Så det er derfor, jeg fortæller ‘mine’ forfattere, at jeg ikke sætter ret meget af til markedsføring, ikke af nærighed. Virkede det, ville jeg også være villig til at betale for det 🙂

 

Hvordan vil du beskrive dine bøger?

I det store og hele skriver jeg i to undergenrer. Den genre, jeg selv holder mest af, er psykologiske mysterier. Jeg ser dem som en undergenre til krimier, men hvor thriller-genren stiler mod høj fart og masser af drama, er de væsentlige elementer i psykologiske mysterier plot, personbeskrivelse og miljø. Der er også spænding, men det er mere den snigende slags, som ligger og ulmer under overfladen. Sådan en udefinerlig fornemmelse af, at noget er galt, som så vokser sig stærkere, mens man læser. Denne slags bøger skriver jeg på dansk og oversætter bagefter til engelsk.

Den anden genre er hyggekrimier. Amerikanerne kalder dem ‘cozy mysteries’. Selv om der selvfølgelig er tale om forbrydelser, ofte mord, lægges fokus ikke på vold og blod, men på detektiven (ofte en anderledes og meget hyggelig privatdetektiv) og hendes eller hans optrævling af sagen. Agatha Christies Miss Marple eller TV-serien Inspector Barnaby er gode, britiske eksempler. Jeg har skrevet en roman og en række noveller om bibliotekaren Rhapsody Gershwin og hendes kæreste, Constable Penrose – alle på engelsk, og det meste af det har jeg valgt ikke at oversætte til dansk.

 

Hvilken type bøger udgiver Candied Crime?

Som nævnt ovenfor, skriver jeg selv krimier. Men vi udgiver også socialrealisme, fantasy, historiske romaner, biografiske bøger og almindelig skønlitteratur. Når vi modtager et manuskript, ser vi primært på, om bogen er interessant og velskrevet, ikke hvilken genre det er.

Dorte Hummelshøj Jakobsen er forfatter til en række succesfulde krimier, bl.a. Nabohuset og Anna Märklins familiekrønike, samt den populære bog Krystalnætter.

Se mere om Dorte og Candied Crime på www.candiedcrime.com

Hovedpinen med det amerikanske skattevæsen løst, for dig som vil udgive internationalt

Sådan opgiver du

Hvis du ligesom mig, gerne vil se dine bøger på det udenlandske marked, så ved du måske også at der sker det meget irriterende at du ikke får alle dine royalties udbetalt, medmindre du først har lavet cirkuskunstner sammen med det amerikanske skattevæsen.

Jeg har længe skubbet den irriterende opgave foran mig, som hed: Få kontaktet det amerikanske skattevæsen og udfyldt de rigtige formularer, så de ikke holder 30 % af mine royalties fra Amazon tilbage.

Så stor var glæden, da jeg endelig tog mig sammen og fandt ud af at reglerne nu er blevet lavet om. Amazon er selvfølgelig de første til at være med på noderne. Udgiver man andre steder, eks. på Smashwords, kører de stadig med den gamle model, men mon ikke at de også snart finder ud af det?

Og hvad er så party tricket til at få alle sine penge for salg af bøger udbetalt og kun betale skat herhjemme?

Det er såmænd at opgive sit cvr-nr. i stedet for at anskaffe sig et amerikansk skattenummer. I og med at det jo er en hel del lettere (årets underdrivelse!) så kræver det altså en jubeldans!

Du kan læse meget mere på denne blog af Karen Inglis.

Men hvor fedt er det ikke lige?

Liste over bogbloggere til anmeldelse af din bog

Du har skrevet din bog og vil gerne have folk til at læse den. Hvor går du hen?

Der er mange måder at få anmeldt sin bog på, og en af dem er bogbloggerne, men hvor finder man dem?

Jeg har påbegyndt en liste som du finder sammen med andre ting der er relateret til selvudgivelse – du finder den lige her. Jeg putter løbende ny bloggere på, så tjek den ud når du har en ny udgivelse.

Er du bogblogger? Vil du på listen så Kontakt mig og fortæl hvilke genrer du anmelder i og hvor vi kan finde dig.

Liste over bogbloggere

Kalder alle bogbloggere!

DSCN4867

Efter at være kommet mig nogenlunde ovenpå virusangrebet og tabet af to manuskripter forleden (mere om det en anden gang – men for nu: back altid op flere steder, som om dit liv afhang af det!) er det på tide at komme i gang med bloggen igen. Den har ligget øde hen, ikke med min gode vilje, men på grund af sygdom.

Mit første punkt på agendaen er at få lavet en liste over alle de dejlige dedikerede bogbloggere der findes. Derfor er dette et opråb til dig som har en bogblog, om som ikke er for fin til at anmelde selvudgivne bøger.

Hvem er du? Hvad hedder din blog? Hvilke genrer kan du lide? Hvad skal man gøre hvis man vil sende dig et anmeldereksemplar?

Jeg tror det kunne være i alles interesse at vide hvor vi kan finde hinanden, så send mig en besked, hvis du gerne vil findes af dedikerede forfattere og selvudgivere. Skriv til mig på ordlaboratoriet@gmail.com  hvis du vil være med.

Selvudgiver-serien: Interview med Suzy Wengel

Selvudgiver-Serien går tæt på selvudgivere, indie forfattere og mikroforlag, for at høre om myten om at selvudgivelser er noget usammenhængende bras, nu også er sand? I dag kan du møde forfatter og kostvejleder Suzy Wengel, som er forfatter til bogen Sense – slank med fornuft. suzywengel Hvad er Sense – slank med fornuft?

  • Ærlig fortælling om min egen vægthistorie – før, under og efter vægttabet
  • Formidling af konkrete råd til vægttabsperioden og den efterfølgende vægtvedligeholdelsesperiode
  • Beskrivelse af et system, hvor man på enkel vis kan styre energiindtag ved hjælp af at ”åbne og lukke” spisekasser og bruge hænderne som målestok for portionsanretningen
  • Beskrivelse af hvordan et fornuftigt sammensat måltid skal sammensættes – en slags formel for en ny type tallerkenmodel.

Hvor længe har du skrevet? Samlet set i 8 måneder. Jeg startede med at lave et hæfte på 54 sider i et flot layout – dog helt anderledes end layoutet i selve bogen (i et oplag på 150 stk.) – med kostkoncept og ideer til bogens indhold. Den blev læst og testet af ca. 100 personer. Det tog kun 4 uger at lave hæftet. En tur til USA – væk fra familien – betød rigtig meget for skriveprocessen. Herefter blev hæftet klippet i små stykker og sat sammen til kapitler/emner – sammen med små post-its med ”nye” ideer. Hvorfor valgte du at selvudgive? Fordi jeg er iværksætter og har været selvstændig i snart 10 år. Jeg har troen på, at når jeg går 100 % ind for en opgave – og sætter mig ind i ”processen”, i dette tilfælde at skrive en bog, skal det nok lykkes. Jeg blev ret hurtigt klar over, at jeg ville miste kontrollen over ”processen”, hvis der skulle et forlag ind over. Rent økonomisk er det et sats. Break-even kræver at 4/5 del af bøgerne bliver solgt – men derefter er overskuddet også til at tage og føle på! Indtil videre er der solgt 700 bøger på 2 ½ måned og vi er godt tilfredse. Vi har dog lige sat prisen ned fra 329 kr til 249,95 kr fordi meldingen fra boghandlerne er, at mange fatter interesse for bogen, men vælger en billigere bog – kun pga. prisen. Vi vil hellere sælge lidt billigere ud end ende med et lager af bøger. Fortæl lidt om dig selv? Stædig, tager gerne chancer sense Hvilke udfordringer har du mødt på din vej til selvudgivelse? Kræver en stor investering både økonomisk og tidsmæssigt. Komme igennem alle faser uden et netværk af professionelle (med hver deres speciale). Hvad er det bedste du har fået ud af at selvudgive? Selv at kunne bestemme og give bogen det udtryk jeg gerne ville have frem – og at bogen kom i en flot kasse. Er du stødt på nogle fordomme om selvudgivere undervejs? Mødet med bogbranchefolk har været den største nød at knække. Boghandlerne er ikke meget for at snakke med selvudgivere – de satser helst ikke. Google/nettet – fordommene står i kø, det virker til, at hvis ens bog (idé) ikke er ”taget” af et forlag, må den være så ringe, at det kun er en selv, der vil udgive. Jeg synes dog, at netop 2014 har været året hvor selvudgivere for alvor er ved at komme på banen… Hvad har du gjort for at sikre at din bog blev en bog med kvalitet? Rent bogfremstillingsmæssigt har jeg valgt Rosendahls A/S – til opsætning, layout og tryk – samt fremstilling af bogkasse. Steffen Stamp (professionel fotograf) har taget foto til omslag og portrætbilleder i bogen. Jeg har haft stylist på i forbindelse med portrætbillederne. Jeg har sparet med Rosendahls meget kompetente ansatte – alt lige fra papirkvalitet, kapitalbånd, indbinding, farvevalg mm. Jeg har selv designet omslaget og udvalgt grundfarver mm. Har du haft andre til at lave noget på bogen? (grafiker, korrektur eller lign.) Jeg har haft en journalist indenfor ”faget” til at hjælpe mig med strukturering og til- og fravalg i emner og kapitler. Korrekturlæser. Læser du selv bøger fra andre selvudgivere? Det er først noget, jeg er begyndt at interessere mig for, efter jeg selv har udgivet. Kommer du til at selvudgive flere bøger? Ja, det tror jeg. Sense – opskrifter kunne være den næste i pipeline. Jeg er dog blevet kontaktet af to større forlag, som gerne vil udgive mine bøger. Er der nogle succeshistorier om dine selvudgivne bøger/bog du vil dele? (presse, gode anmeldelser, godt salg eller lign.) Lav en flot bog i god kvalitet, en professionel hjemmeside, tag de sociale medier alvorligt – lav derfor en god Facebook-side, lav visitkort – alt med samme udtryk. Det virker godt, når man står overfor boghandlere. Find Suzy her: Sense-kost Sense-kost på Facebook

Selvudgiver-Serien: Interview med Camille Bech

Selvudgiver-Serien går tæt på selvudgivere, indie forfattere og mikroforlag, for at høre om myten om at selvudgivelser er noget usammenhængende bras, nu også er sand?

I dag kan du møde forfatter Camille Bech, der skriver erotiske historier.

Fortæl mig lidt om din bog

Fristelser, er den fjerde novellesamling med undertitlen; ”Sex små fortællinger for voksne”. Novellerne er tænkt som små appetitvækkere, lidt på samme måde som læserfortællingerne på de grå sider i Ugens Rapport i sin tid. Man kan måske sige, at det er en slags blid porno uden billeder men med handling, der i modsætning til ”de grå sider”, også henvender sig til kvinder. Jeg udgav min første erotiske roman i 2010.

10962118_950124511672261_851319387_n

Hvorfor valgte du at selvudgive?

Jeg har min helt egen facon, mit sprog er vovet, og jeg tror ikke, jeg ville have fundet nåde hos de etablerede forlag, derfor valgte jeg, at selvudgive.

Hvilke udfordringer har du mødt på din vej til selvudgivelse?

De største udfordringer ved at selvudgive, har for mig været markedsføringen, der er stadig berøringsangst med min genre, det er meget lettere, at omtale eksempelvis, Fifty Shades of Grey, fordi den først var godkendt/accepteret uden for Danmark.Jeg bryder mig ikke om den slags, men jeg har måske også en lidt anden tilgang til det seksuelle, for mig er det hverken pinligt, flovt eller skammeligt, at vi bliver liderlige på ligefod med mændene, og jeg køber da slet ikke påstanden om, at mænd har mere lyst til sex end kvinder. Om det er en udfordring, at jeg ikke bliver anmeldt, har jeg ikke taget stilling til, men det kan da irritere mig, når genren bliver omtalt, og jeg bliver forbigået. Det til trods, blev den alligevel nedgjort en smule, bl.a. med omtalen; husmoderporno, det blev nærmest fremstillet som en smule komisk, at alle danske husmødre nu også, ville sidde derhjemme og blive liderlige, mens de nød Mr. Grey.

Hvad har du gjort for at sikre at din bog blev en bog med kvalitet?

Først og fremmest forsøger jeg, at variere sproget, altså finde nye ord for det samme, så sproget bliver flydende. Jeg gennemlæser manuskriptet rigtig mange gange, og øver mig i, at handlingen ikke skrider for hurtigt fremad. Det sidste, er for mig en stor kunst, som jeg endnu ikke mestrer, det betyder ikke så meget for novellerne, men når jeg skriver romaner, må jeg blive bedre til at træde på bremsen. Jeg mener, at bogens cover er vigtig, det er læserens første møde, derfor skal coveret været indbydende, og vække læserens nysgerrighed. Jeg har prøvet mig frem med trykning af mine bøger, men er landet hos amerikanske CreateSpace, der både leverer kvalitet og en god pris.

Hvad er det bedste du har fået ud af at selvudgive?

Jeg har fået meget ud af at selvudgive – også ud over pengene. Det er lærerigt, og hvis man elsker, og brænder for at skrive, er det da en gave, at man også kan få det udgivet.

Er du stødt på nogle fordomme om selvudgivere undervejs?

Der er masser af fordomme om selvudgivelse, men jeg har læst meget dårlig litteratur fra forlagene, hvor det er præcis, som det er med film, hvis man tager en kendt forfatter ind, er det automatisk en bestseller på samme måde, som når man hiver en stor skuespiller ind til filmoptagelse. Ofte skamroser anmelderne noget, de måske selv dårligt forstår, bare for at være med på trenden – lidt ”Kejserens nye klæder”, er der vel i det.

Har du haft andre til at lave noget på bogen? (grafiker, korrektur eller lign.)

Jeg har ikke andre inde over mine bøger, jeg bruger hverken betalæsere, grafikere eller korrekturlæsere, det sidste ville jeg gerne, men det er dyrt, og så skriver jeg jo i en genre, man ikke kan præsentere for hvem som helst. Selvudgiverbranchen og e-bogs konceptet måske, har endnu ikke en bæredygtig økonomi, der muliggør, at have mange inde over sin udgivelse.Jeg har en alder, hvor jeg har lært flere kommaregler, det kan falde ældre læsere i øjnene, på den anden side mener jeg nok, at hvis en kommafejl kan forstyrre læserens lyst til at nå til sidste side, så ”læser” man ikke mine bøger – de burde sætte andre tanker i gang.Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke kunne tænke mig professionel korrekturlæsning, hvilket også ville spare mig for mange arbejdstimer, men som sagt er økonomien endnu ikke til det.

Når det er sagt, er det jo stadig ikke en garanti for, at de mest aggressive fejljægere vil være tilfredse, jeg har også forlagsudgivne bøger med fejl, men der er da ingen tvivl om, at de der ikke bryder sig om selvudgiverkonceptet, ser en dyd i at gøre livet surt for os.

Jeg kan til gengæld ikke selv acceptere, at man ikke kan skelne mellem ”hans/hendes og sin” og ”ligger eller lægger” – vi har alle vores kæpheste, og jeg har fået mere end et 12 tal i dansk i mit liv, så jeg tror ikke, jeg ødelægger andres læring i tegnsætning med mine bøger.

En af grundene til, at jeg er selvudgiver er, at jeg ikke vil censureres, jeg har min egen facon, en blanding af erotik og pornografi, selve formen er, som jeg ønskede mig fra starten, det betyder naturligvis ikke, at der ikke er plads til forbedringer.

Læser du selv bøger fra andre selvudgivere?

Jeg læser selv selvudgivne bøger, for mig er der ingen forskel, jeg kender jo selv til motiverne for at vælge den vej, og det handler jo ikke om, hvorvidt der er forlag, der vil eller ikke vil have materialet ind. De dygtigste skuespillere, har som oftest fået flere afslag fra teaterskolerne, før de kom ind – det betyder ikke noget for mig, om bogen har fået en accept fra et forlag.

Jeg havde i mange år et forhold til den danske skuespiller, Torben Jensen, han lærte mig at se stort på anmeldelser og deres betydning for det, jeg laver. Jeg er et sårbart menneske, og går så langt uden om anmeldere som muligt, jeg synes tonen er aggressiv og ødelæggende, også for de største bestsellere. Jeg læser sjældent anmeldelser, men én falder mig for brystet, nemlig Ekstrabladets musikanmelder, Treo, ifølge ham har der ikke været en eneste koncert, fra Bruce Sprigsteen til Prince, der var værd at overvære – jeg giver ikke meget for det. Jeg blev så ked af det på Susanne Biers vegne, da jeg læste anmeldelsen af hendes seneste film dagen efter præmieren, det er bare ikke okay, at en enkelt anmelder sætter sig til dommer over flere års hårdt arbejde. Heldigvis er læsere, seere og musikelskere ligeglade, men som forfatter har jeg ikke noget at bruge det til.Jeg har været omtalt i forbindelse med min indtjening som selvudgiver, både herhjemme og i Norge, det har været positivt, men det er aldrig noget, jeg selv har opsøgt.

Se mere om Camille Bechs bøger her