At åbne op for kritik når det handler om ens bog er noget af det mest sårbare man som forfatter kan gøre. Og alligevel er det bydende nødvendigt for at skrive den bedste bog.
Jeg kan huske hvor meget jeg skældte og smældte højlydt for mig selv (og manden) når de første betalæsere jeg havde, ikke forstod hvor jeg ville hen med karakteren eller historien. Jeg blev sur fordi det var meget sårbart at få kritik på noget der er så personligt. Ikke fordi det var min egen historie – tværtimod var det meget nemmere at få feedback på min egen historie da jeg skrev Stressfri – men fordi det at skrive bøger, fortælle historier og blotte de karakterer der lever i mit hoved, er grænseoverskridende og spændende på samme gang. Meget sårbart.
Men man vokser ikke kun af ros, ens bog gør slet ikke, nej der skal spørgsmål og undren til.
“Hvorfor gør din karakter dog det?”
“Hvor længe skal de dog være på det kedelige hotel?”
Spørgsmål der graver guldet frem.
Men bogen vokser også af feedback der viser hvor historien taber moment, bliver kedelig, udramatisk eller bare for langtrukken. Og det samme gør man som forfatter.
Det vidste jeg bare ikke dengang og var lige ved at opgive over alle de røde streger og kommentarer jeg fik tilbage.
Med tiden har jeg lært at sortere i det og finde ud af at give slip på den feedback som jeg ikke føler er rigtig for min bog. Det gør faktisk at det nu er næsten sjovt at få kritik – at blive tvunget til at tænke dybere, analysere sin egen tekst lidt udefra, føle efter – det er alt sammen noget jeg ser meget frem til når jeg skriver bøger, for jeg ved at bogen ender med at blive så meget bedre af at blive slebet til via betalæsernes feedback.
Reagerer du meget voldsomt på noget en betalæser skriver til dig, er det værd at stoppe op og spørge dig selv om hvorfor lige netop den kommentar rammer så hårdt? Handler det om dig som person – at du føler at den kommentar siger at du ikke skriver godt nok? Eller handler det om at du er frustreret over at du ikke har formået at formidle det du ville til læseren?
Det er en rigtig god idé at få flere personer til at læse din bog igennem, for så opdager du hvem der fanger det du ville formidle og hvem der ikke gør. Én person er ikke nok, for måske ville den næste have forstået præcis det du ville sige. Har du en håndfuld testlæsere giver det et mere korrekt billede af om du er på rette spor. Hvis fem mennesker kritiserer det samme sted i teksten er det værd at sluge din stolthed og sårbarhed og kigge nærmere på om de mon har ret? Hvis halvdelen af dine læsere forstår og sætter pris på en sætning og den anden halvdel ikke gør, så behøver du måske ikke ændre noget.
Tag endelig betalæsernes feedback personligt, for det er et stykke af dig selv du afleverer, men tag det ikke derind hvor at det bare sårer dig. Føl efter om du synes der er noget om det de siger. Du behøver ikke at rette ind efter deres mening. Det er det fede ved betalæsere, de kan forandre din bog ved at lyse lommelygten på de steder der trænger til redigering, og de kan lyse på steder hvor du bliver forsikret om at alt er som det skal være.
Du bestemmer i sidste ende om kritikken har noget på sig eller ej – husk det når du får lyst til at skyde din betalæser!
Anja Carolina Christensen 
Skriv en kommentar