At kombinere kreativitet med læring

Når jeg ikke skriver bøger, historier eller blogs, så kan jeg godt lide at lære nyt omkring kunsten at skrive, eller nogle af de andre facetter af at være selvudgiver, som eks. markedsføring.

En måde jeg godt kan lide at gøre det på, er at kombinere at være kreativ, f.eks. det at sidde og farvelægge mandalaer eller andre illustrationer i diverse malebøger for voksne, med at lytte til podcasts eller videoer.

Det kan f.eks. være podcasts omkring markedsføring af bøger, eller at skrive bøger i en bestemt genre, eller hvordan man skriver hurtigere eller laver et godt plot.

På den måde kan jeg tage læring ind, mens jeg slapper af med en hobby, som også er kreativ, samtidig med at jeg lærer noget nyt, som jeg så kan tage med ind i mit arbejde, når det er at jeg vender tilbage til skrivningen.

Jeg er vild med The Creative Penn som er Joanna Penns podcast, hvor hun interviewer forfattere, selvudgivere, redaktører, bloggere, og podcastere om det at skrive og markedsføre deres bøger.

Kombinationen af de her to ting betyder at jeg har tid til at lære en masse nyt, samtidig med at jeg også nyder min hobby.

Nogle gange kan godt finde på at lytte til de her podcasts og Youtubevideoer, mens jeg vasker op eller laver aftensmad i stedet for. Det også rigtig god udnyttelse af min tid.

Det som jeg nemlig har jeg erfaret med podcasts og interviews, i modsætning til at tage kurser, det er, at det gør ikke noget at man ikke er 100 % opmærksom på det der bliver sagt, Det handler nemlig mere om at blive inspireret, om at få nye idéer, som kan ligge og lagres til senere.

På den måde kan jeg tage læring ind, uden at skulle sætte tid af til det ud af min arbejdsdag, fordi jeg kombinerer det med min hobby om aftenen når jeg skal slappe af.

 

20151101_115143

 

Jeg kan virkelig godt lide at farvelægge samtidig med at jeg lærer om de her nye ting eller får nye ideer ud fra hvad der bliver sagt i podcasten. Men jeg kombinerer det også ofte med noget praktisk, som opvask, madlavning eller at lægge vasketøj sammen.

Som selvudgiver er det vigtigt at holde sig opdateret på alle de nye muligheder som hele tiden kommer, alle de nye måder man kan udgive på (specielt internationalt), alle de nye software programmer som kan hjælpe med at skabe og udgive bøger, fordi udviklingen går så stærkt.

Men i modsætning til at sætte mig ned og tage et kursus indenfor en bestemt niche eller en bestemt del af processen som selvudgiver, så kan en podcast eller en video som jeg lytter til mens jeg laver noget andet, være med til at stimulere kreativiteten.

Jeg får nye ideer og bliver inspireret, men jeg behøver ikke nødvendigvis at handle på det hele, det kan bare sidde og summe inden i mig, til jeg selv når til den del af min dagsorden i min egen forfatterbusiness.

Hvis jeg ved at jeg skal markedsføre en ny bog, så kan jeg finde på i en periode at lytte meget til podcasts eller se videoer med interviews, tips og tricks om emnet, som så giver mig idéer udover det som jeg allerede har lært og uddannet mig i.

Det er altid super inspirerende at høre hvordan andre gør det, det er ikke altid alt de fortæller som er brugbart for mig, men det giver nogle nye ideer og indgangsvinkler og det stimulerer kreativiteten.

Jeg elsker at sidde og farvelægge sidst på dagen og når jeg farvelægger med en podcast i ørerne, så stimulerer jeg ligesom min kreativitet på to forskellige måder.

Hvad med dig? Har du nogle hobbyer som du kombinerer med at tage ny læring ind? Elsker du også at lytte til podcasts og lære om hvordan andre forfattere gør?

Reklamer

En kartoffel på tastaturet

Jeg har nu endelig lagt mig fast på at romanen skal skrives på engelsk, efter at have vippet frem og tilbage lige siden jeg nedskrev de første noter og idéer.

Hvor svært kan det være at beslutte sig? Om den er skrevet på det ene eller andet sprog, kan jeg vel bare oversætte den, som jeg gjorde med min første historie The New Year’s Wish som jeg oversatte til dansk.

Det var et mareridt, det er meget sjovere at oversætte fra dansk til engelsk syntes jeg, for grunden til at jeg vælger at skrive en historie på engelsk er at fraser, kulturen, og udtryk passer til historiens personer og omgivelser. Jeg tænker på den måde på sproget, at det former hvordan mine karakterer taler, og da romanen foregår på en fiktiv ø i USA blev valget at selvom det ville gå hurtigere hvis jeg skrev på dansk, så ville sproget nok flyde mest naturligt mellem karaktererne hvis jeg skrev på engelsk.

Og nu siger jeg flyder, men det skal ses som efter romanen er skrevet og redigeret mere end en retoucheret magasinforside… for kender du det, med at skulle tale et fremmedsprog du ikke har brugt længe? Så føles det som om nogen har puttet to kartofler i munden på en og alt hvad man siger lyder dumt!

Sådan føles det at skrive på engelsk igen, efter kun at have holdt det til email og social media updates de sidste 5 år (selvom min penneveninde i Californien siger mit email sprog er vokset genem de 15 år vi snart har mailet sammen, så det er vel noget – så må vi håbe det også er vokset når jeg skriver fiktion!).

Der er nogen der har lagt en kartoffel på tastaturet – jeg synes selv det er frygteligt det jeg skriver, men jeg har lært at det lange seje træk med at ignorere den nådesløse, indre kritiker og bare skrive videre. Som regel er det ikke så frygteligt når jeg så læser det igen dagen efter.

Så kartoflen forsvinder nok med tiden. Hjulene er ihvertfald sat i gang og jeg er spændt på rejsen.

2016 planer & forudsigelser

-a sweet read with a little spice thrown

Hvordan kan det være at vi stadig er i januar? Jeg føler at jeg har løbet røven ud af bukserne de sidste par måneder, og at det burde være maj måned… mindst!

Det hele startede med at jeg gav plads til skriveprocessen i mit lille ordlaboratorie, for der så mange andre ting en selvudgiver kan tage sig af, men nu skulle der altså skrives en roman.

Så jeg ryddede hele kalenderen og meldte mig til NaNoWriMo så jeg kunne få kickstartet den – det blev ikke til en roman på en måned, men en halv plus en kortroman/novelle (Sig ikke at du elsker mig) og mens jeg klamprede på tastaturet tænkte jeg over, at bloggen jo også skulle nødes, så den ikke gik helt i stå.

Hmm, jeg kunne lave en julekalender, tænkte jeg, imens jeg spiste endnu en Nellie Dellies chokolade. Så ville der være lidt liv på bloggen i december mens jeg finpudsede romanen. Det kunne være sjov at spice den op og få nogle andre forfatteres bøger med i præmiekurven, tænkte jeg og sendte en forespørgsel ud til forfatternetværkerne på Facebook.

Bogjulekalender2015 blev født, og lad mig bare sige det sådan at det var en noget større baby, ned jeg oprindeligt havde regnet med , haha. Så nu havde jeg et fuldtidsjob oveni romanskrivning og andre businessrelaterede ting som skulle tages sig af, som at få redigeret, opsætte, lave forside og udgive e-bogen Sig ikke at du elsker mig.

Privat solgte vi også lejlighed og nå ja, holdt jul – så mit hoved har lidt svært ved at forstå at det altsammen skete indenfor 2 måneder. Romanen blev ikke færdig, de mennesker som jeg skulle interviewe til bloggen måtte vente og blogindlæg var en by i Rusland.

Men underholdende og lærerigt var det og nu står jeg så her og skuer ud over 2016. Jeg glæder mig til alle de forfattere jeg skal interviewe og dele med dig, de bøger jeg vil fortælle dig om som jeg læser, de bøger som jeg skal skrive og udgive, de foredrag jeg skal ud og holde og så alle de overraskelser som der sikkert også kommer og laver sjov i gaden, som julekalenderen gjorde det.

Jeg har ikke engang fået fortalt om alle de gode anmeldeler som Sig ikke at du elsker mig, har fået – det må blive i næste blogindlæg. 🙂

Sig ikke at du elsker mig Den søde julehistorie om Delphine har fået en god modtagelse

Forudsigelser om mit forfatterliv 2016

Jeg tror ikke jeg vil nå alt det jeg sætter mig for (som sædavnligt) men jeg vil nyde processen og være tilfreds med det jeg udgiver. Deadlines er ikke så vigtige for mig, det handler mere om at det hele skal føles rigtigt og som jeg synes er godt nok.

Romanen skal skrives færdig, men jeg er ikke sikker på at jeg vil selvudgive den, kun i e-bogsform,jeg synes ærligt talt at hele økosystemet for selvudgivere er bedre på det internationale marked. Det går lettere og billigere, og hurtigere fra forfatter til læserens hånd. Jeg tror jeg fortsat vil koncentrere mig om e-bøgerne herhjemme

Jeg håber at Danmark på et tidspunkt kommer op i gear, så hele processen vil være bedre, som når man udgiver i udlandet vis eks. Amazon. Jeg tror vi er på vej, eks. kan jeg se at bogbloggere er mere brugt herhjemme nu, men vi har lang vej, før vi kan måle os med det fantastiske økosystem som eksisterer i England og USA, hvor hele processen fra skrivning til redigering, udgivelse på e-bog og print, samt markedsføring er nemmere.

Jeg tror at danskerne på trods af deres ellers ivrighed for at få tablets, smartphones, smart -tv og deres brug af apps – stadig er gammeldags og foretrækker en papirbog i hånden – nok fordi vi ikke ligesom med Kindle og andre apps, har gjort det nemt at købe, downloade og læse en bog. iPhone-brugerne har det nemmere, da iBooks vil være at finde som standard på de nye modeller.

Så mit bog-fokus ligger, udover romanen om Delphine, primært på udlandet i år. Jeg vil oversætte Sig ikke at du elsker mig til engelsk og udgive den som e-bog og jeg vil skrive en selvudviklingsbog, som jeg også planlægger at udgive på dansk, måske i 2017.

Endelig skal alle Sofia Love historierne også ud på engelsk. så der bliver nok at se til 🙂

Glædelig 2016!

Kan man skrive en roman på en måned?

nanowrimo

Ja kan man egentlig det? Eller rettere; kan jeg egentlig det? For jeg ved at andre kan – det hører jeg jævnligt om – jeg hører sågar om udenlandske indie authors (selvstændige forfatter) der gør det gentagne gange om året.

Jeg tror nu aldrig at min produktionsplan kommer til at rumme 6-8 bøger i fuld romanlængde om året, men kunne jeg ramme to, ville jeg være glad.

Det ville passe med at der udkom en dansk og en engelsk roman per år.

Pt. arbejder jeg på at skrive min første roman på dansk, som jeg indtil videre kalder for ‘Delphine’ – og jeg vil gerne igang med at redigere første udkast til en historie, som jeg skrev på engelsk for nogle år siden som jeg kalder ‘Bright City Lights’.

Kan jeg skrive Delphine hurtigere? Ja det kan jeg, hvis jeg er dedikeret til det, og ikke lader hverdagsliv komme i vejen, og det er derfor jeg har tilmeldt mig NaNoWriMo – hvor målet er at skrive 50.000 ord inden November er slut.

En del af mig tænker at det er lige ambitiøst nok, en anden del glæder sig for vildt til at kunne sparke røv og få historien ud.

Jeg er spændt på processen, og skal nok dele undervejs.

Kunne du også tænke dig at blive lidt ekstra motiveret, så tjek NaNoWriMo ud her, det starter 1. november.

Ps. Min deltagelse betyder også at hvis du henvender dig omkring betalæsning i November, må du have ekstra tålmodighed med mig – der kan gå lidt længere før jeg svarer og muligvis vil jeg først have tid til dit projekt i december.

Søde september

“I love the way you put me in a mood for

Jeg elsker dig for din sprødere luft, din blå himmel, dine æbler, din måde at give mig en udfordring på når jeg skal vælge dagens tøj (jeg ved aldrig om jeg skal tage korte ærmer på, eller en frakke og et tørklæde) og for din evne til at stadig producere smukke blomster der fortæller om den forgangne sommer.

varm kakao
varm kakao

Jeg elsker den made du giver mig lyst til varm kakao og æblekage, og for at få mig til at gå med strømper igen, og for at give mig den perfekte undskyldning for at blive indenfor og læse en bog.

Dit svagt melankolske stik afslører at du ikke er ligeså nem som Sommer, men din legesyge solskinsfyldte natur afslører at du er helt anderledes end Vinter.

Du konkurrerer med både Sommer og Forår med dit farveshow, og nogle gange gør du det nemmere at spise udenfor end din søster Forår, der kan være mindre varm.

Tid til strømper igen
Tid til strømper igen

Jeg elsker dig for alle de grunde og mere. Jeg takker dig for varmere bluser, måske endda en tynd striktrøje om aftenen, for dit vidunderlige morgensolskin, dine temperamentsfulde anfald af regn og torden.

Lyng på terrassen
Lyng på terrassen

Jeg elsker at du eksisterer som en fredelig overgang, som forbereder os på de hårde, kolde, mørke måneder foran os. Du lader os suge de sidste saftige gyldne solstråler før vi skal stå imod det tilsyneladende uendelige mørke.

Tak, søde september.

At skrive en roman er ikke en lineær proces – om at være bagud og være okay med det

notermedblomster
Noter til romanen Delphine

At skrive en roman er ikke en lineær proces – om at være bagud og være okay med det

Jeg når ikke mit skrivemål. Min bog bliver ikke færdig til tiden.

Sidste gang jeg delte mine skrivemål for 2015, fortalte jeg at jeg ville have første udkast af Delphine færdig til juleaften.

Det når jeg så ikke, medmindre der sker noget mirakuløst! For det at skrive en roman er ikke en lineær proces er jeg ved at erfare. Det er i hvert fald noget helt andet end at skrive en fagbog og noveller og en kortroman, som er de ting jeg har erfaring med.

Det er ikke fordi jeg ikke skriver hver dag, men de ord jeg får skrevet tæller ikke med. Det er behind the scenes – ord!

Finder langsomt ud af hvem Delphine er
Finder langsomt ud af hvem Delphine er

For jeg er ved at lære Delphine at kende, og Derek, Nadia, Marcel og de andre i fortællingen at kende, og selvom det ikke tæller med i de 60.000 ord, så er det vigtigt at finde ud af hvem de er, hvad de rummer som personer og hvorfor de reagerer som de gør.

Ud over det, er der jo det, at jeg er sådan en der plotter undervejs. Jeg har en rå idé og går så i gang, så stopper jeg op og plotter lidt, skriver noget baggrundshistorie og går så i gang igen. Så det er en slags cirkel. En start – stop proces. Som så går noget langsommere end jeg havde regnet med, men jeg tror egentligt det er meget naturligt.

Tit skrives det meste af historien heller ikke når jeg sidder foran skærmen, men i mellemrummet mellem skrivesessionerne, når jeg laver noget andet. Læser andres bøger eller farver mandalaer, går en tur ved søen eller laver mad.

Derfor elsker jeg også at jeg kan lave andre opgaver i Ordlaboratoriet, som interviews til bloggen, betalæse (starter på Killing Birch af L.S. Christensen lige om lidt – se hendes blog her https://lenesorden.wordpress.com/) eller oversætte mine bøger til engelsk. Er pt. i gang med at oversætte Sydlandske Nætter til engelsk og regner med at den udkommer som European Nights på det internationale marked næste år.

Delphine er ved at åbenbare sig for mig, og jeg vil ikke skynde på hende, det tror jeg ikke historien bliver bedre af. Men alligevel tror jeg på at skrivemål er en god ting at have, så man har noget at arbejde sig hen imod, og hver eneste gang jeg ser at det samlede antal ord vokser, føler jeg at jeg har taget endnu en lille bid af elefanten.

Skrivemål for 2015

Efter meeeget lang ventetid blev det til blomster alligevel, så jeg kan godt finde tålmodighed til skriveprocessen ikke...?
Efter meeeget lang ventetid blev det til blomster alligevel, så jeg kan godt finde tålmodighed til skriveprocessen ikke…?

Mine skrivemål for 2015 ændrede sig, da jeg for nyligt blev ramt af en ondsindet computervirus (mere om den historie snart!) og min næsten-udgivelses-klare bog forsvandt – indsæt selv gisp her – og efterlod mig i et humør der sådan ca. hedder “så kan det også være lige meget!”

Jeg var lige på nippet til at kaste skrivehåndklædet i ringen, for jeg var gået i stå på min roman (“Delphine”) og min utålmodighed kunne ikke bære at der ikke var noget synligt tegn på al det langsommelige og slidsomme arbejde. Lidt ligesom når jeg tjekker, nærmest med en lup, for at se hvornår min frø bliver til blomster ude i haven.

Men efter lidt surmuleri og en ordentlig oprydning i computeren, og ikke mindst i mine systemer for back-up, gav det anledning til at tage min arbejdsmetode op til revidering. For jeg var virkeligt kørt fast i den roman, og overvejede om den bare slet ikke skulle skrives?!

Det samme var sket for bloggen her, jeg var kørt fast for inspiration, for retningen, og kunne ikke udholde den stilhed det medfører. Skulle jeg så give slip på bloggen også?

Men lidt ligesom med blomsterne i haven, så er der naturligvis noget tid hvor tingene vokser, men hvor man ikke rigtig lægger mærke til det, og med de rette systemer (gødning, jordforhold, sol, vind, skygge, vand) kan det hele vokse sig stort og flot.

Jeg har fået ryddet op i min skrivehave og bloggerhave, og nu er der flow igen.

Først besluttede jeg mig for at jeg ville have udgivet Delphine 19. August 2016 – jeg valgte den dato, fordi det er min bryllupsdag, så jeg glemmer den ikke!

Så besluttede jeg hvor lang den skulle være, 60.000 ord ca. da det er passende for den type historie og genre (kærlighedsroman/ chick-lit) og regnede ud hvor mange ord det ville blive per dag. Altså når jeg havde sat deadline for første udkast (24. dec. 2015 – igen en dato jeg ikke glemmer!)

Så min plan ser sådan ud:

Min årsplan
Min årsplan

Første udkast: 24. december 2015, redigering af mig: 24. februar. Redigering af betalæsere, redaktører og korrekturlæsere plus bogcover vælges: 19. august 2016

Dvs. At jeg skal skrive 492 ord om dagen HVER dag, for at nå det. Det lyder ret overskueligt ikke? Lad mig bare sige det sådan: jeg når det ikke med min nuværende fart, men der er et lyspunkt!

De første par dage var det en pinsel at sidde foran skærmen. Som at vride lidt vand ud af en sten. Som at trylle en hvid due ud af ærmet. Ingenting skete der! Hvad vil de karakterer overhovedet? Hvordan skal de opføre sig? Hvad skal de sige?

Hver dag sad jeg der og tænkte at jeg burde stoppe og sige “videre til næste bogidé!” Og hver dag nåede jeg langt fra mine mål (på nær på en oversættelse af Sydlandske Nætter – men den historie får du næste gang) men jeg fortsatte. Og i dag, en uge efter jeg tvang mig selv i gang, er der fremgang at spore. Systemet virker altså!

Første dag skrev jeg 111 ord, altså langt fra målet om de 492 ord. Men for hver dag bliver det lidt lettere og i går og i dag har jeg ligefrem glædet mig (det har IKKE været tilfældet de første dage) til at skulle skrive. I dag nåede jeg så 424 ord og er altså noget tættere på målet.

Yes! Det går fremad!
Yes! Det går fremad!

Ikke nok med at første udkast som regel er noget skrald, så er det altså også en bitch, men med min årsplan, og mine daglige mål, er det blevet en bitch som er lidt lettere at tøjle 🙂

Næste gang deler jeg min plan for Sydlandske Nætter og at jeg ligefrem nu har en produktionsplan og overvejer at kalde mig selvstændig forfatter eller indie author, i stedet for selvudgiver.

Ps. Bogbloggerlisten er nu oppe – se den her

At prøve at være indadvendt og udadvendt på samme tid er meget svært!

Endelig sommer og skrivetid
Endelig sommer og skrivetid

Der har været stille på bloggen her, og det er fordi det er meget svært at være indadvendt i skrivemode og så være udadvendt i bloggermode samtidigt. Jeg vil helst ikke dele for meget om det jeg skriver på, for jeg holder af at “lukke døren” som Stephen King anbefaler i sin bog “om at skrive” og dermed lukke mig inde sammen med min bog (i dette tilfælde bøger).

Så har jeg meget nemmere kunne slå mig løs ovre på min anden blog Mindful Passion hvor jeg sagtens kan være udadvendt omkring selvudvikling og spiritualitet, mens jeg skriver på mini e-bogen “Selvforkælelseskuren”.

Det passer mig egentlig fint, for jeg er selv sådan et menneske der er fifty/fifty introvert/ekstrovert, men det giver nogle perioder med stilhed. “Delphine” som er arbejdstitlen på den roman der har bedst tag i mig lige nu, har jeg vel fået skrevet det første kapitel på, og jeg glæder mig til August måned, hvor jeg har ryddet kalenderen og der står romanskrivning på programmet, men mon ikke der kan snige sig lidt ind i sommerferien før det?

Ellers så ved jeg at der er mange gode romaner, der ligger og venter på min opmærksomhed, så uanset vejret skal min sommerferie nok spenderes med en bog i hånden 🙂

Lige nu er jeg i gang med Pernille Vørs’ Spillet om sirenen og en bog om Ærkeengel Michael. Jeg hverken kan eller vil holde mig til en bog af gangen, heller ikke når jeg skriver. Er ellers blevet spurgt mange gange om “hvorfor jeg ikke bare skriver en bog først, og så tager fat på den næste bagefter?” Men så lineær er min kreative åre ikke, den kringler sig rundt, og det er fint med mig, som ellers er så struktureret haha.

Jeg glæder mig til at kunne dele lidt mere, som skriveriet skrider frem.

Den berømte Mr. Grey og skrivekløe

fifty_shades_of_gray_plakat

En af Christian Greys replikker i bogen/filmen er et han får “twitching palm” når Ana gør noget, der irriterer ham og han får lyst til at spanke hende. Well, i dag var jeg så inde og se filmen, lavet over de berømte bøger Fifty Shades of Grey. Og det gav mig “Twitching Palms”, men altså kun forstået på den måde, at jeg fik lyst til at taste derudaf på tastaturet. Jeg er jo i gang med en kortroman, som jeg nævnte her, men har også et længere projekt i gang i form af min første kærligheds-/erotiske roman. Foreløbigt har den arbejdstitlen “Delphine” og mere vil jeg ikke afsløre endnu 😉

20150209_112959
Solskin, film der rører ved den kreative nerve – hvad mere kan man bede om?

Der er gang i den her i Ordlaboratoriet, både med kortroman, roman og så den spændende bog, om Mindfulness, natur og ritualer til den moderne kvinde, som Doreen Holmquist fra Mind4Nature udgiver gennem mit lillebitte forlag – hun er i fuld sving og jeg glæder mig, til at læse hendes bog, for hun kan noget som jeg tror vi mangler. Noget magisk. Jeg lover at holde jer opdaterede. (Psst. er du til mindfulness og selvudvikling, så tjek min anden side ud, hvor jeg dyrker den slags: www.mindfulpassion.com )

Men tilbage til Mr. Grey. Jeg havde prøvet ikke at have nogle forventninger til filmen, for jeg har ikke læst bogen som sådan. Jeg prøvede, men havde allerede læst den i originaludgaven, hvor det var en Twilight Fanfiction, og så virkede den ikke så spændende, da jeg prøvede at læse den som Fifty Shades of Grey.

Det var lige før jeg udvandrede fra biografen! Og det er kun sket en eneste gang før! Første del af filmen synes jeg var præget af lige dele dårligt skuespil og/eller replikker, (og de virkede ellers fint på mig da jeg læste dem!) og alt for meget, der mindede mig om at plottet ligger nært til Twilight. Men så skete der noget og det hele vendte og jeg blev suget ind. Og kender du det der med, at når man ser noget, der rører ved ens følelser, så får man lyst til at skabe selv? Så selvom jeg var træt, så skyndte jeg mig hjem og hive manuskriptet til Delphine frem. Jeg skal helt klart se næste film når/hvis den kommer (mon ikke den gør det – har læst at filmen allerede har tjent ret godt).

Men, jeg foretrækker altid at se filmen først og læse bogen bagefter, for der er få film, der kan leve op til en god bog (med undtagelse af Harry Potter og tv-serien lavet på bogen Tornfuglene!).

Har du set den? Læst bøgerne? Hvad syntes du?

Så blev det februar og det myldrer med projekter

 

IMAG10432015 tegner til at blive et spændende år her i Ordlaboratoriet. Er du interesseret i betalæsning, så er der ved at være fyldt op i kalenderen, jeg har plads til to mere her i foråret, men du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ikke har brug for betalæsning før senere på året, så får du besked når kalenderen er åben igen. Ellers er det ved at være nu du skal slå til, hvis du vil arbejde sammen med mig 🙂

Et af de spændende projekter, som jeg ikke bare er betalæser på, men idéudvikler på (se Luksuspakken hvis du har brug for en sparringspartner til din bog) er en bog i krop & sind kategorien. Jeg kan ikke afsløre for meget endnu, men emnet er mindfulness 🙂 Jeg deler mere ud undervejs som projektet skrider frem 😉

På skrivefronten er jeg selv i gang med både roman og nye noveller/kortromaner. den næste udgivelse bliver en erotisk kortroman fra Sofia Love og her er lidt stemningsbilleder, til at give dig en idé om omgivelserne den foregår i. Det er en historie jeg originalt skrev på engelsk, som hed Hideaway, men nu redigerer jeg den og omskriver den på dansk. Jeg aner ikke hvad den skal hedde, måske vi skal holde en afstemning her på bloggen når det nærmer sig?

1321986_76199052 Sunset on Palm Beach

Det er igen sol, sommer og strand der dominerer (hmm, måske jeg virkeligt bare har lyst til en badeferie?) men denne gang på en eksotisk ø, langt fra alting. En kvinde på rejse for at hele nogle dybe kærlighedssår og en lækker fremmed…

Den store romanskrivning er i gang, jeg ved så meget at  den bliver romantisk betonet, men erotisk ? I don’t know yet, kommer an på hvad hovedpersonerne vil. Jeg er kun i gang med at lære dem at kende.

Til efteråret planlægger jeg at udkomme med endnu en erotisk novelle/kortroman og så er der de spændende bogprojekter , jeg får lov at være fødselshjælper på. Det bliver et spændende år her!