En god historie er som en god vin

Der er nogle historier som jeg starter på og så ryger de til siden og jeg kan ikke komme videre, nogle gange i flere år, og jeg plejede at slå mig selv i hovedet med at jeg manglede disciplin. Plejede at frygte at når jeg vendte tilbage ville de være døde i energien, være fløjet videre til en anden som godt kunne finde ud af at skrive den, som Elizabeth Gilbert skriver om i Big Magic.

Men efterhånden er der begyndt at tegne sig et mønster med de historier som ikke bare kommer igennem i et hug. Når jeg vender tilbage til dem, opdager jeg at de oplevelser og erfaringer mit eget liv har budt på i mellemtiden, var lige præcis det der skulle til for at komme videre med historien på en god måde. På den måde er disse historier som en slags vin der skal lagres før den bliver god.

Men stadig blev jeg ved med at dunke mig selv i hovedet med at hvis bare jeg havde disciplin nok og strammede ballerne sammen, så kunne jeg vel godt skrive den historier. For jeg tror ikke længere på at der er noget der hedder skriveblokering, jeg tror på at det er ens egen psyke/frygt der blokerer og det kan man arbejde med. Men der er altså også den her anden variant, som handler om tid til at lagre, så nuancerne virkeligt træder frem. Så jeg bedre kan forstå mine karakterer og deres livsrejse.

Heldigvis behøver jeg ikke længere frygte at det er forkert at skrive på den måde, jeg har nemlig fulgt med på blogs og podcasts længe nok til at finde ud af at jeg ikke er den eneste der har det sådan.

For nyligt hørte jeg om en der også gør sådan i en af mine yndlingspodcasts, med Joanna Penn som interviewede Steven Pressfield som fortalte at han netop har udgivet en bog hvor han har hentet noget der har ligget og lagret i flere årtier før det passede ind i en bog.

Det er sådan en lettelse, for disse brudstykker ved jeg bare skal bruges et sted, disse scener, disse kapitler, men når resten af puslespillet mangler er det ikke altid lige til at se hvor.

Så nu er eg begyndt at tænke på mine stilleliggende historier som vin der lagrer. Jeg har netop taget en frem og smagt på den, og den er klar til at jeg brygger videre på den, men jeg venter til den er næsten færdig med at fortælle hvilken en det er. I mellemtiden er jeg næsten færdig med min næste udgivelse Væk Din Indre Gudinde, som også er en af de lagrede bøger, som samler mine egne erfaringer med mindfulness, mindset-øvelser og andet der kan give god balance i en moderne kvindes liv. Den udkommer inden jul, og du kan tilmelde dig nyhedsbrevet hvis du vil have besked når den er ude.

Reklamer

Og så er der skrivekrise igen, igen…

pencil

Jeg var ellers så glad sidst – nu var der hul igennem! Men nej!

Nogle gange skal man bare sige “okay, det er ikke lige nu og her den historie skal skrives!” Sådan ligger landet med romanen om Delphine lige nu.

Så i stedet er mit fokus nu rettet mod en fortsættelse af Sofia Love-novellen Sydlandske Nætter – Nice.

Og en bog på engelsk, som jeg ikke vil sige for meget om for ikke at jinxe skriveprocessen der! LOL

Snart kan jeg afsløre coveret til den nye Sofia Love bog – og mon ikke jeg skal bruge en betalæser eller to?

 

Endelig! Nu ved jeg hvad der er galt! #Skriveblokeringskrise #overstået

Kuren mod skriveblokering-Læs, læs, læs og lad manuskriptet ligge og -lagre- mens du lever dit liv. Lige pludselig står det lysende klart hvor henne du er kørt fast.

Som du måske ved, er jeg igang med at skrive en roman. Igang er kodeordet her, for jeg ved godt det ikke ser sådan ud udefra. For jeg sidder ikke og skriver på den – overhovedet!

Men jeg skriver på den – i hovedet!

Ser du, først så blev jeg afbrudt midt i historien, af at noget pressede sig på – en bid af hovedpersonen Delphines baggrundshistorie, som blev til novellen Sig ikke at du elsker mig (Delphines Jul).

Så blev jeg afbrudt af at noget føltes forkert i teksten, men jeg kunne ikke sige hvad. Var det fordi at man sagtens kunne skrive en hel bog om det der sker imellem Sig ikke at du elsker mig (Delphines Jul) og romanen? Mjah, måske. Det kan da godt være jeg skriver den bog om hvordan Delphine går fra at være ung, succesrig skuespillerinde, gift med meget ældre teaterchef til ung, arbejdsløs enke, som forelsker sig i en hot Hollywoodskuespiller – indbegrebet af alt hvad hendes mand ikke var og stod for.

Men!

Lige nu er jeg igang med den del hvor det handler om ham den hotte Hollywoodhunk og jeg var kørt fast. Der var noget forkert og jeg kunne ikke komme videre. Jeg tror aldrig før jeg har følt mig så meget skrevet ind i et hjørne før. Du ved, ligesom et lille barn der kører rundt i en legetøjsbil og er havnet i et hjørne og ikke kan bakke eller dreje fordi hjulet er drejet skævt ind i muren.

Kuren måtte være at lægge manuskriptet til side og arbejde på andre ting. Og læse.

Og tænke. Tænke, tænke, tænke.

 

2016-05-13 11.39.18
E-bogslæsning i sommersolen – kuren mod skriveblokering!

 

Og nu er den der sgu! Jeg ved hvorfor jeg er havnet i hjørnet, og ikke mindst: hvordan jeg kommer ud af hjørnet igen. Og jeg kan takke lagringstiden og ikke mindst Marie Force som jeg har læst i tænke-tiden.

Marie Force skriver nemlig den slags bøger jeg eeeeeelsker og gerne selv vil slippe ud i verden. Romantik, sex og lykke. A la Nicholas Sparks, men med mere sex 😉 Og jeg har kastet mig frådende over hendes bøger, mens jeg har været i tænketank om Delphine.

I går aftes blev jeg færdig med denne vidunderlige bog, Ready for love, og jeg ved simpelthen ikke hvad eller hvorfor, men da jeg var færdig stod det lysende klart for mig, at jeg skulle ændre på en bi-karakter i bogen. Det var ham som havde en rolle, der lidt forkert og derfor blokerede for handlingens flow.

Igen, sikkert kun superinteressant for mig selv, haha.

Men nu skal jeg “bare” trevle mig igennem det allerede skrevne og ændre ved ham og så kører romanskrivningstoget igen!

 

2016-05-13 11.39.52
Ready for love og at farvelægge – de bedste midler mod romanskrivningsblokering!

 

Tak til Marie Force og mange måneders grublen, we’re back in business, baby!

 

Hvis du også vil læse på engelsk om romantik ,der kun er en smule urealistisk, sex og lykke – så kan jeg klart anbefale Marie Forces bøger. Jeg er i gang med Gansett Island serien og du kan downloade den første i serien gratis her.

Vil du vide hvornår min næste bog udkommer? Så skriv dig på nyhedslisten lige her

Copy of Synes du om dette blogindlæg-1

2016 planer & forudsigelser

-a sweet read with a little spice thrown

Hvordan kan det være at vi stadig er i januar? Jeg føler at jeg har løbet røven ud af bukserne de sidste par måneder, og at det burde være maj måned… mindst!

Det hele startede med at jeg gav plads til skriveprocessen i mit lille ordlaboratorie, for der så mange andre ting en selvudgiver kan tage sig af, men nu skulle der altså skrives en roman.

Så jeg ryddede hele kalenderen og meldte mig til NaNoWriMo så jeg kunne få kickstartet den – det blev ikke til en roman på en måned, men en halv plus en kortroman/novelle (Sig ikke at du elsker mig) og mens jeg klamprede på tastaturet tænkte jeg over, at bloggen jo også skulle nødes, så den ikke gik helt i stå.

Hmm, jeg kunne lave en julekalender, tænkte jeg, imens jeg spiste endnu en Nellie Dellies chokolade. Så ville der være lidt liv på bloggen i december mens jeg finpudsede romanen. Det kunne være sjov at spice den op og få nogle andre forfatteres bøger med i præmiekurven, tænkte jeg og sendte en forespørgsel ud til forfatternetværkerne på Facebook.

Bogjulekalender2015 blev født, og lad mig bare sige det sådan at det var en noget større baby, ned jeg oprindeligt havde regnet med , haha. Så nu havde jeg et fuldtidsjob oveni romanskrivning og andre businessrelaterede ting som skulle tages sig af, som at få redigeret, opsætte, lave forside og udgive e-bogen Sig ikke at du elsker mig.

Privat solgte vi også lejlighed og nå ja, holdt jul – så mit hoved har lidt svært ved at forstå at det altsammen skete indenfor 2 måneder. Romanen blev ikke færdig, de mennesker som jeg skulle interviewe til bloggen måtte vente og blogindlæg var en by i Rusland.

Men underholdende og lærerigt var det og nu står jeg så her og skuer ud over 2016. Jeg glæder mig til alle de forfattere jeg skal interviewe og dele med dig, de bøger jeg vil fortælle dig om som jeg læser, de bøger som jeg skal skrive og udgive, de foredrag jeg skal ud og holde og så alle de overraskelser som der sikkert også kommer og laver sjov i gaden, som julekalenderen gjorde det.

Jeg har ikke engang fået fortalt om alle de gode anmeldeler som Sig ikke at du elsker mig, har fået – det må blive i næste blogindlæg. 🙂

Sig ikke at du elsker mig Den søde julehistorie om Delphine har fået en god modtagelse

Forudsigelser om mit forfatterliv 2016

Jeg tror ikke jeg vil nå alt det jeg sætter mig for (som sædavnligt) men jeg vil nyde processen og være tilfreds med det jeg udgiver. Deadlines er ikke så vigtige for mig, det handler mere om at det hele skal føles rigtigt og som jeg synes er godt nok.

Romanen skal skrives færdig, men jeg er ikke sikker på at jeg vil selvudgive den, kun i e-bogsform,jeg synes ærligt talt at hele økosystemet for selvudgivere er bedre på det internationale marked. Det går lettere og billigere, og hurtigere fra forfatter til læserens hånd. Jeg tror jeg fortsat vil koncentrere mig om e-bøgerne herhjemme

Jeg håber at Danmark på et tidspunkt kommer op i gear, så hele processen vil være bedre, som når man udgiver i udlandet vis eks. Amazon. Jeg tror vi er på vej, eks. kan jeg se at bogbloggere er mere brugt herhjemme nu, men vi har lang vej, før vi kan måle os med det fantastiske økosystem som eksisterer i England og USA, hvor hele processen fra skrivning til redigering, udgivelse på e-bog og print, samt markedsføring er nemmere.

Jeg tror at danskerne på trods af deres ellers ivrighed for at få tablets, smartphones, smart -tv og deres brug af apps – stadig er gammeldags og foretrækker en papirbog i hånden – nok fordi vi ikke ligesom med Kindle og andre apps, har gjort det nemt at købe, downloade og læse en bog. iPhone-brugerne har det nemmere, da iBooks vil være at finde som standard på de nye modeller.

Så mit bog-fokus ligger, udover romanen om Delphine, primært på udlandet i år. Jeg vil oversætte Sig ikke at du elsker mig til engelsk og udgive den som e-bog og jeg vil skrive en selvudviklingsbog, som jeg også planlægger at udgive på dansk, måske i 2017.

Endelig skal alle Sofia Love historierne også ud på engelsk. så der bliver nok at se til 🙂

Glædelig 2016!

En bog blev til to bøger – NaNoWriMo – første uge update

Første uge på NaNoWriMo - hvad jeg har lært
Første uge på NaNoWriMo – hvad jeg har lært

Jeg har lært meget af første uge på NaNoWriMo. Jeg har lært ting om mig selv som forfatter og som menneske, og det er virkeligt spøjst, for nu sidder jeg lige pludselig og skriver to bøger. Godt nok om samme person, Delphine, men midt i det hele var det lige pludselig vigtigt at skrive om noget der skete for Delphine for 5 år siden. Og jeg kan se hvorfor det er vigtigt, for at jeg kan komme videre i romanens tekst, men jeg kan også se at det slet ikke vil passe ind i romanen.

Jeg har ellers hele tiden været ret så sikker på at Delphine ikke var en serie – og det er måske heller ikke en serie, men en lille forgænger, en prequel.

Så jeg har lært at jeg er sådan en der hopper rundt og skriver her og der, og samler det hele til sidst.

Jeg har også lært at det med at skrive mange timer i streg og prøve at nå et vist antal ord, ikke dur for mig, det føles som et pres der lukker ned for kreativiteten. Det frustrerede mig et par dage midt i uge, men jeg er også hoppende i min skriveproces fysisk. Jeg sidder maks en halv time, så rejser jeg mig, men det betyder ikke at jeg ikke skriver videre på historien, det sker bare inde i mit hoved, mens jeg laver noget andet. Så summer jeg over hvad der nu vil udfolde sig.

Så jeg har lært at for mig er det vigtige ikke at nå et bestemt antal ord hver dag, men at skrive hver dag.

Jeg har også lært at hver dag er forskellig, når det kommer til hvornår jeg skriver bedst. Nogle gange er det om formiddsagen, andre gange sent om aftenen, når jeg slet ikke tror at jeg har mere energi i mig.

Så alt i alt en meget lærerig uge, skulle lige til at sige måned for det føles sådan, og ovenikøbet får jeg en lille ekstrahistorie, som jeg kan udgive til jul. En julenovelle om Delphine. Som jeg håber på kan nå at blive færdig så jeg kan udlove et eksemplar i Julekalenderen. Jeg afslører forsiden til novellen snart.

Så jeg gav slip på presset om at vinde NaNoWriMo, altså nå 50.000 ord, og nyder bare køreturen i stedet. Bare det at skrive hver dag føles fedt, og så er jeg egentlig ligeglad med om jeg når et bestemt antal ord.

Første dag på NanoWriMo – send mere chokolade

I skrivehjørnet - Dag 1 på NaNoWriMo
I skrivehjørnet – Dag 1 på NaNoWriMo

I dag er det anden dag på NaNoWrimo og det er præcist lige så svært, som jeg havde regnet med 😉

Selvom jeg er på det sukkerfrie hold, så tror jeg denne måned kommer til at kræve mere chokolade!

En af grundene til at jeg meldte mig til, er fordi denne her bog, Delphine, er en af dem der er en “svær fødsel”. Det føles som at famle i blinde og skulle mærke efter hvad det er man rører ved.

Jeg ved hvor historien skal hen, men det går langsomt med at karaktererne åbenbarer sig for mig, og jeg finder ud af hvordan vi kommer derhen.

Jeg er allerede bagud på begge dage men håber at indhente det. Længe sidder jeg og stirrer ud i luften og tænker, nogle gange maler jeg mandalaer eller går en tur i det skønne løvfald, mens plottet vendes og drejes og jeg finder ud af hvem der gør og siger hvad og får ledetråden til næste skridt.

Jeg elsker historien, men den har ikke tænkt sig at komme let til verden, det er helt sikkert.

Første dag skrev jeg i fire blokke og gik tur, lavede mad, farvede mandalaer mens jeg tænkte over “hvad så nu?” når jeg kørte fast. Jeg brugte dermed hele dagen på at skrive 1451 ord. I dag har jeg skrevet i en blok og fået 1116 ned på papiret. I morgen regner jeg med bliver endnu værre, da jeg skal til osteopat, så jeg må give den gas i weekenden. Jeg bruger et køkkenur, for jeg har fundet ud af at hvis jeg giver mig selv 30 minutter ad gangen, så skriver jeg mere.

Jeg har også været stoppet et par gange af at skulle researche nogle småting, jeg har det bedst med at få det gjort med det samme, mens det hele står friskt for mig. Således fik jeg tjekket op på at den franske bryllupskage croquembouche hedder le og ikke la foran, fundet ud af menuen til det sydfranske bryllup Delphine er til og googlet hvordan man fjerner rødvinspletter.

Fremad mod de 50.000 ord!

Her er de første par dage i billeder:

Jeg tænker over plottet mens jeg farvelægger en mandala
20151101_150034
Mr. Google hjælper mig med at få den franske bryllupsmenu helt rigtig
20151101_150100
Mit uundværlige Pinterest – hvor jeg har historien i mit hovedet på en visuel opslagstavle – som lige nu er hemmelig, men når første udkast er færdig får du lov at kigge med 🙂
20151101_150117
Den uundværlige timer
20151102_130800
Den endnu mere uundværlige chokolade!

Hvad vil du give for din drøm?

NaNo-2015-Participant-Badge-Large-Square

Der er to dage til at jeg kaster mig ud i NaNoWriMo (National Novel Writing Month) og forsøger at skrive det meste af min roman, Delphine, på 30 dage.

Det er to drømme, som jeg har haft længe: at skrive en god lang historie og at deltage i NaNoWriMo. Hver gang det er blevet november, har det bare ikke passet på den ene eller den anden måde, men i år kunne jeg se at det kunne lade sig gøre og jeg ville få chancen for at blive færdig med første udkast en måned tidligere end ellers antaget – perfekt!

Der er mange måder at skrive en historie på, man kan skrive i små bidder, mens man pendler fra jobbet, i weekenderne, stå tidligere op, gå senere i seng etc. Men jeg tror de fleste af os der skriver, drømmer om uforstyrret skrivetid, at tage i sommerhus, på retreat eller bare kunne tage os tiden derhjemme.

Jeg ser på NaNoWriMo som et skriveretreat der foregår hjemme. Og jeg både glæder mig og frygter lidt hvordan det vil blive at skulle skrive hver dag på historien og prøve at nå det gyldne mål på 50.000 ord.

Alle drømme koster noget, enten tid, kræfter, sved, tårer, penge – en eller anden form for indsats. Selv det at vinde i lotto, kræver at man køber en kupon først. Hvad koster NaNoWriMo så?

I penge ingenting. Men det koster tid, dedikation (og jeg er sikker på at det også kommer til at kræve ondt i numsen og måske noget frustration) og mit sociale liv.

Jeg har den luksus at jeg ikke skal finde tid før og efter et job ude af huset, men jeg bytter mit sociale liv ud med at skrive en bog i 30 dage.

Fra den første november er det mig og Delphine hver eneste formiddag og indtil der står 1667 ord på siden den dag. Jeg ved at jeg skriver langsomt på denne her historie. Nogle gange flyver de ud af en, andre gange er det hårdt arbejde. Jeg elsker denne her historie, men den falder ikke over sine egne ben for at præsentere sig selv, så jeg ved at der ikke bliver tid til andet. Og det er en fin pris for mig at betale. Jeg kan jo se folk i december. Hvilket også er en meget sjovere og mere hyggelig tid at være social i alligevel.

Jeg kunne godt have fulgt den oprindelige plan og så være blevet færdig med Delphine i december, men jeg har jo fået den idé at lave en bogjulekalender og med alle de bøger som diverse skønne forfattere har doneret til den, bliver den noget større end jeg havde regnet med og skal nok holde mig beskæftiget der, så jeg tror på at det er en god idé at bure mig inde med romanen nu.

Alting koster noget, men hvis prisen er den rigtige, så gør det ingenting. Hvad koster din drøm?

At skrive en roman er ikke en lineær proces – om at være bagud og være okay med det

notermedblomster
Noter til romanen Delphine

At skrive en roman er ikke en lineær proces – om at være bagud og være okay med det

Jeg når ikke mit skrivemål. Min bog bliver ikke færdig til tiden.

Sidste gang jeg delte mine skrivemål for 2015, fortalte jeg at jeg ville have første udkast af Delphine færdig til juleaften.

Det når jeg så ikke, medmindre der sker noget mirakuløst! For det at skrive en roman er ikke en lineær proces er jeg ved at erfare. Det er i hvert fald noget helt andet end at skrive en fagbog og noveller og en kortroman, som er de ting jeg har erfaring med.

Det er ikke fordi jeg ikke skriver hver dag, men de ord jeg får skrevet tæller ikke med. Det er behind the scenes – ord!

Finder langsomt ud af hvem Delphine er
Finder langsomt ud af hvem Delphine er

For jeg er ved at lære Delphine at kende, og Derek, Nadia, Marcel og de andre i fortællingen at kende, og selvom det ikke tæller med i de 60.000 ord, så er det vigtigt at finde ud af hvem de er, hvad de rummer som personer og hvorfor de reagerer som de gør.

Ud over det, er der jo det, at jeg er sådan en der plotter undervejs. Jeg har en rå idé og går så i gang, så stopper jeg op og plotter lidt, skriver noget baggrundshistorie og går så i gang igen. Så det er en slags cirkel. En start – stop proces. Som så går noget langsommere end jeg havde regnet med, men jeg tror egentligt det er meget naturligt.

Tit skrives det meste af historien heller ikke når jeg sidder foran skærmen, men i mellemrummet mellem skrivesessionerne, når jeg laver noget andet. Læser andres bøger eller farver mandalaer, går en tur ved søen eller laver mad.

Derfor elsker jeg også at jeg kan lave andre opgaver i Ordlaboratoriet, som interviews til bloggen, betalæse (starter på Killing Birch af L.S. Christensen lige om lidt – se hendes blog her https://lenesorden.wordpress.com/) eller oversætte mine bøger til engelsk. Er pt. i gang med at oversætte Sydlandske Nætter til engelsk og regner med at den udkommer som European Nights på det internationale marked næste år.

Delphine er ved at åbenbare sig for mig, og jeg vil ikke skynde på hende, det tror jeg ikke historien bliver bedre af. Men alligevel tror jeg på at skrivemål er en god ting at have, så man har noget at arbejde sig hen imod, og hver eneste gang jeg ser at det samlede antal ord vokser, føler jeg at jeg har taget endnu en lille bid af elefanten.