Sig ikke at du elsker mig (Delphines jul)

Sig ikke at du elsker mig (Delphines jul)

Delphine Marchand er en ung skuespillerinde med stor succes på teatret, som er kæreste med den noget ældre teaterdirektør, Karsten. Sammen nyder de stor succes, med en forestilling der kører for udsolgte huse.
Alligevel er Delphines humør trist denne december, over udsigten til at skulle fejre jul alene. Smagen af succes er ikke så sød, når kærligheden føles som om den forsvinder mellem hænderne, og der står ivrige kvinder i kulissen, og venter på at slå kløerne i hendes elskede.
Kan hun få forholdet tilbage på sporet igen?

Delphine sætter sig for at finde ud af hvorfor Karsten er så fjern. ‘Sig ikke at du elsker mig’ er en romantisk og sød julenovelle, om den usikkerhed der kan ramme et parforhold. Sneen daler og kærligheden sættes på prøve i julelysenes gyldne skær i denne hjertevarme historie. Læs et uddrag her

Køb bogen

Køb mini-paperback udgave af kortromanen her hos mig (kan signeres)

Kan også købes hos Amazon i Tyskland.

Køb e-bogen her:

Fås hos Plusbog

Eller hos Ordlaboratoriet (blandt flere andre af mine bøger)

Eller her hos WilliamDam

Fås her ebog.dk

Anmeldelser: Sig ikke at du elsker mig (Delphines jul) af Anja Christensen

**** 4 stjerner

Læn dig tilbage om nyd en skøn, lille julefortælling om skuespilleren Delphine, som i dagene op til jul er begyndt at betvivle om hendes kæreste stadig ønsker at dele livet med hende. Samtidig tager hendes familie til syden for at fejre jul og udsigterne til at skulle tilbringe julen helt alene bringer ikke ligefrem Delphine i julestemning.

Vi kender alle følelsen af at komme i tvivl om sit forhold. Pludselig ser man spøgelser over alt og tror ikke, at man er god nok. Derfor kunne jeg også genkende Delphines følelser og bange anelser i hendes forhold til den ældre Karsten. ´Sig ikke at du elsker mig´ er endnu en dejlig og romantisk kortroman af den danske forfatter Anja Christensen, som har skrevet adskillige noveller og kortromaner i både genren erotik og romantik. Anja Christensen har et dejligt sprog og fortæller søde, små historier, som er passende appetitvækkere inden sengetid. – Af Rikke Ella Andrup fra www.andrupsbookshelf.com

Se de billeder jeg har brugt som inspiration til historien lige her

Delphines jul pinterest

Bjørg fra Pipalukbooks giver den 4 hjerter og skriver:

Hvor er det dog skønt at læse en julenovelle, som ikke er som mange af de andre bøger og film der læses i december. Det er rart at der et form for hverdags forhold, som skal fikses. Den her bog tager et forhold op, som har varet i fem år. Det er ikke en dans på roser, der er tvivl og skænderier, men det er nu i en smuk forening af skønt beskrevet julebilledee af snevejr og juleaften. Det er virkelig en bog der er værd at læse.

Jeg fandt en dybere mening i denne bog, som jeg syntes er fantastisk. Det er ikke noget der bliver sagt direkte, men jeg fangede at der var en pointe med bogen, udover at være en god romantisk historie drysset med lidt erotiske undertoner (ikke i overdreven grad, men nok til at jeg kunne mærke det nyforelskede par og gnisten i Delphines forhold).

Jeg elskede at denne bog førte mig tilbage til de gamle danske film, som Frøken Nitouche. Ordet skuespillerinde kan alene fører mig tilbage til gamle dage. Det var bare så dejligt, at hun ikke bare blev kaldt skuespiller. Tak til Anja for denne skønne bog.

Fra læserne på Saxo.com

Advertisement
%d bloggers like this: