2016 planer & forudsigelser

-a sweet read with a little spice thrown

Hvordan kan det være at vi stadig er i januar? Jeg føler at jeg har løbet røven ud af bukserne de sidste par måneder, og at det burde være maj måned… mindst!

Det hele startede med at jeg gav plads til skriveprocessen i mit lille ordlaboratorie, for der så mange andre ting en selvudgiver kan tage sig af, men nu skulle der altså skrives en roman.

Så jeg ryddede hele kalenderen og meldte mig til NaNoWriMo så jeg kunne få kickstartet den – det blev ikke til en roman på en måned, men en halv plus en kortroman/novelle (Sig ikke at du elsker mig) og mens jeg klamprede på tastaturet tænkte jeg over, at bloggen jo også skulle nødes, så den ikke gik helt i stå.

Hmm, jeg kunne lave en julekalender, tænkte jeg, imens jeg spiste endnu en Nellie Dellies chokolade. Så ville der være lidt liv på bloggen i december mens jeg finpudsede romanen. Det kunne være sjov at spice den op og få nogle andre forfatteres bøger med i præmiekurven, tænkte jeg og sendte en forespørgsel ud til forfatternetværkerne på Facebook.

Bogjulekalender2015 blev født, og lad mig bare sige det sådan at det var en noget større baby, ned jeg oprindeligt havde regnet med , haha. Så nu havde jeg et fuldtidsjob oveni romanskrivning og andre businessrelaterede ting som skulle tages sig af, som at få redigeret, opsætte, lave forside og udgive e-bogen Sig ikke at du elsker mig.

Privat solgte vi også lejlighed og nå ja, holdt jul – så mit hoved har lidt svært ved at forstå at det altsammen skete indenfor 2 måneder. Romanen blev ikke færdig, de mennesker som jeg skulle interviewe til bloggen måtte vente og blogindlæg var en by i Rusland.

Men underholdende og lærerigt var det og nu står jeg så her og skuer ud over 2016. Jeg glæder mig til alle de forfattere jeg skal interviewe og dele med dig, de bøger jeg vil fortælle dig om som jeg læser, de bøger som jeg skal skrive og udgive, de foredrag jeg skal ud og holde og så alle de overraskelser som der sikkert også kommer og laver sjov i gaden, som julekalenderen gjorde det.

Jeg har ikke engang fået fortalt om alle de gode anmeldeler som Sig ikke at du elsker mig, har fået – det må blive i næste blogindlæg. 🙂

Sig ikke at du elsker mig Den søde julehistorie om Delphine har fået en god modtagelse

Forudsigelser om mit forfatterliv 2016

Jeg tror ikke jeg vil nå alt det jeg sætter mig for (som sædavnligt) men jeg vil nyde processen og være tilfreds med det jeg udgiver. Deadlines er ikke så vigtige for mig, det handler mere om at det hele skal føles rigtigt og som jeg synes er godt nok.

Romanen skal skrives færdig, men jeg er ikke sikker på at jeg vil selvudgive den, kun i e-bogsform,jeg synes ærligt talt at hele økosystemet for selvudgivere er bedre på det internationale marked. Det går lettere og billigere, og hurtigere fra forfatter til læserens hånd. Jeg tror jeg fortsat vil koncentrere mig om e-bøgerne herhjemme

Jeg håber at Danmark på et tidspunkt kommer op i gear, så hele processen vil være bedre, som når man udgiver i udlandet vis eks. Amazon. Jeg tror vi er på vej, eks. kan jeg se at bogbloggere er mere brugt herhjemme nu, men vi har lang vej, før vi kan måle os med det fantastiske økosystem som eksisterer i England og USA, hvor hele processen fra skrivning til redigering, udgivelse på e-bog og print, samt markedsføring er nemmere.

Jeg tror at danskerne på trods af deres ellers ivrighed for at få tablets, smartphones, smart -tv og deres brug af apps – stadig er gammeldags og foretrækker en papirbog i hånden – nok fordi vi ikke ligesom med Kindle og andre apps, har gjort det nemt at købe, downloade og læse en bog. iPhone-brugerne har det nemmere, da iBooks vil være at finde som standard på de nye modeller.

Så mit bog-fokus ligger, udover romanen om Delphine, primært på udlandet i år. Jeg vil oversætte Sig ikke at du elsker mig til engelsk og udgive den som e-bog og jeg vil skrive en selvudviklingsbog, som jeg også planlægger at udgive på dansk, måske i 2017.

Endelig skal alle Sofia Love historierne også ud på engelsk. så der bliver nok at se til 🙂

Glædelig 2016!

Advertisement

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: