Vil du selvudgive din bog på engelsk? Find en oversætter der elsker din bog så meget som dig! Interview med Sinéad Quirke Køngerskov

På det seneste har jeg overvejet meget hvordan jeg skal gøre med mine bøger. Skal jeg skrive på dansk og så oversætte dem til engelsk og gå dem igennem igen med en redaktør/korrekturlæser – eller skal jeg skrive direkte på engelsk og så oversætte den anden vej? Eller skal jeg bare udgive forskellige bøger på dansk og engelsk?

Måske er du ligesom mig, og drømmer om en international forfatterkarriere?

12042649_1648443195435806_9179336227125050837_n

Som selvudgiver, eller selvstændig forfatter, er der kun én som kan få tingene til at ske: dig selv! Så da jeg så Sinéad Squirke Køngerskovs sjove opslag på Facebook, hvor der stod: ”How many translators have you been to bed with?” fik jeg lyst til at udspørge hende om hendes arbejde som oversætter. For at lære mere om hvordan vi selvstændige forfattere kan bruge oversættere til vores internationale bogprojekter.

Kom til Danmark på et vikingeskib

Sinéad starter med at fortælle mig at hun ikke havnede i Danmark på en helt almindelig måde – hun ankom nemlig med vikingeskibet Havhingsten fra Glendalough – en rekonstruktion af et 30 meter langt skib, som oprindeligt blev bygget omkring år 1042 i Dublin. Sinéad mødte sin mand ombord på skibet og således starter historien om hvordan Sinéad havnede i Danmark, hvor hun i dag arbejder med at oversætte fra dansk til engelsk.

804482_10205913754975253_1016884586_n

”Til at starte med havde jeg tænkt mig at arbejde i den akademiske verden” fortæller Sinéad, som har sin uddannelsesmæssige baggrund i en engelsk bachelor i historie. ”Men så var det at jeg besluttede mig for at gå tilbage og læse videre med arkæologi” fortæller hun. Hun arbejdede efter uddannelsen i den akademiske verden.  ”Men så kom jeg til Danmark, og den akademiske verden i Danmark er helt anderledes.”

Sinéads anderledes ankomst til Danmark var ikke planlagt, som hun siger ”Jeg var i gang med at læse, og så hørte jeg om dette projekt og tænkte det lyder sjovt.” Turen med Vikingemuseets skib gav Sinéad en god kontakt til museet og der startede hendes oversættelsesarbejde. ”Min første store oversættelsesopgave, det var faktisk den der sejladsmanual” fortæller Sinéad som ofte agerede tolk for sine gæster, når de var ude og sejle og der var noget de ikke forstod på dansk. Sidste år startede hun så eget firma, efter at have oversat siden 2010 når folk bad hende om det. Hun kunne godt lide at oversætte og fik flere og flere opgaver.

I starten fik hun mange opgaver via sprogskoler og oversættelsesbureauer, langsomt trappede hun så det arbejde ned for at koncentrere sig om opgaverne i sit eget firma.

 

Hvem er dine typiske kunder?

”Jeg vil sige at 40 % er forfattere af non-fiction og romaner.” Resten af hendes kunder fordeler sig på ca. 40 % museer og andre kulturelle institutioner som har brug for en oversætter med indsigt i den verden. 20 % er en god blanding af folk der kommer med en lille tekst som de skal have oversat og så kommer de måske først igen om fem år. Sinéad har haft meget med yoga at gøre, så hun har også arbejdet med bøger om yoga og sammen med alternative behandlere. I det hele taget har hun en bred kundegruppe.

”En af de klienter jeg havde på et tidspunkt var Falck.” siger hun om den specielle opgave, hvor hun blev hyret til at oversætte medarbejderinterviews som handlede om det de husker mest fra jobbet, både positive såvel som forfærdelige ting.

 

Arbejder du kun for forlag eller også for selvudgivere?

”Det er en blanding.” Mange har en fejlagtig opfattelse af at hvis man udkommer på et forlag, så tager forlaget og oversætteren sig af oversættelsen. Som regel er forfatteren involveret i et samarbejde, så plot, tema og karakterer kommer til at fremstå på bedste vis. ”Man skal virkeligt have et samarbejde.” Så oversætteren kan komme bagom og ikke bare oversætte ord for ord, sætning for sætning – helt mekanisk.

”Jeg har også arbejdet sammen med forfattere der overhovedet ikke taler engelsk. Når en forfatter kontakter mig, så er det virkeligt en proces.”

 

At oversætte en bog, handler om at samarbejde

Jeg bliver faktisk overrasket da Sinéad fortæller mig at det ikke bare er at overdrage en tekst og få den tilbage på et andet sprog, men at det virkeligt handler om samarbejde. At forholdet mellem forfatter og oversætter er vigtigt – og at det er vigtigt at kemien svinger. Nok fordi jeg husker at have læst at en af Dan Browns bestsellere blev oversat i et lukket kælderlokale hvor alle oversætterne sad i hemmelighed, så ingen kunne få fingre i manuskriptet. Men for alle os som ikke er Dan Brown eller J.K. Rowling handler en oversættelse mere om et samarbejde hvor man stiller spørgsmål til hinanden.

”Den bedste oversættelse er en hvor man ikke tænker over at det er en oversættelse.” Forfatterens bog er som regel hendes hjertebarn, og skal også være det for oversætteren, mener Sinéad. Man smittes af hendes entusiasme når hun taler om, hvordan hun føler for de projekter hun takker ja til og hvor grundigt hun går til værks. ”Jeg arbejder også altid med en anden korrekturlæser, som også skal læse det igennem. Fordi vi er bare mennesker, og når man er tæt på en tekst kan man lave fejl. Men det skal stadig være professionelt.”

”Nogle gange når man læser en roman, så kommer der pludselig en mærkelig sætning.” En enkelt sætning kan ødelægge læseoplevelsen og rive læseren ud af boblen/den verden som forfatteren ellers har skabt. Selvom man ellers var opslugt lige indtil den sætning. Det er derfor det er så vigtigt at få fat i en oversætter der kan sit kram.

Sinèad foretrækker at mødes face to face første gang for at lære hinanden at kende og ”ellers er Skype fantastisk.” Forfattere er begejstrede for deres bøger – oversætteren skal have samme begejstring, så oversætteren kan fange forfatterens stil og ordforråd. Det kan ske at man ikke bliver begejstret – det er sket en gang før for Sinéad – så må man sende den videre til en kollega.

”Det med at være selvudgiver er fantastisk.” synes Sinéad, for der er ingen der siger nej til en, eks. 9 gange som det vist skete for J.K. Rowling. Det kan der så være fordele og ulemper ved. Mange nej’ er skyldes også det Sinéad kalder hurtig turnaround, hvor selv de store forlag nogle gange kun har en dag til at vurdere en bog. Det går lynhurtigt med vurderingen, ligesom til jobsamtaler.  Amerikanske forlag tager i gennemsnit imod de første 50 sider og bruger dem som basis for vurderingen.  Branchen er presset og det går stærkt, måske også for stærkt ”når man tænker over at det er én person der kan sidde med dit manuskript og beslutte om det er et ja eller et nej.”

”Så har vi jo fået mange bøger, som er blevet rigtigt populære som er kommet gennem selvudgivelse” siger hun om den pressede forlagsverden, hvor det også nogle gange smutter for de veletablerede forlag, som sover i timen og spytter en dårligt gennemarbejdet bog ud. Hvilket er spild af læserens tid.

12204949_10205913755015254_182974631_n

Papirbøger versus e-bøger

For nogle år siden kom Pricewaterhouse Cooper (PwC) med en rapport der fortalte om hvordan alt ville blive ødelagt pga. e-bøgernes indtog, men nu er salget af papirbøger steget i f.eks. Frankrig , fordi folk kan lide at give en god bog som en gave. ”Bøger er stadig en rigtig god gave at give, fordi det er en god oplevelse.” I Danmark er selvudgivere også tilbøjelige til at gå ad den trykte papirvej. ”Jeg ved ikke om det måske er en gammeldags idé om hvad en rigtig bog er,” siger Sinéad. ”At for at være forfatter skal det være noget fysisk, så man kan sige, det her det er min bog!”

Det står jo i kontrast til det amerikanske og engelske selvudgivermarked, hvor selvudgiverne lever af deres billige e-bøger.

 

Hvad koster det at oversætte en bog?

”Det kommer an på hvor stor bogen er.” Prisen kommer an på projektet – hvor lang er romanen, hvordan sproget er osv. Sinéad regner ikke med en pris per ord, men en pris per side, hvor en side består af 250 ord. ”Det er også et spørgsmål om folk vil have at jeg finder en korrekturlæser eller et forlag eller hvis de også skal have hjælp til social media, når de har skrevet en bog på engelsk. Hvis det er et forlag, der kontakter mig, har de som regel en markedsføringsplan allerede.”

 

Handler det om hjælp til at bruge de sociale medier til at gøre opmærksom på sin nye bog på engelsk, bruger hun timepris, men det afhænger af projektet. Det med at få ordet ud om ens nye bog på engelsk er vigtigt, og derfor kan det betale sig ikke bare at finde en oversætter som kun oversætter teksten, men en som er begejstret for dit projekt, og derfor kan hjælpe med at sprede ordet.

 

Hvem ejer teksten bagefter?

”Loven er at alt som man oversætter, det er copyrightet” siger hun og henviser til at det ifølge loven er oversætteren der ejer den oversatte tekst. Sinéad arbejder dog på den måde at hun skriver ind i kontrakten at forfatteren får alle rettigheder, mod at hendes navn kommer på projektet så man kan se at hun er oversætteren. Også for at sikre at en evt. senere redaktør ikke kan gå ind og ændre i den oversatte tekst uden Sinéads tilladelse. Det har hun prøvet en gang før, hvor hun slet ikke kunne genkende sin egen tekst, og der ville hun ikke have sit navn på.

 

Hvad skal man kigge efter når man leder efter en oversætter?

Indfødte taler sproget bedst, de forstår nuancerne og localization (det at sørge for at kulturelle udtryk giver mening – eks. Kan Tivoli blive til Six Flags) og mangler ikke den sidste finesse, som gør at man kan komme til at lave fejl som når vi danskere siger ”Det har jeg også prøvet” på engelsk (I tried that). Eller forveksler privatøkonomi og et lands økonomi (Economy/Finances). Når vi er tætte på en tekst, så er det svært at se hvor det går galt, også selvom man er god til engelsk.

Det som Sinéad foreslår, er at du kigger efter følgende – læs også Sinéads blogindlæg her.

Gode ting at kigge på, når du leder efter en oversætter:

  • Kvalifikation/uddannelse
  • Er han/hun medlem af en fagforening (Sinéad er medlem af den irske ITIA, den britiske ITI og Society of Authors Translators Association) ”Så er vi på en eller anden måde godkendt”
  • Spørge folk om de kender nogle de har været glade for at bruge
  • Tage en snak først for at se om der er god kemi – om man svinger godt sammen/kan samarbejde
  • Se portfolio – det behøver ikke at være udgivne ting, men tekster der kan give et eksempel på hvad oversætteren kan.

 

Hvor finder man en oversætter?

Mange steder på nettet som f.eks. Amino Freelancer, word of mouth (anbefalinger fra andre) LinkedIn (Falck fandt Sinéad gennem LinkedIn), Facebook. Forfatterforeningen (på engelsk: society of authors).

 

Hvad er din ultimative drømmeopgave?

”Den har jeg allerede fået!” Udbryder Sinéad henrykt og fortæller om sit arbejde på Susanne Clod Pedersens bog Arnulf som omhandler en af Sinéads store passioner – vikingetiden.

12202469_10205913754935252_109039845_n

Det har været en fornøjelig time i selskab med Sinéad og jeg er blevet klogere på hvad jeg skal gøre i fremtiden med mine bøger, når jeg gerne vil have dem ud på engelsk.

Du kan finde Sinéad på hendes hjemmeside her www.folkvangengelsk.com og på Facebook her 

Reklamer

Skriv hvad du tænker...

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s