Sådan får du din bog på Amazon

Hvis du godt kunne tænke dig at få din bog på Amazon og komme ud til et internationalt publikum, så får du her en kort guide til hvordan du gør.

Det mest oplagte er selvfølgelig at du uploader din bog på engelsk, tysk, fransk, spansk eller et af de andre store sprog. Du kan godt uploade dine danske bøger, det har jeg selv gjort, det kan give nogen salg her og der fra den tyske Amazon, men førend at Amazon åbner en dansk afdeling, hvilket der går mange rygter om, så er det nok ikke på de danske bøger du skal forvente et stort salg.

Sådan gør du helt praktisk

Amazon er en velsmurt maskine så det er super nemt at komme i gang.

Start med at gå til https://kdp.amazon.com/

Det allerførste du skal, før du begynder at uploade bøger, er at oprette din profil, angive dine skatteinformationer og dine betalingsinformationer, så du kan modtage penge for salg.

Alt dette er relativt let at gå til hvis du er et enkelt individ som sælger din bøger.

Hvis du er selvudgiver, uanset om du er privatperson eller du har en enkeltmandsvirksomhed med CVR Nr. du udgiver fra, så er det relativt let at få udfyldt skemaet. Du kan læse denne her artikel om hvordan du gør, når du når til skatteinformationerne.

Det er vigtigt at du udfylder det nummer som de kalder TIN, da de ellers tilbageholder noget af din indtjening som skat. Dette undgår du ved at udfylde feltet med dit CVR nr. eller personnummer, da Danmark og USA har en skatteaftale med hinanden. Og selvfølgelig vil du gerne have alle dine royalties udbetalt (husk at der skal betales skat af dem i Danmark!).

Når du har fået din konto sat op korrekt, er det bare gå i gang med at uploade dine bøger. Det er superlet og du følge bare guiden trin for trin.

Min e-bog Nytårsønsket i den engelske version på Amazon

Du bliver guidet igennem alle felterne lige fra titel, til pris, til beskrivelse og kan previewe  din bog inden du trykker på publish.

Du behøver ikke engang at bøvle med at formatere dit manuskript, da du kan uploade forskellige formater (eks. Word dokumenter eller PDF) og lade Amazon selv konvertere til .mobi som er det format de bruger til deres e-bøger (Kindle).

Derfra uploader du dit cover og om du vil udgive med ISBN nummer eller bruge et af Amazons gratis ASIN numre. Forskellen her er at med ASIN står Amazon som udgiver af dine bøger og med ISBN er du udgiveren. ISBN kan bruges til alle boghandlere verden over hvis man skal søge din bog frem. Har du CVR nr. kan du kan få gratis ISBN numre i Danmark hos ISBN kontoret.

Det hele er meget simpelt og du bliver pædagogisk guidet igennem. Amazon har også gjort det let for dig at lave en paperback-udgave af din bog med det samme. Du kan købe dine egne bøger via den tyske Amazon, hvis du vil have et lille lager at sælge af selv, så er du stadig indenfor EU (hvem ved hvor BREXIT ender henne?) og det gør jo det hele dejligt nemt. Ellers fungerer det som print-on-demand, ved at der kun bliver trykt og sendt en bog, når nogen køber et eksemplar.

Når du er oprettet og har uploadet dine bøger kan folk i hele verden købe dine bøger. Du skal kun oprette en bog en gang, og tjekke af i hvilke butikker i verden du vil udgive i og hvad bogen skal koste der (tip: lav lidt research på hvad normalprisen for en bog i det pågældende land koster, også selvom du kan lave en automatisk pris ud fra den amerikanske udgave. På den måde risikerer du ikke at din bog i Japan eller Mexico har en helt åndssvag pris).

Hvornår skal du bruge Amazon?

Hvis du gerne vil bredere ud med dine bøger end bare lille Danmark så er Amazon det oplagte valg. Der er også andre steder du kan sælge dine bøger internationalt (som iBooks, Kobo etc. ) men Amazon er den største spiller på markedet og derfor det oplagte sted at starte. Hvis du vil sælge bøger i Danmark til danskere, er Amazon (endnu) ikke det oplagte valg. Danskerne køber bøger på dansk i Danmark, så her skal du bruge en anden udgivelsesmetode.

Hvis du til gengæld vil gå internationalt, så er der her det sner.

KDP Select – skal du gå eksklusivt eller bredt?

Amazon har et program hvor du kan gå eksklusiv med dine bøger, hvilket betyder at du kun kan sælge dem der. Det kan have sine fordele og ulemper, men hvis du i første omgang alligevel ikke har overskuddet til at kigge på, hvordan du kommer ud i de andre internationale butikker, eller bare vil dyppe tåen i internationalt farvand og teste det først, så kan det være en smart mulighed at putte dine bøger i KDP Select. Du binder dig for 90 dage af gangen så når du er klar til at gå videre på det internationale marked kan du tage dem ud af KDP Select igen.

Kom bredere ud med din bog på Amazon

Amazon har et indbygget økosystem der fungerer virkelig godt for selvudgivere i forhold til det danske marked. Der er mulighed for at reklamere med annoncer direkte inde Amazons system. I det hele taget er der et rigtig godt økosystem med muligheder for at reklamere for dine bøger på det internationale marked. Udover Facebook og Amazon annoncer, findes der services hvor du kan annoncere dine bøger til interesserede læsere, som eks. BookBub, BargainBooksy og lignende. Disse er med til at få folk hen på Amazon og købe dine bøger.

Annoncering og markedsføring er en hel historie for sig selv, men det er gjort meget lettere for en selvstændig forfatter at komme ud og i gang på engelsk, end de muligheder vi har herhjemme.

Held og lykke med dine internationale udgivelser!

Reklamer

Join the Conversation

2 Comments

  1. Hej Anja
    Tak for en meget præcis beskrivelse af processen. Det lyder jo enormt dejligt at man ikke skal ligge og ringe til IRS for at anskaffe sig et skattenummer længere.. Dog har jeg eet spørgsmål: Behøver man at have et CVR-nummer, eller kan man blot indtaste sit CPR-nummer som privatperson uden at være registreret med egen virksomhed?

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: