Susanne Meelbye har kun 25 % af sit normalsyn – alligevel er det lykkedes hende at grave detaljer frem i to kriminalsager, som ”dem med normalt syn overså og ikke reagerede på.”
Hendes graverier har resulteret i bogen ” Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.”
Hvor længe har du skrevet?
Jeg har skrevet siden jeg var 10 år. Jeg startede med at skrive små historie om de drømme jeg havde for fremtiden. Er opvokset i et hjem, hvor vi var fattige, min mor var alene med 3 børn i 1960erne. Så historierne byggede på, hvordan jeg troede en lykkelig familie levede. Jeg skrev også om de ting jeg hørte andre fortalte med glæde eller sorg. Jeg er født nysgerrig og havde brug for at komme af med mine tanker, og så var papir og blyant det naturlige valg. Det faldt mig aldrig svært at skrive, da jeg altid har haft en god fantasi.
Hvorfor valgte du selvudgivervejen?
Jeg startede med at udgive min bog gennem et forlag, da jeg havde en ide om, at det det ville være en fordel at udgive gennem et forlag, hvor jeg selv betalte for udgivelsens, så jeg 100 % havde råderet over min bog. Inden da havde jeg haft kontakt til lidt større forlag, der gerne ville udgive bogen, hvis jeg ville ændre i, hvem der var hovedperson i bogen. Det ville jeg ikke, da jeg skrev en bog om to autentiske drabssager, hvoraf den ene var min mosters. Jeg blev vred og forarget over deres forslag, – de tænkte i salg.
Jeg tænkte i troværdighed og respekt for de personer som jeg har skrevet om i bogen, – den slags kan og vil jeg ikke sælge for penge. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig at udgive gennem et forlag, hvor jeg ikke selv havde den direkte kontakt til medierne og boghandlerne. Hvor jeg ikke kunne følge med i salget af min bog. Jeg var afhængig af at forlaget havde og ville bruge tid på at give mig oplysninger om salget. – Som månederne gik, så blev jeg mere og mere frustreret og undersøgte mulighederne for at udgive mine bøger selv. – Jo mere jeg læste, jo mere blev jeg overbevist om at det var det jeg skulle. Jeg gjorde mig selvfølgelig nogle tanker om, jeg kunne finde ud af at både være forfatter og forlag. Og kom hurtigt frem til, hvis jeg ikke prøvede det, så ville jeg fortryde senere. Så 10. juni 2015 blev jeg mit eget lille forlag, som fik navnet forlaget Meelbye.
Jeg valgte at oprette det som B indkomst, så jeg ikke skulle lave momsregnskab, før jeg kom til at tjene over 50.000 kr. Jeg lader Dafolo afregne moms med boghandlerne, noget jeg kan anbefale andre små forlag. Jeg føler mig som en fri fugl i mit lille forlag, ingen stress, – ingen deadline for hvornår en bog skal udkomme. Friheden til selv at bestemme hvordan jeg vil markedsføre mine bøger giver mig energi. Som journalist elsker jeg at snakke med mennesker og har ikke lagt en strategi for hvordan jeg skal markedsføre mine bøger. Men griber bolden, når nogen er interesseret.
Mange forfattere snakker om, at de bliver set ned på fordi vi er selvudgiver. Bliver man det, så kan årsagen være, at man undskylder over for omgivelserne at man er selvudgiver. Eller at man ikke er kritisk nok med den vare man leverer i form af sin færdige bog. Kun en tåbe lytter ikke til saglig kritik. Jeg selv præsenterer mig aldrig som selvudgiver, men slet og ret som ny forfatter, der er stolt af min bog.
Hvad har din skriveproces været? Da jeg fandt ud af at jeg ville skrive om de to drabssager lagde jeg en plan for, hvordan jeg bedst kunne strukturere min research og omforme det til en bog. Jeg skrev i kasser. En kaldte jeg politiets arbejde, en anden gerningsstedet, en tredje min familie o.sv., på den måde kunne jeg tilføje ny tekst og slette uden at miste overblikket over min bog. Når jeg valgte den skriveproces hænger det sammen med at jeg har arbejdet med tv i mange år, hvor vi bygger et program op omkring blokke, som vi kan flytte omkring på, hvis vi mener at historien skal fortælles i en anden rækkefølge.
Hvilke ”hjælpere” har du inddraget i tilblivelsen? (Redaktører, betalæsere, grafikere) Jeg besluttede at stå ved den bog jeg havde skrevet og gå imod de gode råd fra garvede personer i bogbranchen som de foreslog. Jeg valgte kun at bruge korrekturlæsere og grafikere i min første bog, hvilet jeg ikke har fortrudt. Læserne har talt, min bog har solgt langt mere end jeg havde forventet. Jeg har været nr. 28 ud af 100 på en bestsellerliste hos boghandlerne.
Har du flere bøger på vej i fremtiden? (hvis ja, er det så samme boldgade som de første?) Ja jeg fortsætter som selvudgiver. Min næste bog udkommer 29. oktober 2015. Det er en forlængelse af første bog, flere pårørende har spurgt om jeg vil skrive om mine erfaringer omkring det at søge aktindsigt i en drabssag. Det er blevet til en unik håndbog til pårørende, hvor jeg fortæller om min vej til at få aktindsigt i min mosters drabssag, bogen afslutter med et afsnit hvor jeg har samlet oplysninger, hvor jeg fortæller om at søge aktindsigt, politiets arbejde og juraen i selvmords og drabssager. Bogen er unik fordi de pårørende ikke skal lede forskellige steder efter oplysninger, men kan læse dem i en bog.
Hvordan har du markedsført bøgerne? Jeg tager uopfordret kontakt til forskellige målgrupper, snakker med mange mennesker, bruger de sociale medier, mit netværk m.m.
Har du opnået det du ville med dine bøger? Ja absolut, jeg ønskede at starte en debat omkring politiets arbejde og det er lykkes over al forventning.
Du kan finde Susanne Meelbye og hendes bøger på Saxo.com og på www.forlagetmeelbye.dk
Anja Carolina Christensen 