Claus Holm: “Af og til kan det godt overraske mig selv lidt, hvad historien egentlig handler om.” | Interview-serie: Forfatterens skriveproces

Ikke to forfattere skriver en bog ens, selvom der findes masser af bøger som giver teknikker, metoder og skabeloner til præcis hvordan du strikker en bog sammen. Jeg finder det vældigt fascinerende hvordan vi på alle mulige forskellige måder ender ved samme mål: en bog der kan udgives.

I denne interview-serie med forskellige danske forfattere får du indblik i deres proces og deres forfatterliv. Jeg håber du vil finde stor inspiration til din egen skriveproces. Du er velkommen til at lægge en kommentar under blogindlægget til forfatteren eller til Ordlaboratoriet. Se flere interviews i bunden af artiklen.

Claus Holm skriver i forskellige genrer som horror, sci-fi og romantik og i dag indvier han dig i sin skriveproces her på Ordlaboratoriet. Sæt dig godt til rette og hør om hvordan Claus finder vej til sine historier.

“Jeg har fortalt historier så længe jeg kan huske. Før jeg kunne skrive, fortalte jeg historier ind i en båndoptager, og min første nedskrevne bog blev skrevet i hånden og skrevet ind på min fars gamle rejseskrivemaskine da jeg var 13 år. Den hed ”Gåden i Loch Ness” og var fem tætskrevne sider om en detektiv, der rejste til Loch Ness i Skotland, og optrevlede en smuglergruppe der brugte en undervandsbåd forklædt som uhyre.”

Hvornår udgav du din første bog?

Den 6/8 2014. Det var Dreams and Awakenings, som jeg skrev midt i min skilsmisse som en slags terapi. Jeg havde i årevis skrevet fanfiction, og små noveller om vores rollespilskarakterer – men jeg havde ikke skrevet ”rigtig” fiktion i lang tid. Jeg kom så med i en skrivegruppe med to andre, hvor vi hver uge fik en sætning, og skulle skrive en historie ud fra den. Jeg skrev så bare meget mere end de andre – og pludselig stod jeg med en kæmpe bunke noveller. Og så tænkte jeg at jeg ville opfylde min drøm og blive forfatter. Bogen er 29 ret korte noveller med ret mørke temaer – nogen ville nok kalde dem horror, men i hvert fald spændingsnoveller.

Min debut på et ”rigtigt” forlag var året efter, hvor jeg udgav science fiction romanen Uplink på Forlaget EgoLibris.

Min proces starter normalt med en idé. Det er ofte en, jeg drømmer, men det kan også være noget, der kommer som lyn fra en klar himmel. Idéen er normalt et visuelt billede af en scene i historien, men det er ikke altid starten – det kan være midt i, eller slutningen. Så går jeg og tænker over det billede, leger lidt med det, prøver mentalt at skrive starten på historien – og først der sætter jeg mig og begynder at skrive den. Langsomt arbejder jeg mig så omkring billedet, og prøver at afdække historien og hvad der sker.

Betalæsere og redaktørs rolle

Af og til kan det godt overraske mig selv lidt, hvad historien egentlig handler om. Et godt eksempel er historien The Killer Inside som er i min novellesamling The Tucson Timetraveler, som begynder med at være en historie om en mand, der får lyst til at begå mord, men hvor det faktisk ender med at være en science fiction historie om mental dominans.

Når jeg har skrevet første udkast (eller skal vi kalde det udkast 0.5) så læser jeg det hele igennem selv, og retter de ting som jeg synes der skal rettes. Så har jeg første udkast, og det sender jeg så ud til mine betalæsere. Når de har læst det og kommenteret, så laver jeg en lang liste med alle de ting, de har kommenteret på. Hvis mere end en person bemærker at noget er et problem, så bliver det skrevet om. Hvis en person mener noget er et problem, så overvejer jeg med mig selv hvad jeg synes – og 60 % af tiden retter jeg det til det, betalæseren har foreslået.

Så skriver jeg dem ind i historien og har så andet udkast – som så ryger til min redaktør. Fordi jeg udgiver uden forlag det meste af tiden, så betaler jeg en redaktør for at hjælpe mig. Når redaktøren har givet mig sine rettelser, laver jeg så det færdige udkast. Det ryger så til en korrekturlæser, og når det er sket, kan jeg hyre en grafiker og lay-out’er til at sætte bogen op og lave omslaget. Og så er bogen klar til at blive udgivet.

Skriver du en bog færdig ad gangen eller har du flere projekter i gang samtidigt?

Når jeg skriver novellesamlinger, så foregår det meget i ryk. Når jeg har en ide til en historie skriver jeg den, og så kan den godt ligge og hvile sig længe, mens jeg arbejder på noget andet. Når jeg skriver en roman, så skriver jeg den lige på, fra start til slut, og laver ikke andet imens. Min skriveproces har forandret sig lidt, for jeg kan allerbedst lide at skrive hver eneste dag. Da jeg startede i min forfatterkarriere skrev jeg hele tiden, hver dag, for jeg var arbejdsløs og sygemeldt, men nu har jeg fuldtidsarbejde, og det er lidt svært at få energi til at komme hjem efter 8 timers stirren ind i en skærm og så skulle skrive kreativt.

Jeg skriver i mange forskellige genrer. Jeg har skrevet horror, science fiction, rendyrket thriller, romantik, og overnaturlig thriller (urban fantasy). Lige nu arbejder jeg på en rigtig fantasy roman. Jeg kan godt lide at prøve noget nyt, hver gang jeg skriver en bog – så det aldrig bliver ”det samme” at læse noget fra min hånd, og man som læser også føler, jeg fornyer mig. Jeg kan godt lide udfordringen i, at prøve en ny måde at fortælle på hver gang. Tempus Investigations er overnaturlig thriller, Between Above and Below/De der vogter er mere ”straight fiction” om almindelige mennesker, Månen over Østerbro er romantik, The Tucson Timetraveler er sci-fi og Dreams and Awakenings og Introduction to Isolation er horror-noveller.

Oplever du nogle udfordringer når det kommer til markedsføring, i og med at du skriver i flere forskellige genrer?

Det kan godt være lidt besværligt at markedsføre sig selv uden et klart brand, men det er den pris, jeg har valgt at betale for at blive udfordret i min egen skriveprocess. Jeg tror jo på, at først og fremmest skal historien underholde MIG. Læseren er i virkeligheden sekundær – jeg har nemlig ikke en “perfekt læser” som mange andre forfattere skriver til. Jeg ved faktisk ikke om nogen har læst samtlige bøger af mig (det tror jeg ikke, ikke engang min redaktør, for jeg skiftede redaktør for et par år siden!). Nogle af bøgerne er der ikke helt så langt fra den ene til den anden – man kunne fx godt læse flere af historierne i “De der vogter” og “Månen over Østerbro” fordi de handler om almindelige mennesker – men så er der alligevel spændingen i historien “Bunkeren” og det overnaturlige element med engle og djævle i “Vogterne.”
Tilsvarende er der så ikke så langt fra “Vogterne” og til Tempus Investigations bøgerne, for der er det overnaturlige element mere tydeligt. Hvis der er nogen, der følger med fra bog til bog, er det dejligt. Hvis ikke, så er der jo andre forfattere, der også har været meget spredte.
H.G. Wells skrev både science fiction som “Tidsmaskinen” og “Klodernes kamp” men også bøger om matematik. Bram Stoker, der skrev “Dracula” skrev gysere – men også rejsebeskrivelser om USA, digte og journalistik.
Ikke at jeg sammenligner mig med dem! Men jeg vil hellere selv føle, at jeg fornyer mig og at det ikke bare er det samme, jeg sidder og skriver, end at jeg udgiver mere sammenhængende. For at tage et eksempel, så havde jeg ved alle de tre Tempus Investigations bøger sagt til mig selv, at hvis jeg ikke havde en ny idé, noget der kunne gøre det spændende og anderledes end den sidste bog – så skulle jeg ikke skrive en til. Og der er forskel på de tre bøger, så det løfte holdt jeg. Men alligevel er det jo samme verden og samme personer. Men jeg kunne for eksempel nok ikke skrive endnu en bog som “Månen over Østerbro” igen. Så skulle det være helt, helt anderledes.

Når du skriver, er du så en som plotter bogen først eller skriver du bare derudaf?

Jeg har faktisk altid været en, der skrev derudaf – og ofte uden at vide præcis, hvordan bogen skulle ende. Flere gange i løbet af mine historier er jeg selv blevet overrasket over, hvor historien endte. Man kan sige, at jeg fortæller mig selv historien samtidig med at jeg skriver den. MEN – i de sidste to bøger, jeg har skrevet, har jeg faktisk haft et overblik over hele plottet, og i det ene tilfælde måtte jeg simpelthen sætte mig ned og lave en kapitel for kapitel oversigt over, hvad der skulle ske i bogen. Det var sidste del i Tempus Investigations-trilogien, og jeg havde sat mig for, at alle de løse ender skulle bindes op i den bog. Så jeg var nødt til at lave en slags huskeliste, så jeg ikke glemte nogen. Den bog, jeg skriver på nu har jeg faktisk kendt hele plottet fra start til slut, før jeg overhovedet satte mig og skrev den, hvilket er meget ualmindeligt for mig. Og jeg har ikke engang lavet en huskeliste denne gang!

Som nævnt så plejede jeg at skrive hver eneste dag, men nu er det lidt mere afbrudt. Jeg har et par gange taget nogle marathon skriveuger, hvor jeg ikke lavede andet end at skrive, og det har været helt fantastisk. I 2019 tog jeg en uge på Lesbos, hvor jeg helt bogstaveligt talt ikke lavede andet end at skrive, spise frokost, svømme en tur, skrive igen og spise aftensmad – og så falde i søvn og gøre det igen næste dag! Det var en oplevelse.

Vil du sige at du er en som skriver bøger intuitivt eller har du sat dig ned og “lært håndværket”?

Jeg vil sige, at jeg startede intuitivt, men at det efterhånden er blevet tillært. Da jeg begyndte som barn var det jo helt uden omtanke, men bare ren, boblende kreativitet, og jeg vidste ikke, hvordan man skulle fortælle en historie ordentligt. Men for hver historie, jeg har skrevet, er jeg blevet bedre og bedre. Jeg har også læst bøger som On Writing af Stephen King og How To Write Science Fiction and Fantasy af Orson Scott Card, og det har givet mig lidt tips til, hvordan jeg kunne blive bedre. Men jeg er ret sikker på, at det at fortælle historier er intuitivt for mig.

Jeg laver min research undervejs i første udkast. Hvis jeg kommer til et punkt, hvor der skal ske noget, jeg ikke ved selv, så slår jeg det op med det samme. Det kan være alt lige fra udsigten fra et bestemt punkt, til hvordan et bestemt våben virker eller hvilken amerikansk stat, der tillader hvilke ting. Nu er jeg så heldig, at jeg oftest skriver om ting, jeg allerede ved noget om – eller om noget, hvor jeg selv kan finde på noget. I særlige tilfælde har jeg henvendt mig til folk, der vidste noget mere om det end jeg, og så rettet det ind, jeg havde skrevet til at begynde med. Fx havde jeg nogle snakke med to muslimer og en homoseksuel, da jeg skrev min nyeste danske bog Månen over Østerbro – for at kunne være sikker på, at jeg ikke skrev noget forkert i de historier, der handlede om netop disse ting.

Du skriver primært på engelsk, giver det nogle udfordringer?

Jeg skriver primært på engelsk af flere grunde. For det første – fordi jeg, da jeg seriøst begyndte at skrive, var gift med en Amerikaner og kun talte engelsk med mine venner og min hustru. Jeg levede og tænkte på Amerikansk, så det var meget nemmere. For det andet – fordi jeg altid har syntes, engelsk var et bedre og mere udtryksfuldt sprog end dansk. Jeg kan ikke “lide” dansk – grammatikken, lyden, følelsen i munden. Engelsk er mit foretrukne sprog. Det flyder nemmere og mere naturligt.
– Claus Holm

For det tredje – fordi det er nemmere for mig at skrive realistisk dialog på engelsk, pga. at alt mediepåvirkning jeg får er på engelsk (jeg ser aldrig danske film og serier, og læser kun sjældent danske bøger). Jeg ved, hvordan folk taler på engelsk (jeg får tit ros for mine realistiske dialoger af amerikanske anmeldere) så derfor er det nemmere.

For det fjerde, og nok allervigtigst: Når du skriver på dansk har du et læser grundlag der hedder absolut maksimalt 5.5 millioner. Ingen udenfor Danmark vil læse den, og hvis du skal have den oversat koster det spidsen af en jetjager. Det kan ikke betale sig. Men skriver man på engelsk har man et læser grundlag på over en milliard eller mere. Folk i USA, Storbritannien, Australien, New Zealand, Canada – for slet ikke at nævne alle dem i de andre lande, der bare læser engelske bøger! Man kan nå mange, mange flere læsere – og langt flere af dem læser den slags bøger jeg indtil nu har skrevet. (“Månen over Østerbro” hermed undtaget, da det helt klart er en bog for danskere. Jeg har netop oversat den til engelsk selv og jeg er spændt på om den kan sælge noget på det udenlandske marked!)

Jeg sælger helt klart flest bøger i udlandet, for de ligger på Amazon. Det er faktisk kun Fantask her i Danmark, der har “Tempus Investigations” og “The Tucson Time Traveler” stående på hylden. Jeg sælger også de fleste af mine bøger som Kindle eBooks, hvor de er lidt billigere.
Jeg ved ikke, hvor mange jeg har solgt af “Månen over Østerbro” endnu, for jeg har ikke fået min første opgørelse endnu. Men det kunne da være spændende om den kan følge med på de engelske salgstal.

Skriver du med musik eller andet som baggrundstemning?

Ja, jeg lytter altid til en station med 1950’er musik på min netradio. Det giver mig en særlig stemning. Hvis jeg ikke er hjemme, så har jeg en playliste på min telefon med lidt over 200 numre af den slags.

Kan du skrive når som helst og hvor som helst eller skal du sidde et specielt sted på et bestemt tidspunkt?

I princippet ja. Men jeg foretrækker at sidde alene. Jeg har skrevet bøger på hotelværelser, eller hos mine forældre, og det gik fint. Men jeg kan ikke sidde på en cafe og skrive, for eksempel. Jeg skal have noget ro og en dør jeg kan lukke.

Jeg kan bedst lide at skrive efter frokost – der har jeg mest energi. Fra 13-17 er mine mest produktive timer.

Kommer karaktererne eller plottet til dig først?

Som nævnt er det oftest en ide til en bestemt scene – så man kan jo godt sige det er plottet. Men en karakter kan godt være en del af sådan et billede, og så er det svært at skære det så skarpt.

Har du nogensinde mødt holdningen om at forfattere skal skrive på en bestemt måde?

Ja, jeg har hørt mange mene, hvordan forfattere skal skrive, men jeg tror personligt at man skal finde den måde, der virker for en selv. Man kan høre på mange andre, men ingen ved bedre end en selv, hvordan man skriver bedst. Man kan ikke presse sig selv til noget. Men man kan godt lytte til andre og prøve at udvikle nogle vaner og processer der virker godt.

Men jeg er stærkt uenig i, at forfattere skal skrive deres bøger på en bestemt måde. Hvis man kunne det, så er der jo intet individuelt tilbage – så ville vi skrive de samme bøger alle sammen! Jeg synes generelt, at folk, der fortæller forfattere hvordan deres historier skal være (og som ikke er forfatterens redaktør eller betalæsere!) ikke har gang på jord. Hvis de ikke kan lide forfatterens bøger, kan de jo lade være med at købe dem.

Skriver du solo eller samarbejder du med andre forfattere eller illustratorer? Og hvis ja, hvordan foregår den proces så?

Jeg skriver solo. Jeg har aldrig prøvet at samarbejde med en anden forfatter, selvom jeg egentligt godt kunne tænke mig det. Jeg prøvede faktisk at finde en til at lave Månen over Østerbro sammen med, men kunne ikke finde en villig forfatter.

Jeg tror også, at det ville være svært for mig at gøre det sammen med nogen, simpelthen fordi jeg har sådan nogle klare billeder af, hvad jeg gerne vil have i historien. Men jeg ville gerne forsøge mig med det en dag.

Hvad har overrasket dig mest på din forfatterejse når det kommer til din egen kreative proces?

At jeg kom til at holde så meget af mine selvskabte figurer, at jeg faktisk kunne høre deres stemmer for mit indre øre af og til. Jeg har oplevet at de simpelthen ”hviskede” til mig, både når jeg skrev, men også i dagligdagen. På et tidspunkt, hvor jeg var virkeligt nervøs, var det som om Jim Corrigan, min hårdkogte privatdetektivs helt i Tempus Investigations simpelthen sagde til mig hvad jeg skulle gøre, næsten som stod han ved siden af mig. Og i forlængelse af det, hvor meget jeg faktisk savner dem, nu jeg har færdiggjort trilogien.

Ved du hvad dit næste skriveprojekt er?

Jeg arbejder pt. på en dansk fantasyroman, der bliver første del af en serie på enten to eller tre bind (lidt afhængigt af, hvordan bind to bliver). Jeg er 80 % færdig med det første bind. Desuden arbejder jeg på en science fiction novellesamling på engelsk, hvor jeg allerede har de to historier.

Hvilket råd ville du give en forfatterspire som ikke ved hvor de skal starte?

Læs en hel masse, så du ved, hvad slags historier, du vil fortælle. Skriv en masse, så du får prøvet det af. Det er ligegyldigt om det er godt eller ej – bliv ved med at skrive. Hver gang du laver en ny historie, bliver du bedre. Lyt til dine betalæsere og redaktør, for de har sædvanligvis ret – men hav også is nok i maven til at holde på dit, hvis der er noget, de synes du skal cutte, og som du ikke kan leve uden. Skriv en historie, som DU gerne vil læse – så vil andre sikkert også læse den.