Rikke Ella Andrup

Ikke to forfattere skriver en bog ens, selvom der findes masser af bøger som giver teknikker, metoder og skabeloner til præcis hvordan du strikker en bog sammen. Jeg finder det vældigt fascinerende hvordan vi på alle mulige forskellige måder ender ved samme mål: en bog der kan udgives.

I denne interview-serie med forskellige danske forfattere får du indblik i deres proces og deres forfatterliv. Jeg håber du vil finde stor inspiration til din egen skriveproces. Du er velkommen til at lægge en kommentar under blogindlægget til forfatteren eller til Ordlaboratoriet. Se flere interviews i bunden af artiklen.

Rikke Ella Andrup ejer forlagene Nelumbo og Petunia og skriver også selv, både børnebøger under eget navn, og voksenbøger med romantik, suspense og erotik under navnet Ella-Maluca Floyd. Hun udgav sin første bog i 2018 og har ikke set sig tilbage siden.

Jeg begyndte først at skrive bøger, da jeg havde passeret 35, men det har altid faldet mig naturligt at skrive. Helt tilbage til folkeskolen husker jeg, at de andre elever fik anvisning på længden af deres afleveringer, hvorimod jeg fik begrænsning. Jeg havde en livlig fantasi, elskede at skrive historier og havde nok lidt svært ved at begrænse mig. Allerede dengang var jeg meget fokuseret på den romantiske vinkel. Alligevel drømte jeg slet ikke om, at jeg skulle være forfatter. Det var ikke en gang i mine tanker, for jeg var nok af den forestilling, at det var for ’eksotisk’ og uopnåeligt.

Hvornår udgav du din første bog?

I 2018 udkom romanen Kendras Blind Date. Kendra var dog lang tid under vejs, da hun startede som først en novelle, sidenhen en lidt længere novelle, som blev antaget til en antologi. Det var ved antagelsen, at jeg besluttede, at der var meget mere i Kendra, og så fik hun den helt store make-over. Blind Date blev til Kendras Blind Date og blev første bind i Tør Du-serien, som er en kombination af romantik, erotik og psykologi spænding. Siden er Vegas Invitation udkommet og jeg arbejder på 3. og sidste bind i serien, Emma Jos Søde Kys. Lige nu er jeg bogaktuel med en helt anden genre, nemlig tre børnebilledbøger.

Hvordan foregår din skriveproces og er der forskel på når du skriver til voksne og til børn?

I new romance plotter jeg min strategi for bogen. Hvilke peaks der skal være, hvor starter jeg, og hvor vil jeg gerne ende, hvilke drama/udfordringer skal udspille sig, og hvilke karakterer skal have fokus i løbet af bogen. Jeg tænker ikke særlig meget ned i de små detaljer, for de kommer til mig, mens jeg skriver. Når jeg sætter mig til tastaturet, så afspilles scenerne for mig i hovedet, og så er det bare med at være hurtigt på tasterne og følge med i den ’film’, jeg ser for mit indre. Derfor kan jeg også komme ud ad nogle vilde tangenter, som jeg ikke kunne forudse. Det kan være vildt sjovt.

I børnebøgerne har jeg taget situationer, som jeg selv har oplevet. Frederikke kommer til at stjæle var den bog, der først ’kom’ til mig. Jeg er Frederikke i bogen, og jeg kom en gang til at stjæle, og de følelser, der opstod i mig den gang, står stadig klokkeklart for mig i dag. Jeg husker, hvor ondt i maven jeg havde, hvor bange og skamfuld jeg var, og at jeg følte mig syg, indtil jeg betroede mig til min søster. De to andre Frederikke-bøger er kombinationer af ting, jeg har oplevet mine børn eller andre blive udsat for.

Så i børnebøgerne har jeg taget udgangspunkt i en problemstilling; hemmeligheder/samvittighed/misundelse, og belyst dem i en situation, som jeg har oplevet.

Skriver du en bog færdig ad gangen eller har du flere projekter i gang samtidigt?

Jeg har gang i flere af gangen, men fungerer bedst med at skrive en færdig. Idéer er der nok af, og hvis jeg begynder på en ny, inden jeg er færdig med den første, så er der stor risiko for, at den går i stå. Men med min fantasi så er det svært kun at holde sig til en historie af gangen.

Er du en som plotter bogen først eller skriver du bare derudaf?

Jeg plotter kun det grundlæggende, og så skriver jeg bare derudaf.

Mit næste projekt har et stort persongalleri, og derfor er jeg nødt til at strukturere det væsentligt, så jeg har styr på alle karaktererne. Jeg plejer ikke at være så detaljeret i min planlægning, og jeg er meget spændt på, om det fungerer for mig, eller om det dræber min kreativitet – det må tiden vise.

Min skriveproces har egentligt ikke ændret sig med tiden, men det har mine tekster i hvert fald. Man lærer hver dag, og det skal man også. Hvis ikke vi udvikler os, så er der heller ikke fornyelse i teksterne. Jeg lytter rigtig meget til kritik og skriver det bag øret til min næste tekst.

Vil du sige at du er en som skriver bøger intuitivt eller har du sat dig ned og “lært håndværket”?

Intuitivt, helt klart. Det, tror jeg, er vigtigt for mig. Jeg er en person, der handler meget med følelserne og impulsivt. Uden at lyde selvhøjtidelig, så har jeg altid haft flair for at skrive og formulere mig. Grammatik forstod jeg mig ikke ret godt på i skolen, men jeg kunne høre det. Så det var den måde, jeg lærte det dengang. Jeg tror også, at det afspejler sig i min måde at skrive på og min udvikling der. Det betyder også, at der er ting, som jeg har lært på den hårde måde, men jeg udvikler mig hele tiden, og jeg elsker at lære nyt og blive udfordret. Og jeg vil faktisk helst lære det på denne måde, for så får jeg det ind i mit tempo, når jeg er klar til det.

Hvor meget researcher du og hvornår i processen gør du det?

Mine romance/feel-good bøger udspiller sig meget i miljøer eller handlinger, som er mig bekendt, og derfor ikke kræver så meget research. I Kendra researchede jeg løbende, når jeg fx kom til scener, hvor jeg skulle have fokus på at være blind, som hovedpersonen er. Jeg brugte også et nært familiemedlem meget, da diabetes også var en del af historien. Hun hjalp mig med at have fakta på plads og gøre scenerne realistiske i forhold til at have sygdommen.

Skriver du med musik eller andet som baggrundstemning?

Det gør jeg ikke, men kan faktisk godt lide det. Jeg har en meget presset arbejdsdag, hvor jeg multitasker meget og faktisk også snakker en del i telefon, så når jeg kommer hjem, er der helst bare ro. En gang imellem har jeg sat højt (som i meget højt) musik på, og det skabte nærmest en boble omkring mig. Så jeg ikke blev distraheret af så lyde eller bevægelser udefra. Jeg kan dog ikke holde det ud i for lang tid, og så foretrækker jeg roen i stedet for.

Kan du skrive når som helst og hvor som helst eller skal du sidde et specielt sted på et bestemt tidspunkt?

Jeg kan skrive hvor som helst. Min største udfordring er at have ro i hovedet til at skrive, for har jeg ikke det, så kommer fortællingen ikke til mig, hvis den bliver forstyrret af ’hov, jeg skal huske at …’

Det fungerer allerbedst, at jeg tager en-to fridage, hvor jeg checker helt ud. Tjekker kun mails eller beskeder få gange i løbet af dagen, slukker telefonen og allerhelst er væk hjemmefra eller fra kontoret. Jeg kan godt lide at tage med manden på fisketur. Så tager vi afsted lidt før solopgang og så har jeg en hel dag i det fri til at skrive. Det hænder også, at jeg fanger en fisk i ny og næ.

Kommer karaktererne eller plottet til dig først?

De kommer typisk væltende over hinanden. Så snart jeg ser en situation, så ser jeg også karakteren, der skal gøre det. Det er tit sådan, jeg begynder på at plotte. At jeg ser en scene udspille sig, for det meste en dramatisk scene, og så udbygger jeg den. Hvem spiller rollerne, og hvordan er de endt i situationen?

Mit næste skriveprojekt er dog anderledes denne gang. Her er det en stribe karakterer og miljøet, som er kommet først, og så arbejder jeg på at udbygge plottet omkring dem.

Det er en historie, som har vokset i mig i 2-3 år efterhånden. Karaktererne og miljøet har jeg selv haft tæt ind på livet. Jeg karikerer alle elementer væsentligt i fortællingen for at give den både dybde og humor. Jeg er meget spændt på, om jeg kan komme i mål med projektet, men jeg glæder mig meget til at skrive på historien, og at plotte miljø og karakterer får bare skrivelysten til at brænde i mig.

Skriver du solo eller samarbejder du med andre forfattere eller illustratorer?

Jeg skriver solo, men plotter og sparrer meget undervejs med nogle gode kolleger. Jeg kunne ikke være det foruden, og det glæder begge veje med deres tekster. At sparre og plotte andres tekster giver også mig en masse tilbage og vækster fantasien.

Under tilblivelsen af Frederikke-bøgerne fik illustratoren, Ane Gudrun, teksterne. Jeg gav hende frihed til at tolke og illustrere uden rammer. Det eneste ønske, jeg havde, var, at karaktererne skulle ligne min familie og mig selv. Frederikke er jo mig, Katrine er min søster og moren er min mor. Det er også derfor, at der ikke er en far, for mine forældre var skilt, så i den alder var det bare os tre mod hele verden.

Hvilket råd ville du give en forfatterspire? 

  • Brug ekstra meget tid på dine første 10 sider af manus. Det er de altafgørende sider for at få dit manus antaget!!! En redaktør kan afvise dit manus, hvis ikke du har en indledning, som fanger dem. Gør læseren nysgerrig og hungerende, og så kan du bagefter fordybe dig og sætte tempoet ned, men hvis ikke læseren strakt er fanget, så mister du dem.
  • Få en til at læse din tekst igennem. Vi er blinde for vores egne fejl og kan ikke se de mest simple stavefejl. Vi kender teksten så godt, at vi læser henover dem. Det er vigtigt, at du får en anden til at læse den igennem, ellers risikerer du at blive afvist blot på grund at stavefejl. Det behøver ikke være en højtuddannet korrekturlæser, men blot almindelig retstavning, som kan være noget brandærgerlige fejl.
  • Højtlæsning er en genial måde at finpudse din tekst
  • Hvis du får en anden til at læse højt, mens du følger med i teksten, så vil du hurtigt bemærke, hvis du fx bruger det samme ord for mange gange i træk.
  • Hvis du får en anden til at læse højt, mens du følger med i teksten, så vil du bemærke, hvis oplæseren hakker i oplæsningen. Det kunne tyde på lidt omskrivning, da der ikke er det rette flow eller der er en dårlig formulering.
  • Hvis du får computeren til at læse din tekst højt, så vil du bemærke (at computeren lyder forfærdelig … haha!) stavefejl. Teksten bliver læst op, præcis som den står – ikke som menneskets hjerne, der godt kan regne ud hvad der burde stå. Det er en genial måde at fange små svipsere, selvom computeroplæsning bestemt ikke er lækker højtlæsning.

Mere om Rikke Ella Andrup:

Rikke Ella Andrups hjemmeside

Rikke på Facebook

Rikke på Instagram

Ella-Maluca Floyd på Facebook

Ella-Maluca Floyd på Instagram

Forlaget Nelumbo

Forlaget Petunia

Læs hele interviewserien

Ane Gudrun: “Jeg skriver aldrig et projekt færdigt ad gangen”

Michael Kousgaard: “Jeg kan ikke hive en plotplan frem og følge den

Claus Holm: “Af og til kan det godt overraske mig selv lidt, hvad historien egentlig handler om.”

René Toft: “Den første bog tog tre år at skrive” | Interview-serie: Forfatterens skriveproces |

Marie Alexander White: Jeg løber ikke rundt med en blok i baglommen og en kuglepen bag øret. 

Betina Hundebøll og Charlotte Thorhauge: Vi arbejder altid sammen

Charlotte Frobenius: Jeg er ikke vildt god til at blive på det samme bogprojekt hele tiden | Interview-serie: Forfatterens skriveproces |

Kat Lassen: Det bliver simpelthen så kedeligt, hvis vi alle skriver på samme måde. | Interview-serie: Forfatterens skriveproces |

L. Sherman: Jeg er meget visuel i min proces | Interview-serie: Forfatterens skriveproces |

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: