Selvudgiver-serien: Interview med Suzy Wengel

Selvudgiver-Serien går tæt på selvudgivere, indie forfattere og mikroforlag, for at høre om myten om at selvudgivelser er noget usammenhængende bras, nu også er sand? I dag kan du møde forfatter og kostvejleder Suzy Wengel, som er forfatter til bogen Sense – slank med fornuft. suzywengel Hvad er Sense – slank med fornuft?

  • Ærlig fortælling om min egen vægthistorie – før, under og efter vægttabet
  • Formidling af konkrete råd til vægttabsperioden og den efterfølgende vægtvedligeholdelsesperiode
  • Beskrivelse af et system, hvor man på enkel vis kan styre energiindtag ved hjælp af at ”åbne og lukke” spisekasser og bruge hænderne som målestok for portionsanretningen
  • Beskrivelse af hvordan et fornuftigt sammensat måltid skal sammensættes – en slags formel for en ny type tallerkenmodel.

Hvor længe har du skrevet? Samlet set i 8 måneder. Jeg startede med at lave et hæfte på 54 sider i et flot layout – dog helt anderledes end layoutet i selve bogen (i et oplag på 150 stk.) – med kostkoncept og ideer til bogens indhold. Den blev læst og testet af ca. 100 personer. Det tog kun 4 uger at lave hæftet. En tur til USA – væk fra familien – betød rigtig meget for skriveprocessen. Herefter blev hæftet klippet i små stykker og sat sammen til kapitler/emner – sammen med små post-its med ”nye” ideer. Hvorfor valgte du at selvudgive? Fordi jeg er iværksætter og har været selvstændig i snart 10 år. Jeg har troen på, at når jeg går 100 % ind for en opgave – og sætter mig ind i ”processen”, i dette tilfælde at skrive en bog, skal det nok lykkes. Jeg blev ret hurtigt klar over, at jeg ville miste kontrollen over ”processen”, hvis der skulle et forlag ind over. Rent økonomisk er det et sats. Break-even kræver at 4/5 del af bøgerne bliver solgt – men derefter er overskuddet også til at tage og føle på! Indtil videre er der solgt 700 bøger på 2 ½ måned og vi er godt tilfredse. Vi har dog lige sat prisen ned fra 329 kr til 249,95 kr fordi meldingen fra boghandlerne er, at mange fatter interesse for bogen, men vælger en billigere bog – kun pga. prisen. Vi vil hellere sælge lidt billigere ud end ende med et lager af bøger. Fortæl lidt om dig selv? Stædig, tager gerne chancer sense Hvilke udfordringer har du mødt på din vej til selvudgivelse? Kræver en stor investering både økonomisk og tidsmæssigt. Komme igennem alle faser uden et netværk af professionelle (med hver deres speciale). Hvad er det bedste du har fået ud af at selvudgive? Selv at kunne bestemme og give bogen det udtryk jeg gerne ville have frem – og at bogen kom i en flot kasse. Er du stødt på nogle fordomme om selvudgivere undervejs? Mødet med bogbranchefolk har været den største nød at knække. Boghandlerne er ikke meget for at snakke med selvudgivere – de satser helst ikke. Google/nettet – fordommene står i kø, det virker til, at hvis ens bog (idé) ikke er ”taget” af et forlag, må den være så ringe, at det kun er en selv, der vil udgive. Jeg synes dog, at netop 2014 har været året hvor selvudgivere for alvor er ved at komme på banen… Hvad har du gjort for at sikre at din bog blev en bog med kvalitet? Rent bogfremstillingsmæssigt har jeg valgt Rosendahls A/S – til opsætning, layout og tryk – samt fremstilling af bogkasse. Steffen Stamp (professionel fotograf) har taget foto til omslag og portrætbilleder i bogen. Jeg har haft stylist på i forbindelse med portrætbillederne. Jeg har sparet med Rosendahls meget kompetente ansatte – alt lige fra papirkvalitet, kapitalbånd, indbinding, farvevalg mm. Jeg har selv designet omslaget og udvalgt grundfarver mm. Har du haft andre til at lave noget på bogen? (grafiker, korrektur eller lign.) Jeg har haft en journalist indenfor ”faget” til at hjælpe mig med strukturering og til- og fravalg i emner og kapitler. Korrekturlæser. Læser du selv bøger fra andre selvudgivere? Det er først noget, jeg er begyndt at interessere mig for, efter jeg selv har udgivet. Kommer du til at selvudgive flere bøger? Ja, det tror jeg. Sense – opskrifter kunne være den næste i pipeline. Jeg er dog blevet kontaktet af to større forlag, som gerne vil udgive mine bøger. Er der nogle succeshistorier om dine selvudgivne bøger/bog du vil dele? (presse, gode anmeldelser, godt salg eller lign.) Lav en flot bog i god kvalitet, en professionel hjemmeside, tag de sociale medier alvorligt – lav derfor en god Facebook-side, lav visitkort – alt med samme udtryk. Det virker godt, når man står overfor boghandlere. Find Suzy her: Sense-kost Sense-kost på Facebook

Reklamer

Selvudgiver-Serien: Interview med Camille Bech

Selvudgiver-Serien går tæt på selvudgivere, indie forfattere og mikroforlag, for at høre om myten om at selvudgivelser er noget usammenhængende bras, nu også er sand?

I dag kan du møde forfatter Camille Bech, der skriver erotiske historier.

Fortæl mig lidt om din bog

Fristelser, er den fjerde novellesamling med undertitlen; ”Sex små fortællinger for voksne”. Novellerne er tænkt som små appetitvækkere, lidt på samme måde som læserfortællingerne på de grå sider i Ugens Rapport i sin tid. Man kan måske sige, at det er en slags blid porno uden billeder men med handling, der i modsætning til ”de grå sider”, også henvender sig til kvinder. Jeg udgav min første erotiske roman i 2010.

10962118_950124511672261_851319387_n

Hvorfor valgte du at selvudgive?

Jeg har min helt egen facon, mit sprog er vovet, og jeg tror ikke, jeg ville have fundet nåde hos de etablerede forlag, derfor valgte jeg, at selvudgive.

Hvilke udfordringer har du mødt på din vej til selvudgivelse?

De største udfordringer ved at selvudgive, har for mig været markedsføringen, der er stadig berøringsangst med min genre, det er meget lettere, at omtale eksempelvis, Fifty Shades of Grey, fordi den først var godkendt/accepteret uden for Danmark.Jeg bryder mig ikke om den slags, men jeg har måske også en lidt anden tilgang til det seksuelle, for mig er det hverken pinligt, flovt eller skammeligt, at vi bliver liderlige på ligefod med mændene, og jeg køber da slet ikke påstanden om, at mænd har mere lyst til sex end kvinder. Om det er en udfordring, at jeg ikke bliver anmeldt, har jeg ikke taget stilling til, men det kan da irritere mig, når genren bliver omtalt, og jeg bliver forbigået. Det til trods, blev den alligevel nedgjort en smule, bl.a. med omtalen; husmoderporno, det blev nærmest fremstillet som en smule komisk, at alle danske husmødre nu også, ville sidde derhjemme og blive liderlige, mens de nød Mr. Grey.

Hvad har du gjort for at sikre at din bog blev en bog med kvalitet?

Først og fremmest forsøger jeg, at variere sproget, altså finde nye ord for det samme, så sproget bliver flydende. Jeg gennemlæser manuskriptet rigtig mange gange, og øver mig i, at handlingen ikke skrider for hurtigt fremad. Det sidste, er for mig en stor kunst, som jeg endnu ikke mestrer, det betyder ikke så meget for novellerne, men når jeg skriver romaner, må jeg blive bedre til at træde på bremsen. Jeg mener, at bogens cover er vigtig, det er læserens første møde, derfor skal coveret været indbydende, og vække læserens nysgerrighed. Jeg har prøvet mig frem med trykning af mine bøger, men er landet hos amerikanske CreateSpace, der både leverer kvalitet og en god pris.

Hvad er det bedste du har fået ud af at selvudgive?

Jeg har fået meget ud af at selvudgive – også ud over pengene. Det er lærerigt, og hvis man elsker, og brænder for at skrive, er det da en gave, at man også kan få det udgivet.

Er du stødt på nogle fordomme om selvudgivere undervejs?

Der er masser af fordomme om selvudgivelse, men jeg har læst meget dårlig litteratur fra forlagene, hvor det er præcis, som det er med film, hvis man tager en kendt forfatter ind, er det automatisk en bestseller på samme måde, som når man hiver en stor skuespiller ind til filmoptagelse. Ofte skamroser anmelderne noget, de måske selv dårligt forstår, bare for at være med på trenden – lidt ”Kejserens nye klæder”, er der vel i det.

Har du haft andre til at lave noget på bogen? (grafiker, korrektur eller lign.)

Jeg har ikke andre inde over mine bøger, jeg bruger hverken betalæsere, grafikere eller korrekturlæsere, det sidste ville jeg gerne, men det er dyrt, og så skriver jeg jo i en genre, man ikke kan præsentere for hvem som helst. Selvudgiverbranchen og e-bogs konceptet måske, har endnu ikke en bæredygtig økonomi, der muliggør, at have mange inde over sin udgivelse.Jeg har en alder, hvor jeg har lært flere kommaregler, det kan falde ældre læsere i øjnene, på den anden side mener jeg nok, at hvis en kommafejl kan forstyrre læserens lyst til at nå til sidste side, så ”læser” man ikke mine bøger – de burde sætte andre tanker i gang.Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke kunne tænke mig professionel korrekturlæsning, hvilket også ville spare mig for mange arbejdstimer, men som sagt er økonomien endnu ikke til det.

Når det er sagt, er det jo stadig ikke en garanti for, at de mest aggressive fejljægere vil være tilfredse, jeg har også forlagsudgivne bøger med fejl, men der er da ingen tvivl om, at de der ikke bryder sig om selvudgiverkonceptet, ser en dyd i at gøre livet surt for os.

Jeg kan til gengæld ikke selv acceptere, at man ikke kan skelne mellem ”hans/hendes og sin” og ”ligger eller lægger” – vi har alle vores kæpheste, og jeg har fået mere end et 12 tal i dansk i mit liv, så jeg tror ikke, jeg ødelægger andres læring i tegnsætning med mine bøger.

En af grundene til, at jeg er selvudgiver er, at jeg ikke vil censureres, jeg har min egen facon, en blanding af erotik og pornografi, selve formen er, som jeg ønskede mig fra starten, det betyder naturligvis ikke, at der ikke er plads til forbedringer.

Læser du selv bøger fra andre selvudgivere?

Jeg læser selv selvudgivne bøger, for mig er der ingen forskel, jeg kender jo selv til motiverne for at vælge den vej, og det handler jo ikke om, hvorvidt der er forlag, der vil eller ikke vil have materialet ind. De dygtigste skuespillere, har som oftest fået flere afslag fra teaterskolerne, før de kom ind – det betyder ikke noget for mig, om bogen har fået en accept fra et forlag.

Jeg havde i mange år et forhold til den danske skuespiller, Torben Jensen, han lærte mig at se stort på anmeldelser og deres betydning for det, jeg laver. Jeg er et sårbart menneske, og går så langt uden om anmeldere som muligt, jeg synes tonen er aggressiv og ødelæggende, også for de største bestsellere. Jeg læser sjældent anmeldelser, men én falder mig for brystet, nemlig Ekstrabladets musikanmelder, Treo, ifølge ham har der ikke været en eneste koncert, fra Bruce Sprigsteen til Prince, der var værd at overvære – jeg giver ikke meget for det. Jeg blev så ked af det på Susanne Biers vegne, da jeg læste anmeldelsen af hendes seneste film dagen efter præmieren, det er bare ikke okay, at en enkelt anmelder sætter sig til dommer over flere års hårdt arbejde. Heldigvis er læsere, seere og musikelskere ligeglade, men som forfatter har jeg ikke noget at bruge det til.Jeg har været omtalt i forbindelse med min indtjening som selvudgiver, både herhjemme og i Norge, det har været positivt, men det er aldrig noget, jeg selv har opsøgt.

Se mere om Camille Bechs bøger her

 

 

 

 

Selvudgiver-Serien: Interview med Tina Lindegaard

Selvudgiver-Serien går tæt på selvudgivere, indie forfattere og mikroforlag, for at høre om myten om at selvudgivelser er noget usammenhængende bras, nu også er sand?

I dag kan du møde Selvstændig forfatter, som hun kalder sig, Tina Lindegaard – til en snak om ikke at gide at redigere bøger, men samtidigt at ville udgive kvalitetsbøger.

Portraet_Juni_2012_700k_6Fortæl mig lidt om din bog Danser med livet 

Umiddelbart kan bogen fremstå som en biografi, og flere beskriver den også som sådan. Men det er den ikke, i hvert fald ikke mit liv. Den blev til i en leg, jeg i en periode havde med mig selv, nemlig spørgsmålet ”hvad nu hvis?” F.eks. hvad ville jeg gøre, hvis jeg mistede et barn. Ud af denne leg opstod bogen.

 

Hvor længe har du skrevet? 

Fra jeg var 16, til jeg var 20, skrev jeg 5 romaner. Jeg sendte den ene til et forlag og fik et høfligt brev retur: ”Bogen trænger til at blive gennemarbejdet.” Det kunne jeg simpelthen ikke overse. Når jeg var ved anden korrekturlæsning, var romanen død mellem min hænder. Ingen af de 5 romaner er udgivet. Jeg erkendte, at jeg ikke kunne anden del af processen. Den kreative proces giver mig stor glæde, men den systematiske efterfølgende proces, dør jeg i.

 

Hvorfor valgte du at selvudgive? 

Min interesse og glæde ved at skrive er aldrig forsvundet. Livet er jo nogle gang en pudsig størrelse. Ved en familie komsammen fortalte min kusine, at hun havde selvudgivet en bog. Der havde jeg nær tabt glasset. Da jeg kom hjem, tilbragte jeg resten af natten samme med google. Begrebet ”Indie Author”, altså selvudgiver, var veletableret i USA, og jeg sprang med på vognen. Jeg udgav først via Amazon andre kanaler er fulgt efter, f.eks. kan min bog købes via Apple på både dansk og engelsk. Desuden har jeg valgt, at den også kan købes som papirbog. Hvilket er atypisk i USA.

dancing
Tinas bog på engelsk på Amazon

 

Fortæl lidt om dig selv 

Jeg har et fuldtidsjob. Det giver mig energi at arbejde sammen med andre om at nå et fælles mål, og det holder mine analytiske sanser for det menneskelige aktive. Nogle har spurgt mig, om jeg skriver om rigtige menneske. Mit svar er altid: ”Det kunne de være, men jeg har aldrig mødt dem.”

Hvilke udfordringer har du mødt på din vej til selvudgivelse?

Den største udfordring finder jeg i, at holde mig opdateret om hvad der sker. Udviklingen går meget stærkt i USA, og ny teknologi og formater er allerede introduceret. Men det glædelige, ved at udviklingen går stærkt, er, at det gør det nemmere at være selvudgiver – eller som jeg hellere vil kalde det – selvstændig forfatter. Der er flere og nemmere værktøjer til rådighed.

 

Hvad er det bedste du har fået ud af at selvudgive? 

Det bedste er, at jeg ejer hele processen. Jeg udfører ikke hele processen, men jeg er herre over, hvordan slutproduktet bliver.

 

Er du stødt på nogle fordomme om selvudgivere undervejs? 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk selv fordomme. Ud af de over 100 bøger jeg har på min Kindle, er jeg kun stødt på en bog, som jeg godt kunne havde været foruden. Andre bøger har blæst mig væk, og jeg læste dem stort set i et hug.

 

Hvad har du gjort for at sikre at din bog blev en bog med kvalitet? 

Historien fra min ungdom har lært mig, at jeg ikke egner mig til at udføre arbejdet i hele processen. Jeg er af den opfattelse, at man skal gøre sig fortjent til, at læserne også læser ens næste bog. Derfor har jeg besluttet mig for at give læserne, hvad de fortjener, nemlig kvalitet. Når jeg har skrevet bogen, lægger jeg den væk i ca. 3 måneder og prøve at glemme alt om den. Derefter begynder jeg på version 2, hvor jeg sikret mig, at historien hænger sammen, stemningen er rigtig, og sproget flyder, så det hele passer sammen. Jeg skal som reglen bogen igennem 4 eller 5 gange, alt efter hvor indviklet plottet og personerne er. Når jeg er sikker på, at det hele passer sammen, sender jeg den videre til mine faste samarbejdspartnere, min redaktør og min oversætter. De har et meget tæt samarbejde, som bare virker. Men jeg kan ikke lade være; jeg læser de færdige tekster igennem, inden de bliver udgivet.

 

dansermedlivet

Har du haft andre til at lave noget på bogen? (grafiker, korrektur eller lign.) 

Udover min redaktør og min oversætter samarbejder jeg med en grafiker i USA, som rammer nøjagtig, hvad jeg gerne vil have. Jeg bruger hende også til mine book trailers og pins på Pinterest .

Læser du selv bøger fra andre selvudgivere?

Det jeg elsker ved selvudgivere er, at man kan komme i kontakt med dem via de sociale medier, og de vil gerne kommunikere med en. Når jeg leder efter min næste bog, kigger jeg ikke længere efter, om jeg tror forfatteren er selvudgiver, men om bogen interesserer mig. Jeg har tidligere oplevet dårlig kvalitet fra store forlag. Fejl, som en ekstra korrekturlæser ville havde fundet.

Kommer du til at selvudgive flere bøger?

Ja, jeg har fornyeligt modtaget de færdige tekster indeholdende I djævlens vold, som er en spændingsroman. Den udkommer lige før påske. Jeg har også for den valgt, at den udkommer på både dansk og engelsk og som e-bog og trykt bog.

Plottet til min tredje bog med arbejdstitlen Når skygger bliver levende ligger her ved siden af mig og venter på, at jeg bliver færdig med I djævlens vold. Når skygger bliver levende er også en spændingsroman. Desuden har jeg i øjeblikket tanker om en fagbog for forfattere.

 

Er der nogle succeshistorier om dine selvudgivne bøger/bog du vil dele?

Helt klart de feedback jeg får. En læser fortalte mig, at hun var begyndt en adoptionsproces efter at havde læst min bog. Jeg er sikker på, at jeg har rørt ved noget dybt inde i hende. Et andet feedback er, at læseren vil give bogen til sin datter.

Tina på Facebook 

Hjemmeside

Danske bøger

Blog 

Selvudgiver-Serien: Interview med Christian J.D. Dirksen

Selvudgiver-Serien går tæt på selvudgivere, indie forfattere og mikroforlag, for at høre om myten om at selvudgivelser er noget usammenhængende bras, nu også er sand?

I dag kan du møde forfatter Christian J.D. Dirksen, som er forfatter til romanerne om politimanden Bjørn Bruhn.

 

Forfatterfoto Christian Dirksen


Baggrund

Jeg skrev min første roman med blyant mens jeg endnu gik i folkeskole. Den ligger stadig på loftet, tror jeg, uberørt siden dengang i 1960’erne. Efterfølgende tog jeg som sekstenårig et ‘maskinskrivningskursus’ på aftenskole, lånte min fars Remington skrivemaskine og skrev mange noveller og digte som i dag tilsammen fylder et ringbind. Et par af novellerne sendte jeg ind til et ugeblad, og dengang var man stadig så høflig at man svarede på indsendte manuskripter – tak, men nej tak.

 

faren

Karriere i Forsvaret
Så fulgte en lang og travl karriere – 40 år i forsvaret – hvor jeg virkelig fik brug for mine sproglige evner. Jeg har skrevet og senere som chef redigeret masser af skriftlige analyser, rapporter, politiske oplæg og planer. Jeg samlede sammen på mine erfaringer med stabsarbejde på højt niveau og fungerede ved siden af mit almindelige arbejde også som lærer på officerernes videregående uddannelser (akademisk bachelorniveau) i Flyvevåbnet og Søværnet. Til det formål skrev jeg en fagbog med titlen ‘Vidensdeling i Forsvaret – introduktion til analyse og stabsmetodik’. Reelt var dette min første selvudgivelse, selvom det var Forsvarets Trykkeri i Karup som fremstillede bogen. Hvert år blev der udgivet et nyt oplag på fx 100 bøger svarende til det antal elever jeg underviste. Som lærer udlovede jeg en øl eller sodavand for hver ny fejl eleverne kunne finde – i sprog, stavning, tegnsætning, logik. På den måde lokkede jeg for ca. en six-pack om året eleverne til at læse min lærebog meget omhyggeligt, og jeg fik et overvælgende antal ‘betalæsere’ til at yde en engageret indsats for at redigere og kommentere min bog. Samtidig udbyggede og forbedrede jeg bogen år efter år.

 

Hvorfor valgte du at selvudgive?
Efter i 2004 at være sendt til udlandet for en femårig periode kunne jeg ikke længere undervise på officersskolerne, men jeg fortsatte med at redigere og udgive nye udgaver af ‘Vidensdeling’, indtil jeg i 2008 gik til Books on Demand (BoD) og tegnede en femårig kontrakt om fremstilling og distribution af bogen. Den solgte knap 800 eksemplarer frem til 2013. På det tidspunkt syntes jeg ikke længere at jeg havde den fornødne viden om Forsvarets udvikling til at jeg ville være bekendt at sælge bogen.

‘Vidensdeling’ var ikke den eneste bog jeg selvudgav i den periode. Jeg havde rent privat skrevet en eventyrroman som højtlæsningsbog for mine to døtre da de var mellem 10 og 14 år. Den udgav jeg også på BoD under titlen ‘I Dragens Øje’, primært for at kunne forære den eller sælge den til venner og familie.

 

Hvilke udfordringer har du mødt på din vej til selvudgivelse?
Jeg var med min lærebog så heldig på forhånd at have kunderne til rådighed. Officersskoler og stabe i Forsvaret rekvirerede bøgerne direkte fra Forsvarets eget trykkeri.

Dengang, som i dag, oplevede jeg den største udfordring i kravet om sproglig og indholdsmæssig kvalitet. Jeg benyttede en stribe betalæsere før den første bog blev udgivet, og jeg brugte gennem årene 500-600 elevers engagerede tilbagemeldinger til at sikre topkvalitet. Der kom aldrig en rigtig redaktør ind over den første bog.

Med eventyrromanen var det anderledes. Jeg havde i første omgang heller ikke redaktør på den, men mange betalæsere. I første omgang var jeg desværre kæk nok til at tro at det var tilstrækkeligt for at sikre fornøden kvalitet og biblioteksanerkendelse af bogen.

 

kvit

Er du stødt på nogle fordomme om selvudgivere undervejs?
Dengang jeg udgav eventyrromanen, godkendte Dansk BiblioteksCenter (DBC) ikke selvudgivne bøger – og derfor kunne ingen BoD-bog få lektørudtalelse. Det betød at (næsten) ingen biblioteker købte bogen.

Senere forsøgte jeg at kompensere for eventuelle mangler ved at lade en topprofessionel freelanceredaktør redigere ‘I Dragens Øje’ meget grundigt, men den har stadig ingen chance hos bibliotekerne fordi den tidligere har været udgivet, og man lektøranmelder ikke genudgivelser uanset hvor grundigt de er blevet redigeret og rettet til.

Muligvis ændrer dette billede sig på et tidspunkt – der er ikke nogen saglig begrundelse for at afvise at lektøranmelde selvudgivelser nu hvor bogmarkedet bevæger sig i den retning. Men kald mig Mads om ikke DBC stadig afviser selvudgivere over en kam uden overhovedet at åbne deres bøger.

 

Hvordan blev du forfatter?
Efter min pensionering i 2009 skrev jeg min levnedsberetning til Ordenshistoriografen – det skal man gøre når man er dannebrogsridder, men der er ikke krav til form eller omfang. Det tog mig et år og blev til en bog på 444 sider, trykt i tre eksemplarer hos BoD.

Det skriveri gav mig blod på tanden, og i 2010 begyndte jeg så på en spændingsroman hvor de to første kapitler blev nedskrevet fra en drøm jeg havde haft nogle år i forvejen. Drømmen stod stadig klar i min bevidsthed, jeg vågnede op et ukendt sted, i en ny lejlighed; noget havde vækket mig, et skud fra nabolejligheden; jeg undersøgte sagen nærmere, blev fristet til at forsøge at overtage en andens identitet, og derfra udviklede historien sig, naturligvis på en for hovedpersonen uforudset og ubehagelig måde. Den bog fik titlen ‘ID – lånt identitet’.

 

id

Hvad har du gjort for at sikre at din bog blev en bog med kvalitet?
Belært af uheldige erfaringer med selvudgivelse, specielt behovet for uafhængig redigering for at sikre kvalitet samt for at opnå bibliotekernes anerkendelse af at der er tale om ‘en rigtig bog’ i modsætning til selvudgivelse, så jeg mig nu om efter ‘et rigtigt forlag’.

Det begyndte den ørkenvandring som det ofte er at få svar fra et af de store forlag på et indsendt manus. Reelt fik jeg ikke svar, måske fordi jeg var for utålmodig til at vente mere end fire måneder på respons før jeg gik til næste forlag, men igen med uforrettet sag. I 2011 blev mit manus pludselig antaget af et for mig ukendt forlag mod at jeg selv betalte et indskud til produktionen på 8.000 kr. Jeg slog til, og da jeg havde benyttet ventetiden til at skrive bog nummer to med titlen ‘Faren’, blev også den udgivet kort tid efter mod betaling af det samme indskud som den første.

I 2013 var jeg klar med den tredje bog, men nu var startgebyret hos forlaget steget til 15.000 kr., og mine erfaringer fra de første to bøger var blandede. En forfatterindtægt på 15 % var ikke tilstrækkeligt til at dække initialudgiften og samtidig give et overskud. Samtidig var den redaktionelle indsats på de to første bøger simpelthen ikke god nok.

Jeg sendte derfor mit tredje manus med titlen ‘Hovedløst’ til en freelance redaktør, Susanne Jespersen ved WritersAid, og så gik det pludselig stærkt. Den nye bog fik en ualmindelig grundig og meget professionel redaktionel gennemgang; et voldsomt løft af sprog, plot, struktur, layout – alt fik en håndfast tur, og kvaliteten blev synligt forbedret. Jeg var imponeret. Det viste sig at Susanne havde en fast samarbejdsaftale med et forlag som udgav bogen uden yderligere omkostninger for mig.

 

Er der nogle succeshistorier om dine selvudgivne bøger/bog du vil dele?
Senere skulle det vise sig at det nye forlag afslog at udgive ‘Hovedløst’ som e-bog, og desuden var der store problemer med at få udbetalt forfatteravance. Det kunne jeg ikke acceptere. Men det der startede som et problem, endte med at blive en fordel fordi det førte til at jeg pr. 1. oktober 2013 oprettede min egen virksomhed, Forlaget Genspejling. Det er etableret med overskudsdeling ud fra den filosofi at det er forfatteren som skaber værket, der bør tjene bedst på udgivelsen. 50 % af overskuddet på trykte bøger og 85 % af overskuddet på e-bøger går til forfatteren.

Ved også at udgive mine egne bøger kan man på den måde sige at cirklen blev sluttet, og at jeg vendte tilbage som en slags selvudgiver, men alligevel ikke, for ved brug af professionelle freelancere synes jeg at jeg har taget det bedste fra begge verdener med mig.

 

Har du haft andre til at lave noget på bogen? (Grafiker, korrektur eller lign.)
Til mine egne bøger bruger jeg systematisk et antal betalæsere før manus sendes til redaktøren, og jeg vil opfordre alle til at gøre det samme. Jo flere øjne på bogen, desto bedre. Jeg instruerer ikke betalæserne i hvad jeg gerne vil have dem til at fokusere på. Min erfaring er at en betalæser giver den mest frugtbare støtte hvis hun selv bestemmer hvad hun vil mene noget om.

 

hovedløst

Mit forlag benytter som sagt en af forlaget uafhængig freelance redaktør, efter min mening den bedste på markedet, både til at redigere mine egne og andre forfatteres bøger som udgives på mit forlag. Tilsvarende bruger jeg i fornødent omfang freelance grafikere til at fremstille professionelle bogomslag, men sommetider laver jeg selv omslagene hvis forfatteren ellers kan godkende resultatet.

Efter fem grundige redigeringsrunder hos redaktøren bliver bogblok og omslag sendt til et uafhængigt og dygtigt dansk trykkeri, Toptryk, og herfra leveres bøgerne direkte til distributøren Dafolo i Nordjylland.

Parallelt med den proces konverterer jeg selv manus til e-bog og stiller den til rådighed gennem Publizon og evt. SaxoPublish.

 

troløs

Troløs
Forlaget Genspejlings første bog blev en genudgivelse af ‘Hovedløst’, og umiddelbart efter, den 6. december 2013, fulgte den fjerde bog, Troløs’ i det som nu hedder ‘Bjørnebandeserien’, opkaldt efter hovedpersonen vicepolitikommissær Bjørn Bruhn og hans folk.

Jeg skriver alle mine bøger uden for genre. Hvis de bliver bedømt som krimier, lever de ikke op til normerne om fremadskridende analytisk problemløsning som læseren skal gætte med på og selvfølgelig gætte forkert med hensyn til morderen. Ingen af mine bøger er af den type. Hvis de bliver bedømt som almindelig skønlitteratur, bliver de desværre også dømt ude fordi de foregår i en ydre struktur omkring en forbrydelse og opklaring af samme. Uanset hvordan biblioteker og anmeldere søger at genre-placere bøgerne, lever de ikke op til standarden.

Trods det bruger jeg en ydre krimiramme for at fortælle om mennesker der bliver udsat for livstruende pres på kort sigt, bliver dårlige til at bevare overblik og derfor sommetider træffer de forkerte valg, og på længere sigt af samme grund belastes af skyldfølelse efter at presset er lettet. Der skal et hårdt ydre pres til, men så bevæger personerne sig også ind i samme negative spiral som PTSD ramte eller ofrene for traumatiske dødsoplevelser.

For mange år siden, mens jeg var elev på Flyvevåbnets Officersskole, skrev jeg hovedopgave om psykologiske konsekvenser under livstruende pres hvor jeg studerede erfaringer på psykoanalytiske undersøgelser af Hiroshima-ofre, koncentrationslejrfanger og soldater i kamp. Den interesse har jeg aldrig sluppet, og jeg kan nu bruge min viden direkte i mine romaners karakterbeskrivelser.

Den første og måske vigtigste konsekvens af livstruende belastning er at evnen til at kommunikere hensigtsmæssigt bliver reduceret uden at pågældende opdager det, nærmest som det kan ske under reel stress-sygdom. Personerne taler ikke hensigtsmæssigt med hinanden om at løse fx faglige eller sociale konflikter. Hver af mine bøger indeholder problemer med kærlighed der ikke rigtig vil lykkes, og hver gang kan det tilskrives dårlige interaktion afledt af langvarigt stress eller de mere kortvarige livstruende situationer.

Således er mine bøger alle sammen kærlighedsromaner, men ikke af Barbara Cartland typen. Mine bøger er i det ydre krimier uden at følge stereotyperne (flosklerne) der knytter sig til krimier. Hvad kalder man sådan en genre? Nej, den findes ikke.

Jeg tilstræber at gøre bøgerne forskellige i plot, struktur og især fokusområder. ‘Troløs’ skiller sig ud fra de øvrige ved at være den eneste der ikke beskrives som ‘Spændingsroman’ på omslaget, men i stedet ‘Roman om tro, magt og kærlighed’. Som titlen antyder, er temaet ‘Tro’, både i modsætningen til ‘at være tro’ i parforhold eller over for en etisk tilgang til livet, og ‘at tro på Gud’.

Hvis vi ser på de konflikter og krige der hærger rundt omkring på kloden, er en alt for stor del forårsaget af folk som mener de udøver Guds eller Allahs gerning og vilje. Det giver nemlig ubegrænset magt når man holder Gud lukket inde i sin hånd, så kan man gøre hvad som helst helt uden ansvar – for ‘om Gud vil slår jeg dig ihjel – nu har jeg hugget hovedet af dig, så var det altså Guds vilje’. Den vildførelse og det misbrug af menneskers tro er for mig den største forbrydelse og den største trussel mod verdensfreden der findes i dag.

‘Troløs’ stiller spørgsmålet: Skal vi afskaffe Gud? og svarer til dels nej, men vi skal erkende at det ikke er os der har ham i hånden, det er ham der har os i hånden. En sådan filosofisk diskussion er grundtemaet i ‘Troløs’, men problemstillingen bliver gjort anskuelig og konkret ved at blive lagt ind i en skønlitterær ramme hvor hele handlingen i øvrigt beskrives gennem to kvindelige hovedpersoners øjne.

 

genspejlingHvad er det bedste du har fået ud af at selvudgive?
Jeg har lært en masse om at skrive – og læse – skønlitterære bøger.

En vigtig konklusion for mig er at ‘Show, don’t tell’ er det sværeste og senere det letteste ved at være forfatter. Sjovt nok har jeg igen og igen kunnet konstateret at lektører og anmeldere er dem der har de største vanskeligheder med at kapere det princip, for det kræver nemlig at man tænker selv, og det er der sjældent tid til hvis man er lidt for selvhøjtidelig og samtidig har en ambition om at anmelde fx 150 bøger om året. Sådanne ‘professionelle’ læsere vil af bekvemmelighed og dovenskab åbenlyst foretrække ‘tell, don’t show’ som betingelse for at anerkende litteratur.

Læser du selv bøger fra andre selvudgivere?
Ja, bestemt. I det omfang jeg har haft tid og lejlighed til det, har jeg betalæst både en række debutanters og også erfarne forfatteres manuskripter. Det har som regel ikke været for at antage et manuskript til udgivelse på mit eget forlag – der forlader jeg mig fortrinsvist på redaktør Susanne Jespersens indsats – men som vennetjeneste eller gengæld for andres betalæsning af mine bøger.

Man lærer en masse af at læse ufærdige bøger. Det hjælper med at få øje på og sat skaft på metoder og unoder, sprog, fortællestil etc.

Jeg er medlem af en stribe forfatterfora hvor vi hjælper hinanden, og i den sammenhæng har jeg også samlet nogle gode råd til aspirerende forfattere i en artikel, ‘Romanforfatterens tjekliste’, på NewPub: http://www.newpub.dk/artikel/romanforfatterens-tjekliste/

Kommer du til at selvudgive flere bøger?
Nej. Uvist af hvilken grund er jeg pludselig kommet i ‘bad standing’ hos Dansk BiblioteksCenter (DBC). Der findes ingen appelmyndighed som kan afsløre svigtende dømmekraft eller magtmisbrug når DBC med tilbagevirkende kraft pludselig dømmer min nyeste roman ‘Kvit’ og alle de tidligere udgivelser i ‘Bjørnebandeserien’ ude – dvs. også de ca. 470 bøger der allerede står på bibliotekernes hylder. Det betyder at jeg ikke længere kan skrive og udgive bøger til bibliotekerne som er min primære målgruppe. Det økonomiske grundlag for at udgive nye bøger fra Forlaget Genspejling er dermed forsvundet.

Se mere om sagen på Forlaget Genspejlings Facebookside

 

Du finder Christians bøger her og her

 

[Selvudgiver-Serie] Er selvudgivne bøger noget amatøragtigt juks?

Selvudgiver-Serie(1)

Hånden på hjertet: Hvor mange selvudgivne bøger læste du sidste år? Jeg må indrømme at det ikke blev til særligt mange for mit eget vedkommende, og det er der flere årsager til, men den allerstørste årsag er nok, at jeg ikke læser så mange E-bøger på dansk (hvorimod jeg ikke kan få downloadet dem hurtigt nok til min Kindle, når det handler om engelske bøger) og de selvudgivne bøger er svære at få øje på, på boghandlernes hylder. Noget som Newpub og Arnold Busck har taget banebrydende skridt til at ændre, ved at lave noget nyt som hedder bogkort (tjek det ud her).

Selvudgivere har som regel også et beskedent markedsføringsbudget (hvis de overhovedet har et!) og kan derfor være svære at få øje på. Men jeg har sat mig for at ændre mine læsevaner her i 2015, hvor jeg vil læse flere gode bøger af selvudgivere, for jeg ved fra mit forfatternetværk på Facebook, at de findes! Men sidder du ligenu og tænker at selvudgivne bøger som regel er noget amatøragtigt bras?

Nu hvor alle kan udgive, så gør alle det også. Også dem, der ikke har de store ambitioner og derfor selv laver et cover, ikke redigerer historien, eller lader andre læse den og give feedback. De er der, helt sikkert. Og yes, baby, det er noget amatøragtigt noget. Og det bliver man hurtigt træt af at støde på, når man leder efter sin næste læseoplevelse.

Men er det så alle selvudgivere, der gør sådan? Nej! Faktisk vil jeg vove den påstand, at der findes mange selvudgivere, som er meget ærekære over for deres bøger. Som lægger sig ekstra meget i selen, for at lave en god, gennemarbejdet historie, med et flot omslag/forside, netop fordi de kender til fordommene og vil vise at fordi man gør det selv, behøver læseoplevelsen ikke lide under det. Jeg håber selv, jeg hører til den gruppe. På trods af at jeg stadig kan spotte fejl, som gentagne gange redigering alligevel ikke fangede. For jeg gider heller ikke læse en bog fyldt med stavefejl og sætninger der ikke hænger sammen. Noget der faktisk tit sker, når jeg læser bøger fra etablerede forlag! Eks. læste jeg i sidste uge Hush Hush #1 Forelsket i en engel af Becca Fitzpatrick, og der var altså nogle grelle fejl indimellem. I en bestsellerbog, fra et etableret traditionelt forlag! Vi taler mange stavefejl og nogle steder sætninger, der var volapyk! Og den står ikke alene, så det er ikke derfor jeg lige nævner den, men fordi den står friskest i hukommelsen.

I Hush Hush-bogens tilfælde gjorde det mig ikke så meget, da alt andet var ordentligt lavet og historien fængende. Men forestil dig at bogen var kommet fra en selvudgiver – så havde den nok fået en ordentlig gang høvl i medierne/på bogblogs!

Er det fair? Nej, men sådan er livet jo tit 😉 Men jeg synes det vil være synd og skam, at gå glip af virkeligt gode historier og læseoplevelser, bare fordi man har en fordom, der skygger forbøgerne på boghandlerens hylde. Hvordan finder du en god selvudgivet bog?

  • Start med omslaget/forsiden. Ser det godt ud? Prof ud? Tiltaler det dig?
  • Kig på beskrivelsen af bogen. Er den velskrevet? Fænger den?
  • Kan man hente en læseprøve? Eller har forfatteren udgivet en gratis bog? Hent og tjek skrivestilen ud inden du køber.
  • Er den blevet anmeldt på nettet? Læs anmeldelserne.
  • Tag en chance. Nogle gange må man bare hoppe ud i noget, der fanger en og se om det kan blive en god oplevelse. Som regel koster selvudgivne bøger også mindre, så det økonomiske tab er ikke så stort. (Eks. Kan nogle af mine noveller købes for under en ti’er).

Fordommene er der selvfølgeligt af en grund, men jeg synes at fordommene skygger for de mange gode forfattere, som lægger et stort stykke arbejde i, at du som læser ikke skal mærke forskel på om udgiveren er ene mand alene, eller et stort anerkendt forlag. I denne interview-serie vil jeg præsentere dig for en ny forfatter hver uge, som med nidkærhed har lagt et stort stykke arbejde i deres bog. Så følg med her på bloggen, måske finder du din næste læseoplevelse her.