Selvudgiver-Serien går tæt på selvudgivere, indie forfattere og mikroforlag, for at høre om myten om at selvudgivelser er noget usammenhængende bras, nu også er sand?
I dag kan du møde forfatter Camille Bech, der skriver erotiske historier.
Fortæl mig lidt om din bog
Fristelser, er den fjerde novellesamling med undertitlen; ”Sex små fortællinger for voksne”. Novellerne er tænkt som små appetitvækkere, lidt på samme måde som læserfortællingerne på de grå sider i Ugens Rapport i sin tid. Man kan måske sige, at det er en slags blid porno uden billeder men med handling, der i modsætning til ”de grå sider”, også henvender sig til kvinder. Jeg udgav min første erotiske roman i 2010.
Hvorfor valgte du at selvudgive?
Jeg har min helt egen facon, mit sprog er vovet, og jeg tror ikke, jeg ville have fundet nåde hos de etablerede forlag, derfor valgte jeg, at selvudgive.
Hvilke udfordringer har du mødt på din vej til selvudgivelse?
De største udfordringer ved at selvudgive, har for mig været markedsføringen, der er stadig berøringsangst med min genre, det er meget lettere, at omtale eksempelvis, Fifty Shades of Grey, fordi den først var godkendt/accepteret uden for Danmark.Jeg bryder mig ikke om den slags, men jeg har måske også en lidt anden tilgang til det seksuelle, for mig er det hverken pinligt, flovt eller skammeligt, at vi bliver liderlige på ligefod med mændene, og jeg køber da slet ikke påstanden om, at mænd har mere lyst til sex end kvinder. Om det er en udfordring, at jeg ikke bliver anmeldt, har jeg ikke taget stilling til, men det kan da irritere mig, når genren bliver omtalt, og jeg bliver forbigået. Det til trods, blev den alligevel nedgjort en smule, bl.a. med omtalen; husmoderporno, det blev nærmest fremstillet som en smule komisk, at alle danske husmødre nu også, ville sidde derhjemme og blive liderlige, mens de nød Mr. Grey.
Hvad har du gjort for at sikre at din bog blev en bog med kvalitet?
Først og fremmest forsøger jeg, at variere sproget, altså finde nye ord for det samme, så sproget bliver flydende. Jeg gennemlæser manuskriptet rigtig mange gange, og øver mig i, at handlingen ikke skrider for hurtigt fremad. Det sidste, er for mig en stor kunst, som jeg endnu ikke mestrer, det betyder ikke så meget for novellerne, men når jeg skriver romaner, må jeg blive bedre til at træde på bremsen. Jeg mener, at bogens cover er vigtig, det er læserens første møde, derfor skal coveret været indbydende, og vække læserens nysgerrighed. Jeg har prøvet mig frem med trykning af mine bøger, men er landet hos amerikanske CreateSpace, der både leverer kvalitet og en god pris.
Hvad er det bedste du har fået ud af at selvudgive?
Jeg har fået meget ud af at selvudgive – også ud over pengene. Det er lærerigt, og hvis man elsker, og brænder for at skrive, er det da en gave, at man også kan få det udgivet.
Er du stødt på nogle fordomme om selvudgivere undervejs?
Der er masser af fordomme om selvudgivelse, men jeg har læst meget dårlig litteratur fra forlagene, hvor det er præcis, som det er med film, hvis man tager en kendt forfatter ind, er det automatisk en bestseller på samme måde, som når man hiver en stor skuespiller ind til filmoptagelse. Ofte skamroser anmelderne noget, de måske selv dårligt forstår, bare for at være med på trenden – lidt ”Kejserens nye klæder”, er der vel i det.
Har du haft andre til at lave noget på bogen? (grafiker, korrektur eller lign.)
Jeg har ikke andre inde over mine bøger, jeg bruger hverken betalæsere, grafikere eller korrekturlæsere, det sidste ville jeg gerne, men det er dyrt, og så skriver jeg jo i en genre, man ikke kan præsentere for hvem som helst. Selvudgiverbranchen og e-bogs konceptet måske, har endnu ikke en bæredygtig økonomi, der muliggør, at have mange inde over sin udgivelse.Jeg har en alder, hvor jeg har lært flere kommaregler, det kan falde ældre læsere i øjnene, på den anden side mener jeg nok, at hvis en kommafejl kan forstyrre læserens lyst til at nå til sidste side, så ”læser” man ikke mine bøger – de burde sætte andre tanker i gang.Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke kunne tænke mig professionel korrekturlæsning, hvilket også ville spare mig for mange arbejdstimer, men som sagt er økonomien endnu ikke til det.
Når det er sagt, er det jo stadig ikke en garanti for, at de mest aggressive fejljægere vil være tilfredse, jeg har også forlagsudgivne bøger med fejl, men der er da ingen tvivl om, at de der ikke bryder sig om selvudgiverkonceptet, ser en dyd i at gøre livet surt for os.
Jeg kan til gengæld ikke selv acceptere, at man ikke kan skelne mellem ”hans/hendes og sin” og ”ligger eller lægger” – vi har alle vores kæpheste, og jeg har fået mere end et 12 tal i dansk i mit liv, så jeg tror ikke, jeg ødelægger andres læring i tegnsætning med mine bøger.
En af grundene til, at jeg er selvudgiver er, at jeg ikke vil censureres, jeg har min egen facon, en blanding af erotik og pornografi, selve formen er, som jeg ønskede mig fra starten, det betyder naturligvis ikke, at der ikke er plads til forbedringer.
Læser du selv bøger fra andre selvudgivere?
Jeg læser selv selvudgivne bøger, for mig er der ingen forskel, jeg kender jo selv til motiverne for at vælge den vej, og det handler jo ikke om, hvorvidt der er forlag, der vil eller ikke vil have materialet ind. De dygtigste skuespillere, har som oftest fået flere afslag fra teaterskolerne, før de kom ind – det betyder ikke noget for mig, om bogen har fået en accept fra et forlag.
Jeg havde i mange år et forhold til den danske skuespiller, Torben Jensen, han lærte mig at se stort på anmeldelser og deres betydning for det, jeg laver. Jeg er et sårbart menneske, og går så langt uden om anmeldere som muligt, jeg synes tonen er aggressiv og ødelæggende, også for de største bestsellere. Jeg læser sjældent anmeldelser, men én falder mig for brystet, nemlig Ekstrabladets musikanmelder, Treo, ifølge ham har der ikke været en eneste koncert, fra Bruce Sprigsteen til Prince, der var værd at overvære – jeg giver ikke meget for det. Jeg blev så ked af det på Susanne Biers vegne, da jeg læste anmeldelsen af hendes seneste film dagen efter præmieren, det er bare ikke okay, at en enkelt anmelder sætter sig til dommer over flere års hårdt arbejde. Heldigvis er læsere, seere og musikelskere ligeglade, men som forfatter har jeg ikke noget at bruge det til.Jeg har været omtalt i forbindelse med min indtjening som selvudgiver, både herhjemme og i Norge, det har været positivt, men det er aldrig noget, jeg selv har opsøgt.
Se mere om Camille Bechs bøger her
Anja Carolina Christensen 