Hvad gør du, når du ikke kan føle dine karakterer?

Hvad gør du, når du ikke kan føle dine karakterer? Jeg giver slip!

Jeg har været gået i stå – har ikke kunne føle mine karakterer og ærgret mig over der ikke skete noget når jeg havde små huller af skrivetid. Men jeg vidste godt at jeg har været presset det sidste stykke tid, og så er det altid svært at glide over i det kreative humør med lethed.

Så jeg gav slip, men har alligevel tænkt på mine karakterer hver dag. Spurgt dem hvad de er for nogle – bare oppe i hovedet, ikke noget alvorligt med at skrive det ned.

Jeg har chillaxet på sofaen med strikketøjet og Barnaby, Hart of Dixie, Alle BBC Lifetimes madprogrammer, Come Dine With Me (sjoveste program nogensinde – meget sjovere end det danske; her findes man masser af sjove mennesker som kan inspirere) og læst bøger. Lige pt. læser jeg kogebøger, altså de spændende af dem som også har historier og ikke kun opskrifter.

Og lige dér, midt i en episode af Come Dine With Me og en speciel irriterende kvindelig deltager, fik jeg en kreativ idé og kom til at fnise højt af den. Rent guld. I min verden er det altid godt at kunne fnise latterligt højt af egne idéer, så er jeg som regel på sporet af noget der vil flyde godt.

Så i dag blev kapitel to endeligt færdigt – troede aldrig at det ville ske, og jeg kan rykke videre til de scener jeg så gerne vil have flettet ind i historien.