Jeg har lært meget af første uge på NaNoWriMo. Jeg har lært ting om mig selv som forfatter og som menneske, og det er virkeligt spøjst, for nu sidder jeg lige pludselig og skriver to bøger. Godt nok om samme person, Delphine, men midt i det hele var det lige pludselig vigtigt at skrive om noget der skete for Delphine for 5 år siden. Og jeg kan se hvorfor det er vigtigt, for at jeg kan komme videre i romanens tekst, men jeg kan også se at det slet ikke vil passe ind i romanen.
Jeg har ellers hele tiden været ret så sikker på at Delphine ikke var en serie – og det er måske heller ikke en serie, men en lille forgænger, en prequel.
Så jeg har lært at jeg er sådan en der hopper rundt og skriver her og der, og samler det hele til sidst.
Jeg har også lært at det med at skrive mange timer i streg og prøve at nå et vist antal ord ikke dur for mig, det føles som et pres der lukker ned for kreativiteten. Det frustrerede mig et par dage midt i ugen. Jeg er også hoppende i min skriveproces fysisk. Jeg sidder maks. en halv time, så rejser jeg mig, men det betyder ikke at jeg ikke skriver videre på historien, det sker bare inde i mit hoved, mens jeg laver noget andet. Så summer jeg over hvad der nu vil udfolde sig.
Så jeg har lært at for mig er det vigtige ikke at nå et bestemt antal ord hver dag, men at skrive hver dag.
Jeg har også lært at hver dag er forskellig, når det kommer til hvornår jeg skriver bedst. Nogle gange er det om formiddagen, andre gange sent om aftenen, når jeg slet ikke tror at jeg har mere energi i mig.
Så alt i alt en meget lærerig uge, skulle lige til at sige måned for det føles sådan, og ovenikøbet får jeg en lille ekstrahistorie, som jeg kan udgive til jul. En julenovelle om Delphine. Som jeg håber på kan nå at blive færdig så jeg kan udlove et eksemplar i Julekalenderen. Jeg afslører forsiden til novellen snart. (Novellen er udgivet nu – se den længere nede.)
Så jeg gav slip på presset om at vinde NaNoWriMo, altså nå 50.000 ord, og nyder bare turen i stedet. Bare det at skrive hver dag føles fedt, og så er jeg egentlig ligeglad med om jeg når et bestemt antal ord.
Se mere om novellen her – eller køb den hos din boghandler, eller direkte hos mig.
Anja Carolina Christensen 