Forfatterinterview: Dorte Hummelshøj Jakobsen om at være mikro-forlægger og selvudgiver med succes

I dag kan du møde Dorte Hummelshøj Jakobsen, den inspirerende kvinde bag mikroforlaget Candied Crime og succesfuld selvstændig forfatter både på engelsk som på dansk, til en snak om hvorfor hun valgte selvudgivelsesvejen og senere at blive forlægger på en ny måde.

Hvordan kan det være at du valgte at blive selvudgiver og senere hen udvide til at være mikroforlag som udgiver andre?

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg fik en række afslag fra store forlag, da jeg sendte mit manuskript “Anna Märklins familiekrønike” rundt til dem. Bogen nåede flere gange med på redaktionsmøder og fik fin og opmuntrende respons fra nogle redaktører, men de var alligevel ikke sikre på, den ville sælge nok.

På det tidspunkt havde jeg en engelsk blog om krimier, og flere af mine læsere spurgte: ‘ Hvorfor udgiver du ikke bare dine bøger selv på Amazon’? Tja, måske fordi det var noget mærkeligt og helt ukendt for mig at selvudgive i 2011, men jeg prøvede, først på engelsk og siden på dansk, og jeg har aldrig fortrudt det et sekund.

Noget må jeg også have gjort rigtigt, for det varede ikke særlig længe, før forfatterbekendte spurgte, om jeg kunne tænke mig at udgive e-bøger for dem også. Derefter gik det slag i slag, og nu får jeg flere henvendelser om måneden fra ukendte forfattere, som gerne vil have deres manuskripter udgivet. Jeg er nødt til at sige nej til det meste – Candied Crime er jo lillebitte – men i år er det allerede blevet til en række spændende udgivelser, bl.a. de to paperbacks Jeg får døden af Ane-Marie Kjeldberg og Heksens kald af Mette Sejrbo.

 

 

Hvad er forskellen på Candied Crime og et ”normalt” forlag?

Vi er egentlig normale nok, sådan da. Men i modsætning til traditionelle forlag, som typisk sænker forfatterens honorar i disse forlagskrisetider, går vi den modsatte vej. Vi har ikke nogen standardkontrakt, men mindste honorar er 15% for papirbøger og 50% for e-bøger. Og hvis vi kun skal udgive en velredigeret e-bog, som stort set er klar til formatering, går vi noget højere op.

Lige nu overvejer vi dog at udvide forlaget med et konkurrencedygtigt medudgiver-tilbud. Egentlig bryder jeg mig ikke om at tage penge fra forfattere, men jeg har trods alt ikke Onkel Joakims pengetank, så der er grænser for, hvor mange papirbøger, der er økonomi til at udgive. Og hvis forfattere virkelig gerne vil have bogen ud, så kan vi i det mindste tilbyde at gøre det billigere end de fleste andre.

 

Som forfatter der med succes kan sælge sine bøger både herhjemme og internationalt, hvad synes du så forskellen på det internationale bogmarked og det danske er?

For selvudgivere er mange elementer af processen ens. Det drejer sig om at skrive en god bog, få den grundigt redigeret og fremstille eller købe en god forside. Derefter skal den sælges til den rigtige pris. Endelig ikke for dyrt, for her gælder det virkelig, at mange bække små er bedre økonomisk end en usælgelig bog til den pris, forfatteren ‘føler’, hendes livsværk er værd.

En væsentlig forskel er dog, at internationalt lever forfattere af indtægter ved direkte salg. Selvudgivere og forlagsforfattere er ligestillet, og selvudgivere har endda store fordele ved ikke at skulle give størstedelen af indtægten til et forlag, og ved selv at kunne justere prisen op og ned efter behov. Mange danske fuldtidsforfattere lever primært af bibliotekspenge og legater. Og her er en alvorlig skævvridning, fordi de lektører, som udarbejder udtalelser om bogen til bibliotekerne, frasorterer de fleste bøger udgivet af selvudgivere eller mikroforlag. Det er ikke et spørgsmål om kvalitet, for lektørerne læser jo ikke de bøger, de ikke giver en udtalelse på. De er bare mere tilbøjelige til at sortere disse bøger fra på forhånd, og selv om jeg forstår, at bibliotekerne ikke bare er en utømmelig pengetank, bliver vi udsat for en urimelig forskelsbehandling.

 

Hvordan ser du forfatterens rolle i fremtiden på det danske bogmarked?

Det ved jeg egentlig ikke, om jeg er kvalificeret til at svare på. Men det er tydeligt, at et stigende antal forfattere er utilfredse med dårlige vilkår på forlagene. Det er jo langt fra kun debutanter, som vælger at selvudgive. Flere og flere etablerede forfattere vælger at udgive alle eller nogle af deres bøger selv, og jeg tror, vi kun har set begyndelsen af denne udvikling. Om ikke andet, så betyder det, at kritikerne ikke bare kan affærdige os og påstå, selvudgivelse altid er en nødløsning.

 

Tror du at selvudgivervejen har banet vej for at nye forfattere har større chance for at blive læst og måske tjene lidt penge på deres bøger?

Ja, helt bestemt. Jeg er jo ikke ligefrem blevet millionær på mine bøger, men når det lykkes at finde tal for, hvad mange etablerede forfattere tjener på deres bøger, så kan jeg jo se, at min måde virker overraskende godt. Jeg er i det mindste ikke fattigere end de andre 😉

 

 

Hvad er dit bedste råd til en nystartet forfatter som vil gå selvudgivervejen?

Lad være med at gøre det, før dit manuskript er godt nok. Få hjælp – enten af dygtige venner eller betalt redigering. Det kræver afstand at få øje på svagheder og plothuller i en historie, og selv om du selv synes, du skriver godt, er der næsten ingen, som er i stand til at læse korrektur på deres egne bøger.

Mit andet råd skal være forsigtighed. Af og til hører vi succeshistorier om selvudgiveren, som bestilte et lastbillæs af papirbøger hjem fra Østeuropa og tjente en formue. Men for hver af de historier tør jeg vædde på, at der er 99 selvudgivere, som græmmer sig over at have garagen fuld af usælgelige bøger. I dag kan det lade sig gøre at få trykt oplag helt ned til 50-100 bøger og sælge dem med et lille overskud. Og går det galt, så er det økonomiske tab til at leve med.

 

Hvordan skal hun/han få gjort opmærksom på sig selv og sin bog på bedste vis?

Jeg kom selv godt i gang ved at blogge ihærdigt og vedholdende om krimier i tre år. Og det indebærer ikke bare at blogge selv, men også at skabe kontakt og efterlade masser af interesserede kommentarer på lignende blogge. Da jeg var godt i gang, kunne jeg se, at jeg var nødt til at droppe bloggen, fordi den slugte for meget af min skrivetid. Det var en svær beslutning, for den gav mig et uvurderligt netværk og en international flok at dele mine læseoplevelser med, men det var nu en gang krimiforfatter og ikke fuldtidsblogger, jeg ville være.

Nu bruger jeg mest min forlagsside på Facebook. Jeg har selvfølgelig en forlagshjemmeside, og det er sket, jeg har betalt for annoncer. Men effekten er så lille, at det sjældent er umagen værd. Så det er derfor, jeg fortæller ‘mine’ forfattere, at jeg ikke sætter ret meget af til markedsføring, ikke af nærighed. Virkede det, ville jeg også være villig til at betale for det 🙂

 

Hvordan vil du beskrive dine bøger?

I det store og hele skriver jeg i to undergenrer. Den genre, jeg selv holder mest af, er psykologiske mysterier. Jeg ser dem som en undergenre til krimier, men hvor thriller-genren stiler mod høj fart og masser af drama, er de væsentlige elementer i psykologiske mysterier plot, personbeskrivelse og miljø. Der er også spænding, men det er mere den snigende slags, som ligger og ulmer under overfladen. Sådan en udefinerlig fornemmelse af, at noget er galt, som så vokser sig stærkere, mens man læser. Denne slags bøger skriver jeg på dansk og oversætter bagefter til engelsk.

Den anden genre er hyggekrimier. Amerikanerne kalder dem ‘cozy mysteries’. Selv om der selvfølgelig er tale om forbrydelser, ofte mord, lægges fokus ikke på vold og blod, men på detektiven (ofte en anderledes og meget hyggelig privatdetektiv) og hendes eller hans optrævling af sagen. Agatha Christies Miss Marple eller TV-serien Inspector Barnaby er gode, britiske eksempler. Jeg har skrevet en roman og en række noveller om bibliotekaren Rhapsody Gershwin og hendes kæreste, Constable Penrose – alle på engelsk, og det meste af det har jeg valgt ikke at oversætte til dansk.

 

Hvilken type bøger udgiver Candied Crime?

Som nævnt ovenfor, skriver jeg selv krimier. Men vi udgiver også socialrealisme, fantasy, historiske romaner, biografiske bøger og almindelig skønlitteratur. Når vi modtager et manuskript, ser vi primært på, om bogen er interessant og velskrevet, ikke hvilken genre det er.

Dorte Hummelshøj Jakobsen er forfatter til en række succesfulde krimier, bl.a. Nabohuset og Anna Märklins familiekrønike, samt den populære bog Krystalnætter.

Se mere om Dorte og Candied Crime på www.candiedcrime.com