Forfattere har bare styr på det skrive-shit, de planter numsen i sædet og så kører det bare derudaf, ikke?
Ikke altid, forfattere er også bare mennesker (tænk engang!) og vi falder i de samme lyve-for-os-selv fælder som alle andre. Og så kommer overspringshandlingerne, dem hvor du laver alt andet end at skrive din næste store roman, fordi du lyver for dig selv.
Jeg ved du gør det, for jeg gør det, alle gør det. Men hvad er det så for løgne vi fortæller os selv, og hvad kan vi gøre ved det?
Løgn 1: Jeg har ikke tid
Det er en ret så universel løgn, du ikke er ene om at fortælle dig selv. Mødre fortæller den, når de skal retfærdiggøre hvorfor de ikke længere har tid til deres mand og kærlighedsforhold, kvinder fortæller den, når de skal bortforklare hvorfor de kun støtter fitnesscenteret økonomisk, og forfattere bruger den, når det er svært at tage sig sammen til at plante måsen i sædet og udføre dagens arbejde.
Der er 24 timer i døgnet, uanset hvad du fylder i dem. Så næste gang du er ved at undskylde din blanke side på computeren med manglende tid, så tænk over hvor meget tid du egentlig har brug for. Kan du skrive i 5 minutter? Har du en halv time? Kan du skrive når du sidder i toget på vej til og fra arbejde? Kan du lade være med at se reality tv i aften og skrive istedet?
Der er sikkert noget spildtid et sted, som du godt kan bruge på at skrive det du brænder for inderst inde. Hvis du altså tør 😉
Løgn 2: Jeg kan kun skrive når jeg er ramt af et lys af inspiration
Musen er en flygtig størrelse, så tænk hvis det virkeligt var sandt at du kun kan skrive når hun er i nærheden! Yikes!
Hun er vidunderlig at have i nærheden og jeg anbefaler bestemt også at du grifler så hurtigt du har lært, på et eller andet – en gammel bon i lommen, din mobiltelefon, et butiksvindue med din læbestift (du skal ikke skyde skylden på mig, når politiet kommer og anholder dig for hærværk 😉 ) et eller andet, når du mærker hendes tilstedeværelse. Når du får en idé der gør dig helt høj.
Men, du kan sagtens skrive når hun ikke er tilstede, og du kan sagtens skrive godt. For det musen hiver frem og viser dig, det kommer inde fra dig. Det ligger til tider dybt begravet måske, men det er der. Når du bliver inspireret, dykker du ned i din egen magiske honningkrukke og finder noget godt frem. Så selvom du ikke føler dig inspireret og høj på energi, så skriv, for idéerne ligger derinde og når du skriver, så lokker du dem frem.
Løgn 3: Jeg har ikke brug for en redaktør
Det er en løgn, som selvudgivere fortæller sig selv. Jeg skal skynde mig til pointen: du har brug for en redaktør! Selv en redaktør har brug for en redaktør!
Du er for tæt på dit eget værk til rigtigt at kunne spotte de steder hvor handlingen ikke hænger sammen, de små stavefejl og de steder der er så kedelige at din læser smækker bogen i – fordi de falder i søvn!
De fleste fortæller vel sig selv denne løgn, fordi de tror at har man brug for en redaktør, er man en dårlig skribent. Intet kunne være længere væk fra sandheden. En god redaktør er ligesom en slags muse, som hiver de bedste idéer ud af det du har skabt, sliber kanterne på dit værk og lærer dig en vældig masse om dig selv, din skrivestil og dit talent. Det handler ikke om at afgive kontrollen, for den har du altid. Redaktørens forslag er netop dét, forslag. Det handler heller ikke om at “skulle rettes” – det handler om at få en til at se alle de ting man aldrig selv vil kunne komme til at se, fordi man er for tæt sammenknyttet med sit manuskript.
Løgn 4: Jeg skal have samme skrivestil som (indsæt selv navn her) – den store bestsellerforfatter
Tror du at du bliver nødt til at være den nye J.K. Rowling, Dan Brown eller Liza Marklund? At det er det folket vil have, og så du bør give dem det?
Den løgn er så stor at den kan forhindre dig i nogensinde at få udgivet en bog og stå side om side med de store på hylden.
Du har din egen skrivestil, din egen stemme, så hvorfor prøve at lyde som en anden?
Kan du huske de der tv-programmer, som handlede om at synge og lyde mest som Whitney Houston, Elton John eller hvem der nu var på aftenens program? Det var meget skægt, for en aften. Men det fik ikke seerne til at gå ud og købe vinder-imitatorens næste store cd, vel?
Du skal ikke prøve at lyde som en anden, for folk vil alligevel helst have den ægte vare. Jeg gider ikke læse en roman der lyder helt vildt meget som en Marian Keyes roman – nej, jeg vil gerne læse en roman af Marian Keyes!
Hver fugl synger med sit næb, og skriver du med din stemme, så er der større chance for at folk vil købe din bog.
Løgn 5: Jeg har skrevet bogen, så nu kan jeg slappe af
Jeg har en sandhed til dig: Din bog sælger ikke sig selv. Desværre.
Så længe du vil have folk til at købe din bog, så længe skal du sørge for at de ved den eksisterer. Simpelt sagt.
Du kan sagtens være heldig at sælge nogle få eksemplarer, fordi folk lige kom forbi din bog i boghandlen (eller på boghandlens hjemmeside) men det er ikke noget du kommer til at kunne leve af. Heller ikke selvom din bog er fantastisk.
Skal du sælge din bog, så skal du rent faktisk sælge den; tweete om den, blogge om den, facebooke om den, fortælle din mor om den, fortælle pressen om den og linke til den, så folk ved hvor man køber. Det lyder hårdt, det kan det også være, men som selvudgiver bestemmer du helt selv tempo og intensitet.
Som du kan se , så får vi som forfattere intet ud af at lyve for os selv. Er der nogle løgne som ikke er på listen, som du har lagt mærke til at du fortæller dig selv?
Anja Carolina Christensen 