Minder din hovedperson for meget om dig selv?

Jeg gik fuldstændig i stå, midt i en af mine skriverier. Der var blevet placeret en usynlig murstensvæg mellem mig og den næste sætning. Jeg skubbede mod den dyne usynlige dyne og kom ingen vegne.

Jeg fattede ingenting, for jeg vidste hvad der skulle ske i næste kapitel. Jeg kendte slutningen, hvorfor kunne jeg så ikke beskrive hvad der skulle foregå? Hvad min heltinde tænkte og følte?

Har du nogensinde følt sådan før?

Jeg opdagede at jeg ikke kunne få adgang til min kære heltindes følelser og tanker, fordi jeg et eller andet sted på vejen var begyndt at skrive om mig selv! Og rimeligt misfornøjet sad hun så ude i grøftekanten og kiggede på. Jeg havde væltet hende ud af plottet og kunne så ikke forstå hvorfor hun ikke ville tale til mig! Det var sket ubevidst, det var ikke med vilje at jeg ville skrive om mig selv. Tværtimod, jeg kender jo mig selv – det er langt sjovere at udforske nye og spændende karaktertræk og være vidne til mine fiktive venners bedrifter, end at være i mit eget hoved.

Hvordan kunne det så ske at jeg kom til at skrive om mig selv?

Fordi alle fiktive personer jeg opfinder har et lille stykke af mig i sig, hvad enten jeg er bevidst om det eller ej. Der er fragmenter vi deler, hvor små de end kan være. Men spændingen for historien, interessen, passionen – de forsvinder når jeg lytter til “den forkerte stemme” – altså min egen og ikke min karakters stemme. For de skal nok fortælle mig hvad de vil, ingen tvivl om det. Men det kræver at jeg hører efter.

Jeg kan ikke altid finde tilbage til dem så nemt, når jeg har smidt dem i grøften ved en fejl. Det kræver at jeg tuner mig selv ud og tuner ind på dem. En nyttig ting til at kickstarte den proces er at lave en modsat-liste.

En modsat-liste er en liste over ting jeg IKKE ville gøre, føle eller tænke. Som i nogensinde! Når jeg udvider mit sind og tænker udenfor de vante rammer om hvad jeg finder “rigtigt”, sker det at jeg ser nogle ting på listen, som min hovedperson til gengæld ville mene eller føle.

Men hvad så hvis modsat-listen ikke virker?

Det sker at jeg skriver en modsat-liste og der ikke sker en disse! Ingen af de ting der bliver skrevet ræsonnerer med hvordan min hovedperson er. Hvad så?

Der er okay, for når jeg laver listen tvinger jeg mit tankespor i en anden retning, åbner sindet op til bedre at kunne høre hvad der bliver sagt fra min fiktive ven. Når først jeg tvinger min egen personlighed til at tie stille, kan jeg som regel godt høre hvad der bliver sagt – hvis ikke må jeg ty til andre midler – som visuel stimulering. Det skriver jeg om snart her på bloggen.

Sådan laver du din egen modsat-liste

• Sæt dig ned og tænk over den situation du ikke kan skrive dig ud af, hvad sker der i den scene?
• Skriv så hvordan du ville agere, tænke og føle i sådan ens ituation. Alt hvad der overhovedet falder dig ind skal ned på papiret.
• Bagefter skriver du så det modsatte.
• Når du er færdig læser du det igennem med tanke på den person du sidder fast med, og ser om noget passer på hans/hendes personlighed.

Det kan også ske at du midt i læsningen finder ud af at din hovedperson ligger lige midt imellem det du ville gøre og det du ALDRIG ville gøre – fedt, så har du fået hul igennem!

Virker listen ikke? Det er okay, fortsæt modsat-tankegangen hver gang du forsøger at skrive på scenen, eller brug andre midler som eks. visuel stimulering, som jeg skriver om snart.

Har du nogle gode tricks du gør brug af?

Del dem i kommentarfeltet herunder.