Hovedrengøring – den digitale slags

Jeg er i gang med en god hovedrengøring, altså digitalt. Det går så stærkt derude på inder-næddet (som min bedstefar kaldte det) at ens biografi på hjemmesiden eller billedet på ens sociale netværksprofil hurtigt får samlet støv. Det samme gælder de små “bagsidetekster” til ens bøger, som trænger til engang imellem at blive set på …

Lokker din bagsidetekst folk til at læse din bog?

De fleste vender bogen om og tjekker bagsiden ud, før de beslutter sig for om de vil købe en bog eller ej. Og taler vi e-bøger så er bagsideteksten som regel skrevet i en boks ved siden af din bog på e-boghandlerens hjemmeside. En god tekst kan være afgørende for om din bog bliver læst …