Der er to dage til at jeg kaster mig ud i NaNoWriMo (National Novel Writing Month) og forsøger at skrive det meste af min roman, Delphine, på 30 dage.
Det er to drømme, som jeg har haft længe: at skrive en god lang historie og at deltage i NaNoWriMo. Hver gang det er blevet november, har det bare ikke passet på den ene eller den anden måde, men i år kunne jeg se at det kunne lade sig gøre og jeg ville få chancen for at blive færdig med første udkast en måned tidligere end ellers antaget – perfekt!
Der er mange måder at skrive en historie på, man kan skrive i små bidder, mens man pendler fra jobbet, i weekenderne, stå tidligere op, gå senere i seng etc. Men jeg tror de fleste af os der skriver, drømmer om uforstyrret skrivetid, at tage i sommerhus, på retreat eller bare kunne tage os tiden derhjemme.
Jeg ser på NaNoWriMo som et skriveretreat der foregår hjemme. Og jeg både glæder mig og frygter lidt hvordan det vil blive at skulle skrive hver dag på historien og prøve at nå det gyldne mål på 50.000 ord.
Alle drømme koster noget, enten tid, kræfter, sved, tårer, penge – en eller anden form for indsats. Selv det at vinde i lotto, kræver at man køber en kupon først. Hvad koster NaNoWriMo så?
I penge ingenting. Men det koster tid, dedikation (og jeg er sikker på at det også kommer til at kræve ondt i numsen og måske noget frustration) og mit sociale liv.
Jeg har den luksus at jeg ikke skal finde tid før og efter et job ude af huset, men jeg bytter mit sociale liv ud med at skrive en bog i 30 dage.
Fra den første november er det mig og Delphine hver eneste formiddag og indtil der står 1667 ord på siden den dag. Jeg ved at jeg skriver langsomt på denne her historie. Nogle gange flyver de ud af en, andre gange er det hårdt arbejde. Jeg elsker denne her historie, men den falder ikke over sine egne ben for at præsentere sig selv, så jeg ved at der ikke bliver tid til andet. Og det er en fin pris for mig at betale. Jeg kan jo se folk i december. Hvilket også er en meget sjovere og mere hyggelig tid at være social i alligevel.
Jeg kunne godt have fulgt den oprindelige plan og så være blevet færdig med Delphine i december, men jeg har jo fået den idé at lave en bogjulekalender og med alle de bøger som diverse skønne forfattere har doneret til den, bliver den noget større end jeg havde regnet med og skal nok holde mig beskæftiget der, så jeg tror på at det er en god idé at bure mig inde med romanen nu.
Alting koster noget, men hvis prisen er den rigtige, så gør det ingenting. Hvad koster din drøm?
Anja Carolina Christensen 