Selvudgiver uden pauser

 

 

Nogle gange er selvudgiver-livet ikke så fedt. Jo, det er rigtigt nok – det sagde jeg!

Jeg, som elsker at være selvudgiver og aldrig har overvejet andet. Som elsker kontrollen og fleksibiliteten. Har jeg lyst til at ændre forsiden på en af mine e-bøger? Ja, så går jeg bare i gang og gør det. Og hvem bestemmer hvilket cover der er fedest? Det gør jeg! Har jeg ikke lyst til at udgive min bog næste måned alligevel? Så rykker jeg da bare deadlinen! Vil jeg udgive før? Så gør jeg da bare det! Vil jeg give en af mine bøger gratis væk? Gjort!  Det er sgu da fedt!

MEN! Ja der er altid et men, ikke? Men, selvudgiverlivet er også hårdt. Jeg siger det ikke for at skræmme dig væk (og måske er du ligeglad og kom bare for bøgernes skyld – så er du fritaget for at lytte på mig og kan hoppe op i menuen og finde dem) men for at være realistisk.

Drømmer du om at selvudgive, eller gør du det allerede, så er det rart at vide at når du støder hovedet mod muren og synes at det er hårdt, så er der andre der kender den følelse.

Som selvudgiver skal man ikke bare skrive bøger og sætte dem til salg. Der er ansvaret for at finde betalæsere og redaktører, korrekturlæsere og grafikere. Man kan selvfølgelig godt lave sine ebogs-forsider selv, men så skal der bruges tid på at finde billeder og lege med grafikken. Der skal markedsføres og promoveres. For bare at nævne nogle af de ting, der fylder en selvudgivers dagligdag. Læg endnu mere arbejde til, hvis du vil udgive dig selv på det internationale marked. Så skal du udføre alle disse opgaver på et andet sprog, findes oversættere, skabe netværk på ny etc.

Jeg elsker det hele, også når det er skidesvært, nyt og fremmed eller ikke til at få til at virke. Men nogle gange kunne jeg godt tænke mig en god lang pause, hvor det eneste jeg skulle var, at sidde et eller andet øde og stille sted og bare skrive, skrive, skrive!

Der kommer aldrig tid nok, sådan tror jeg alle forfattere har det. Så er der familieliv, vasketøj, snotnæser på børnene, arbejde eller et eller andet i vejen, for uanede mængder skrive-ro. På en eller anden måde lykkes det alligevel. Man finder tidslommerne og knokler på. Og det er det man skal som selvudgiver. Finde skrive-tidslommerne rundt om de administrative opgaver.

Jeg kan mærke at jeg er utilfreds, der er ikke nok skrivetidslommer for tiden. Derfor har jeg for en stund, givet slip på idéen om at oversætte mine engelske kortromaner til dansk og mine danske noveller til engelsk.

Jeg har 3 romaner der gerne vil skrives og jeg kan ikke nå det hele. Sådan er det også at være selvudgiver. Man må erkende at man ikke er en blæksprutte, at man kun er én person. Det internationale marked må vente for nu. Den tanke giver glæde og ro. Lige om lidt slipper jeg Frigjort løs (sneak peek lige her!) og bagefter skal jeg videre med romanen jeg startede på i foråret. Jeg glæder mig så meget! Jeg holder sommerudsalg nu, de fleste af Ordlaboratoriets bøger er sat ned resten af August, og fra September af står den så på skrivetid. Der kommer ingen specielle kampagner fra min hånd igen før til jul, for forfatteren i mig skal have lidt tid, nu hvor selvudgiveren har fyldt så meget.

Balance, det er dét, som det altid handler om ikke?