Frigjort – Læseprøve – Anja Carolina Christensen

Charles sukkede frustreret og tændte en cigaret. Hvor helvede blev Greta af? Han tastede nummeret igen på mobilen og satte sig ned på den overflod af bagage som fyldte hele gaden. Det var en typisk smal italiensk gyde med dårlig plads til nutidens trafik, og her stod han og fyldte det hele med et bjerg af Gretas bagage, men uden nogen Greta. Som sædvanligt!

“Greta, for helvede! Klokken er 10, og vi kører om en halv time. Hvis du ikke er her så efterlader jeg dine kufferter midt på gaden!” Bjæffede han af telefonsvareren. Men det vidste de begge to godt var ikke var sandt. Det var nok derfor hun spillede den slags tricks; hun vidste at han ville lade hende slippe afsted med det.

Hun holdt ham altid hen, men gav ham alligevel nok til at han accepterede når hun stak af på eventyr. Han strøg hånden henover furerne i panden som hun havde givet ham. Altid ventede han i frustration på at hun skulle komme og starte deres tosomhed op igen. Aldrig fik han forløsning. Af den ene eller den anden slags.

Den storbarmede italienske receptionist fra det lille pensione, hvis udskæring var blevet dybere for hver dag i ugen de havde været her, kom ud med en espresso til ham. Han smilede taknemmeligt til hende. Hun var indbegrebet af italiensk skønhed og udskæringen på den stramme top kunne i dag ikke være dybere uden at det ville blive kaldt at være nøgen. Hun havde ikke bh på, og brysterne pressede faretruende mod det hvide stof. Laura hed hun, og hun havde flirtet med ham hele ugen, men han havde høfligt ignoreret hende. Greta havde ikke lagt mærke til noget som helst. Hun var vant til at være stjernen i showet, bogstaveligt talt, og hun vidste at Charles ikke ville vige fra hende. Hun stak altid af på disse eventyr, når de filmede i udlandet.

“Er hun ikke kommet endnu?” Laura lænede sig op af bjerget af bagage, og han kunne ikke lade være med at lade blikket glide op af de silkebløde brune ben i stiletterne, henover de kurvede hofter, som slog et ordentlig slag ind mod taljen for så at blive overmandet af de tunge bryster som hang løst bag den stramme top. Det fik ham til at tænke på modne frugter, klar til at blive plukket. For fanden, hvor havde han lyst til at lade en finger hive ned i toppen og frigøre de brune runde meloner. Hvorfor skulle han ikke?