Her i mit lille ordlaboratorie spirer det frem med idéer og bøger og mange spændende ting. Faktisk så meget at jeg nogle gange ikke kan sove om natten, fordi jeg hele tiden vågner af begejstring, for at blive skuffet over at det ikke er morgen endnu – så jeg må lukke øjnene og vente lidt længere før næste arbejdsdag går i gang.
Jeg burde have haft et mellemnavn og havde mine forældre velsignet mig med et, burde det have været Utålmodig.
Jeg ejer ikke et gram af den slags dyder og har en tendens til at kaste mig frådende over de små spirende guldkorn, som var det en Othellolagkage fra La Glace (heller ikke dér ejer jeg nogen former for mådehold!).
MEN, og det er nu du skal lytte godt efter hvis du kan genkende dig selv i mig; at vente er en selvdisciplin der kan opøves med årerne og jeg har med mine 34 år i bagagen efterhånden nok visdom til at vide, at praktiserer jeg et gram venten her og der, så sker der mirakler!
For når jeg træder ud af bedet og giver spirerne luft sker der magiske ting og sager. Så kan jeg senere med al min utålmodighed kaste mig over at luge ukrudtet ud.
Step away from the manuscript!
Træd tilbage fra dit manuskript når du har kastet første udkast ned på papiret, bryg en kop kaffe og nyd forårssolen inden du går tilbage og redigerer dit blogindlæg og luk øjnene og tæl til hundrede eller meditér, inden du sender artiklen afsted til redaktøren.
Hvorfor? Fordi når du træder ud af bedet og lige giver historien, indlægget, rapporten eller mailen tid til at suge luft og næring til sig, så bliver det meget bedre i sidste ende.
Giv det tid til at ånde, før du piller ved det igen. Ligesom med kærlighed kan lidt afstand få det hele til at gro bedre 🙂
En god måde at få din bog til at spire på, er at sende den ud i verden, til dine betalæsere eller din redaktør, og få noget luft i hovedet til at tænke kreativt og klart igen. Du bliver bedre og mere skarp og det gør din bog også.
Tålmodighed er måske en dyd, men den er også gødning til din næste bog!
Anja Carolina Christensen 
Skriv en kommentar