Ane-Marie Kjeldberg, aktuel med “Jeg får døden”, om at mikse selvudgivelse med forlagsudgivelse

Dagens interview er med bog-aktuelle Ane-Marie Kjeldberg, som netop er udkommet med Jeg får døden.

Ane-Marie kunne meget vel kaldes for en “hybrid-forfatter” da hun selvudgiver og forlagsudgiver på kryds og tværs. Forfattere har i dag mange muligheder for selv at sammensætte sine bogudgivelsers vej til læserne og i dag kan du læse med, når jeg spørger ind til hvorfor Ane-Marie har valgt den model.

Du har udgivet dine bøger hos forskellige forlag, f.eks. lydbøger hos Lindhardt og Ringhof, nu din nyeste hos mikroforlaget Candied Crime og mange af dine bøger har du selvudgivet – hvordan kan det være at du ikke er gået den klassiske vej eller selvudgivervejen 100 %?

Det var egentlig ikke nogen bevidst beslutning i den forstand. Det udviklede sig bare sådan.
Min allerførste roman, Keramik, udkom faktisk (kun) som e-bog, dengang ingen kendte til e-bøger. Det var i 2004 hos noget, der hed eForlaget. De var for tidligt ude – ingen i Danmark var modne til e-bøger – så forlaget lukkede desværre meget hurtigt igen.
Men det var første gang, jeg fik et manuskript antaget af et forlag, og jeg fortsatte i den retning. Jeg tror slet ikke, jeg på det tidspunkt vidste, at man selv kunne udgive sine bøger, og jeg tror ikke, der var mange der kastede sig ud i at selvudgive her i landet på den tid.
Siden fik jeg så to romaner antaget af Forlaget Facet. Det var fedt, der kom nogle avisanmeldelser m.m. (nogle af dem endda gode!), og jeg regnede med, at det var vejen frem – at blive papirudgivet på et forlag.
Men jeg begyndte med årene at se, at flere og flere udgav selv, og at nogle havde held med det. Og det tiltrak mig – dette at man selv kunne bestemme, hvordan bogen skulle se ud, hvad den skulle indeholde, hvordan den skulle markedsføres. Med hensyn til markedsføring var jeg på et ret tidligt tidspunkt optaget af mulighederne på nettet – blogs og med tiden Facebook, Instagram og Twitter. Og jeg fandt, at en del af de etablerede forlag var noget langsomme til at fange og bruge mulighederne der.

Da jeg så havde skrevet min erotiske novellesamling Aktstykker, vidste jeg, at Facet ikke ville udgive den – da man også i høj grad udgiver bøger for børn og unge på dette forlag, ville bogen ikke passe ind. Jeg forsøgte mig hos et par andre forlag, og fik besked om, at bogen var af god kvalitet, meeen at man ikke lige turde binde an med den. Et forlag skrev kort og godt til mig, at novellerne var velskrevne, men at ”danskerne ikke vil læse den slags”. Så besluttede jeg at lade det komme an på en prøve og udgav selv bogen i e-format. Og det viste sig, at danskerne gerne ville læse ”den slags”. Rigtig gerne. Og på Litteratursiden.dk fik den et par fine og anerkendende anmeldelser. Bogen har solgt vældig godt og kom på bibliotekernes eReolen, hvor den udlånes i stort tal måned efter måned.

Denne oplevelse gav mig blod på tanden, og jeg udgav en række bøger på samme vis.
Det har været en stor glæde – og jeg har høstet mange erfaringer med hensyn til særligt markedsføring.
Siden henvendte Lindhardt & Ringhof sig – temmelig overraskende – til mig og ville gerne lydbogsudgive flere af mine selvudgivne værker. I første omgang de erotiske Aktstykker. Det tog jeg imod med kyshånd, da det føltes som et lille blåstempel til bøgerne, og jeg tror også en del læsere ser det sådan. Lydudgaverne har givet mig et lille forskud, og på sigt vil de også kunne give mig royalties – men jeg fornemmer også, at L&R-lydudgaverne har påvirket salget af e-bøgerne i gunstig retning. Det er måske egentlig det vigtigste ved dem.
Og som en udløber af de forskellige udgivelser blev jeg i år af forlægger Karsten Nielsen opfordret til at bidrage med en novelle til den erotiske antologi Udsøgt, som kom ud på Byens Forlag i sommer. Jeg var glad for, at en forlagskapacitet som Karsten Nielsen (han har over 30 års forlagserfaring, blandt andet hos Peoples Press og Lindhardt og Ringhof) gerne ville have mig med. Dét og henvendelserne fra Lindhardt & Ringhof viser mig, at hybridvejen er noget værd, at de traditionelle forlag begynder at tage selvudgivelser alvorligt – i stedet for blot reflektorisk at se ned på dem og forfatterne bag, som mange gjorde i starten.

Som et lille kuriosum kan jeg i øvrigt fortælle, at mine to romaner fra Facet (Fred og ro samt Marcipansøstre) om nogle måneder genudgives i e-form af Lindhardt & Ringhof.

Hvorfor har du valgt at udgive via Candied Crime, fremfor at selvudgive din nyeste bog Jeg får døden?

Det har flere grunde.
For det første ville jeg gerne have Jeg får døden ud som papirbog, og havde lovet mig selv, at jeg aldrig ville kaste mig ud i at selvudgive på papir! Jeg vidste, at det ville være uoverkommeligt for mig.

For det andet følte jeg efterhånden trang til at få andre øjne – og helst virkelig professionelle – på et manuskript inden udgivelse. Man kan godt gå og blive lidt blind for sine egne skriverier. Og selv om jeg har flere forfatterkolleger og andre kloge folk, som ofte giver mig sparring, så begyndte jeg at savne at få helt fremmede øjne på. Og gerne sådan rigtig litteraturuddannede øjne.
For det tredje var jeg begyndt nu og da simpelthen at savne at have et forlag i ryggen – at føle mig mindre frit svævende. En god forlægger kan være en uvurderlig støtte, også mentalt. Og en god forlægger kan klare mange af de praktiske opgaver, som kan komme til at fylde enormt, når man kun nu og da udgiver noget selv – man har det med at glemme processerne fra gang til gang. Jeg har i hvert fald!
Og jeg havde gået nogen tid og holdt lidt øje med Candied Crime og Dorte Hummelshøj, som står bag det. Jeg havde en fornemmelse af noget seriøst og meget sympatisk. Og jeg fik mere og mere den opfattelse, at Dorte og jeg havde lidt af den samme smag inden for krimier. Så til sidst vovede jeg pelsen og spurgte, om man ville se mit krimimanuskript. Det ville man gerne – og der blev endda flux sat en cand. mag. i litteraturhistorie på som ekstern konsulent. Det var jeg vældig glad for. Og forlaget fandt – hurra! – bogen værd at udgive, vi blev enige, underskrev kontrakt, udførte et spændende redigeringsarbejde (med den nævnte konsulent på) – og for få dage siden udkom bogen. Det har været et yderst positivt forløb.

Hvordan ser du forfatterens rolle i fremtiden på det danske bogmarked? Er det fremtiden at gå ”hybrid-vejen” og vælge og fravælge fra bog til bog?
Ja, det tror jeg, vi vil se mere og mere af. Dette med, at man er bundet til ét forlag, synes at være en saga blot. Så forlagene skal være meget oppe på mærkerne for ikke at ryge bag af dansen. De skal lægge meget mærke til, hvad læserne gerne vil have. Det kan de blandt andet tage bestik af ved at se på, hvilke selvudgivne eller mikroforlagte tekster, der ryger op på salgs- og udlånslisterne. Forfatterens rolle i den sammenhæng er at være fleksibel og modig – for eksempel ved nu og da at udgive en tekst selv.

Tror du at selvudgivervejen har banet vej for at nye forfattere har større chance for at blive læst og måske tjene lidt penge på deres bøger?

Det tror jeg bestemt. Der er mulighed for en meget mere direkte kontakt med læserne, når det tunge forlagsapparat ikke altid skal i sving, før noget når ud. Mine erotiske Aktstykker tiltalte for eksempel masser af læsere, selv om forlagene mente, at danske læsere ikke kan lide erotik. Det fik jeg – og forlagene – kun fundet ud af, ved at jeg selv tog mod til mig og bare udgav bogen.

Hvad er dit bedste råd til en nystartet forfatter som vil gå selvudgivervejen?

Gør dit arbejde ordentligt. Send ikke ufærdige eller sjuskede tekster ud. Læs korrektur – eller få andre til det. Gennemgå også logik og sammenhæng i din tekst nøje – få rigtig gerne andre til at kommentere. Brug tid på det. Megen tid. Og lad så teksten hvile, når du mener, den er fuldstændig færdig. Lad den ligge mindst fjorten dage, og læs den så igen. Ofte vil man opdage, at noget stadig bør ændres og tilrettes.
Så altså: 1) Vær omhyggelig, 2) få gerne en second opinion og 3) giv dig tid.

Hvordan skal hun/han få gjort opmærksom på sig selv og sin bog på bedste vis?

Facebook er guld værd i den sammenhæng. Det samme er Instagram og Twitter. Selv kører jeg også diverse blogs, hvor jeg nu og da siger lidt om mine bøger. Det vigtige er her at linke på spændende vis til opslagene via fx Facebook – ellers får de ingen læsere.
Og så er en profil – og dermed en blog – på Litteratursiden.dk efter min erfaring en god idé. Direkte reklamer for ens bøger tolereres ikke her – men man kan jo godt på høflig og kreativ vis få nævnt dem alligevel …
På FB skal man huske ikke kun at skrive ”køb min bog!”, ”køb min bog!”, selv om det er det, man har lyst til. Ens venner og bekendte kører trætte i det og ser til sidst overhovedet ikke, hvad man lægger op. Man må finde forskellige vinkler på sine bøger – og man må ind i mellem skrive om noget helt andet. Hvis folk skal have lyst at købe ens bøger, skal de også have lov at se, at man ’bare’ er menneske nogle gange – lufter hunden, holder ferie, læser avisen. Man skal også huske at reagere på andres opslag, så man ikke fremstår som en eller anden selvfikseret promotionrobot. Det er noget, jeg ved, at jeg selv ikke er god nok til – ofte synes jeg ikke, jeg har tid nok til at følge med på FB.
Jeg har også i et vist omfang benyttet mig af betalte annoncer på Facebook. Nogle gav absolut intet salgsmæssigt, andre gjorde. Endnu har jeg ikke helt gennemskuet, hvornår de virker, og hvornår ikke. Jeg tror dog, at jeg har opdaget én vigtig ting – vil man annoncemæssigt linke til netboghandler, skal man kun linke til de allermest kendte som Saxo og Arnold Busck. Også selv om ens bog er billigere hos andre. Danske bogkøbere er åbenbart meget ængstelige i forhold til boghandler, de ikke har hørt om tusind gange før.

 

Hvilke råd vil du give til en selvudgiver, som gerne vil sælge rettighederne til lydbøger?
Hvis du har valgmuligheder, så vælg det lydbogsforlag, der har den bedste signalværdi. Det store forlag med det kendte navn fremfor det lille. Jeg tror på, at en lydudgivelse hos et velkendt forlag kan have en afsmittende blåstempeleffekt på eksempelvis selvudgivne bøger. Og sørg for at få et forskud fra lydforlaget – det er sådan en dejlig og opmuntrende oplevelse!

Nogle af dine bøger på er Amazon, på dansk vel at mærke, er det en vej du tænker at gå i fremtiden – at udgive på engelsk?

Det er Lindhardt & Ringhof, som har lagt nogle af lydbøgerne på Amazon. Hvad deres tanke er med det, ved jeg faktisk ikke.
Jeg har ikke selv planer om at udgive på engelsk. Det vil kræve for stor en investering at sørge for ordentlige oversættelser. Men om nogle af mine forlæggere kunne finde på det med tiden, ved jeg ikke. Time will show!
Jeg har til gengæld nu og da overvejet at udgive på tysk, da jeg har tysktalende og tyskskrivende i mit bagland. Men det ville formentlig kræve en eller anden professionel korrektur, da ’mine’ tyskere lever i Danmark og har gjort det i mange år, hvilket kan give et lidt gammeldags tysk. Så igen – der vil skulle investeres. Så vi venter lige lidt og ser …

Kan du anbefale at putte sine bøger på dansk på Amazon eller et andet udenlandsk site?

Personligt tror jeg ikke, det giver ret meget. Der skal nok oversættelser til.

Dine første bøger blev forlagsudgivet, har du planer om at genudgive dem selv?

Den første kom som nævnt på eForlaget. Den tror jeg ikke skal genudgives. Jeg synes ikke – set i bakspejlet – at den er helt god nok. Eller det tror jeg ikke, den er. Det er faktisk mange, mange år siden, jeg sidst har læst den. Måske skulle jeg prøve at kigge lidt på den?

Bøgerne, der kom på Facet (Fred og Ro samt Marcipansøstre), genudgives som sagt i e-form af Lindhardt & Ringhof inden længe. Det glæder jeg mig meget til. Håber, at de med den rette eksponering på FB mv. kan få et nyt salgsryk!

Til sidst, fortæl om din nye bog – hvad kan vi forvente af moppedrengen med det smukke cover?
Ja, det er et virkelig flot cover, ikke? Caroline Kjellberg Juul Mortensen har gjort et fantastisk stykke arbejde på grundlag af Kasper Nymanns flotte foto.
‘Jeg får døden‘ skal man købe, hvis man kan lide en spændende, men dog (forholdsvis) ublodig krimi med fokus på psykologien. Og hvis man sympatiserer med tanken om en midaldrende kvindelig hospitalspræst som detektiv (en detektiv, der ikke hopper fra skyskrabertag til skyskrabertag eller slår morderen ud med karatehug eller jiu-jitsu-spark) – i samarbejde med en ung (og flot) (alt for flot …) mandlig psykolog.
Bogen er ikke kun underholdning (det er den dog også!), men tager samtidig et livtag med nyspirituelle miljøers og alternative helbrederes ansvar i kontakten med syge eller på anden måde skrøbelige mennesker.
Krimiforfatteren Hans Schmidt Petersen, som jeg har stor respekt for, har sagt om den, at den er: “Et farligt, dødbringende eventyr, med et bestialsk mord og pludselige, rørende indblik i den menneskelige natur. Et eventyr, der til sidst byder på en fuldstændig overraskende, tragisk vending, der hæver denne krimi langt ud over det ordinære.” De ord er jeg meget, meget glad for – og jeg håber selvfølgelig, at mange læsere vil være enige med ham!

Ane-Marie Kjeldberg huserer på Skrivestueliv