Julen er magi og kærlighed

darren-coleshill-178462
Photo by Darren Coleshill on Unsplash

 

Nu har vi ramt den sidste måned og mørket og for mig har det altid været den oplagte tid til at reflektere over året der gik, men også i den grad at give mig selv lov til at virkeligt hygge igennem.

 

En perfekt jul for mig handler om at have tid nok, til at nyde duftene fra de varme, krydrede drikke, nyde lysene som folk sætter op (jeg elsker at være flyttet i rækkehus hvor den ældre årgang og børnefamilierne hver i sær pynter så der er noget for alles øjne og smag – nogle gange lufter vi hunden en ekstra gang om aftenen rundt om bebyggelsen for bare at kigge på hvad folk har fundet på), have tid til at lave slow-food i køkkenet til al slags julemusik, både den rolige og stemningsfulde (Frank Sinatra er et hit herhjemme hvert år) og den poppede man kan synge med på og være sammen med de vigtigste mennesker i mit liv.

 

Ikke alle jule er lige harmoniske, for livet holder ikke pause og jeg har haft min del af langtfra perfekte jule, som eks. sidste år hvor min hund blev overfaldet og bidt voldsomt af en anden hund i skoven og hele december handlede om at pleje ham så han blev rask og fin igen, og vi vist kun nåede at have to stykker julepynt oppe, og det kender du sikkert, det med at julen kan være meget langtfra et glansbillede.

 

Men, julens ånd er kærlighed og magi og den kan altid findes i bøgernes verden. Derfor elsker jeg at læse og skrive julehistorier for i en lille stund kan man hente noget af julens ånd frem (ligesom med en god julefilm), hvis den glimrer med sit fravær i det virkelige liv.

 

Jeg har netop selv bestilt 3 nye juleromaner af Debbie Maccomber (skal nok dele på Instagram og bloggen hvis jeg synes de er gode) og det er den bedste julehygge jeg kender. The i kruset, lidt sukkerfri chokolade og et tæppe på benene, et tændt lys og en bog i hånden…. Ah! Så er der julemagi!

 

I år har jeg ikke fået skrevet nogle nye historier hverken om jul eller andet, men mine gode gamle kortromaner og noveller dur heldigvis stadig 😉

Jeg håber du kan finde din julemagi-stund med en af mine historier i hånden.

 

Jeg ønsker dig en magisk og hyggelig december!

 

Reklamer

Flash Fiction: Johanne

Untitled design (1)

Jeg har besluttet at lave lidt sjov i gaden en gang i mellem på bloggen her, og poste små uredigerede historier, når jeg har tid. Det kom sig af at jeg fandt denne gamle sag på computeren og tænkte at det kunne være sjovt at dele, da der jo går noget tid før jeg kan dele min roman.

Denne historie er en lille Flash Fiction, altså en lille historie på under 1000 ord. En lille scene fra en kvindes hverdagsliv.

Johanne

 af Anja Christensen

Johanne sad ved det store hvide skrivebord på sit kontor. Hun kunne ikke finde de papirer hun skulle have med til mødet og hun var ved at blive irriteret over det. Hun vendte bunkerne igennem igen og igen. Hendes panderynke truede med at blive permanent da hun opdagede at de lå lige dér foran hende. Det var som om hun havde et hak i tiden, som et hak i en plade. Som om at det øjebliks forvirrethed var et hak der gjorde, at hun for et øjeblik ikke kunne se og høre virkeligheden og helt havde glemt, at hun som altid havde ordnet sine papirer i god tid og lagt dem frem. Først blev hun underligt til mode, sådan en blanding af svimmelhed og kvalme, men så faldt kroppen til ro. Verden var igen som den skulle være og hun kunne nu endda tilføje et lille smil på læben, over hvor fjollet hun havde været sådan at blive forvirret.

Hun drak sin kolde kaffe i ét hug, tog papirerne under armen og åbnede døren og gik til møde.

Johanne gik til møde mere eller mindre hver dag. I starten havde hun syntes at det lød enormt voksent og ansvarligt sådan at gå til møde, som om der skete noget ultraspændende der. Men i virkeligheden skete der ikke så meget til et møde, andet end at det tog for lang tid at blive enige om noget som helst. Hun havde vænnet sig til ikke hele tiden at prøve at afslutte møderne, når hun syntes at der var for meget ligegyldig snak over tingene. Hun havde lært, at for at føle at det var et godt møde, skulle alle føle at de var blevet set og hørt og havde fået opmærksomhed og tid. Hvilket var to ting Johanne syntes hun gav konstant til andre mennesker end sig selv.

Til sine to børn, sin mand, sin søster, sin mor, sin chef og sine kolleger.

Johanne arbejdede for et større advokatfirma i København. Hun havde været ansat i snart 3 år. Før det havde hun arbejdet for et mindre firma, men arbejdet havde hurtigt kedet hende og hun var blevet overbevist om at et skifte til et større firma kunne hjælpe hverdagens indhold til at blive mere spændende. Ak ja, græsplænen var måske større men græsset var nøjagtig samme farve grøn herovre.

Det sidste stykke tid havde hun virkelig haft svært ved at syntes der var noget som helst sjovt ved at arbejde. Hun burde jo egentlig være glad. Alt hendes hårde slid havde givet bonus. Firmaet var vokset og det var på grund af Johanne, som var en af de mest succesrige advokater i firmaet.

Alligevel manglede der noget indeni. Noget der ikke kunne defineres.

Måske var det derfor hun senere på dagen kom til at købe en flybillet. Til én person. Uden en returbillet.

Hun sad og fnisede uartigt i stolen og skuttede sig lidt som for at gemme sig som en lille pige bag computerskærmen. Blodet boblede rundt og gjorde hendes kinder røde. Tankerne fløj af sted om at sætte sig ombord på flyet og flyve til Paris. Indlogere sig på et hotel med udsigt til Eiffeltårnet, flirte med den franske tjener på restauranten om aftenen, købe tårnhøje stilletter og rouge i samme farve som solnedgangen, og slentre langs Seinen i det langsommeste tempo med solen i håret. Der kom liv i hendes blodårer for første gang i lang tid. Hendes puls dunkede som en glad disco-rytme, for hvert fantasibillede hun så for sit indre blik. Tænk, hvis hun slap tøjlerne og tog afsted? Tænk hvis det var Morten der skulle smøre madpakkerne og sortere vasketøjet, mens hun sippede cappuccino og havde hele dagen foran sig til at gøre lige hvad hun havde lyst til?

Telefonen ringede og Johanne rettede sig hurtigt op, drog et suk og mærkede den varme røde farve sive ud af kinderne imens højre hånd klikkede flyselskabets side ud af computerskærmen. Venstre hånd besvarede opkaldet og hendes mund bekræftede over for pædagogen i røret, at ja, hun, Mor til Sille, ville hente pigen med feber om kort tid. Johanne rejste sig og tog sin taske før hun gik ud af døren for at give lidt mere af sin opmærksomhed og sin tid. Det var jo sådan voksne opførte sig. Ikke?

Én stjerne til frigjort! Jeg fejrer det ved at give et eksemplar væk!

Frigjort

Tak til Claire som på Saxo har lagt en stjerne til Frigjort ikke for bogens indhold, men fordi hun føler sig snydt over længden. Synes nu ellers at 33 sider er generøst for en novelle, men Claire føler sig snydt og derfor skal bogen kun have én stjerne.

Tak til hende, for det gav mig lyst til at påpege at Sofia Love novellerne stadig lever i bedste velgående, og er nogle folk godt gider læseog dét skal vi da fejre med en konkurrence!

Senere på sommeren kommer alle novellerne fra Sofia Love i et box-sæt, men kan stadig købes enkeltvis og Sydlandske Nætter kan købes samlet allerede nu. Så tager vi en konkurrence dér også 😉 Men i dag gælder det, den famøse Frigjort – en sommerhed novelle om Charles og Greta som har svært ved at finde melodien med hinanden, og så kommer den eksotiske italienske Laura imellem dem!

Alt hvad du skal gøre for at vinde et eksemplar af Frigjort er at lægge en kommentar og skrive ja. Jeg trækker en vinder på onsdag den 12. August 2015.

Og har du allerede læst bogen vil det gøre mig så glad hvis du ville fortælle Claire på Saxo.com hvad du godt kunne lide ved novellen 🙂