Julen er magi og kærlighed

darren-coleshill-178462
Photo by Darren Coleshill on Unsplash

 

Nu har vi ramt den sidste måned og mørket og for mig har det altid været den oplagte tid til at reflektere over året der gik, men også i den grad at give mig selv lov til at virkeligt hygge igennem.

 

En perfekt jul for mig handler om at have tid nok, til at nyde duftene fra de varme, krydrede drikke, nyde lysene som folk sætter op (jeg elsker at være flyttet i rækkehus hvor den ældre årgang og børnefamilierne hver i sær pynter så der er noget for alles øjne og smag – nogle gange lufter vi hunden en ekstra gang om aftenen rundt om bebyggelsen for bare at kigge på hvad folk har fundet på), have tid til at lave slow-food i køkkenet til al slags julemusik, både den rolige og stemningsfulde (Frank Sinatra er et hit herhjemme hvert år) og den poppede man kan synge med på og være sammen med de vigtigste mennesker i mit liv.

 

Ikke alle jule er lige harmoniske, for livet holder ikke pause og jeg har haft min del af langtfra perfekte jule, som eks. sidste år hvor min hund blev overfaldet og bidt voldsomt af en anden hund i skoven og hele december handlede om at pleje ham så han blev rask og fin igen, og vi vist kun nåede at have to stykker julepynt oppe, og det kender du sikkert, det med at julen kan være meget langtfra et glansbillede.

 

Men, julens ånd er kærlighed og magi og den kan altid findes i bøgernes verden. Derfor elsker jeg at læse og skrive julehistorier for i en lille stund kan man hente noget af julens ånd frem (ligesom med en god julefilm), hvis den glimrer med sit fravær i det virkelige liv.

 

Jeg har netop selv bestilt 3 nye juleromaner af Debbie Maccomber (skal nok dele på Instagram og bloggen hvis jeg synes de er gode) og det er den bedste julehygge jeg kender. The i kruset, lidt sukkerfri chokolade og et tæppe på benene, et tændt lys og en bog i hånden…. Ah! Så er der julemagi!

 

I år har jeg ikke fået skrevet nogle nye historier hverken om jul eller andet, men mine gode gamle kortromaner og noveller dur heldigvis stadig 😉

Jeg håber du kan finde din julemagi-stund med en af mine historier i hånden.

 

Jeg ønsker dig en magisk og hyggelig december!

 

Reklamer

Et drys julemagi

til-juleelskeren

Jeg ved at jeg har været stille længe, jeg skriver nemlig på en roman, på engelsk. Og det tager noget længere tid end at skrive en novelle jo. Historierne har drillet mig lidt og der har været en del falske starter – skulle det være den eller den historie?

Ja, for idéer mangler jeg ikke. Og så var der spørgsmålet om jeg skulle skrive på dansk eller engelsk, for jeg elsker at gøre begge. Min allerførste kortroman var på engelsk og senere kom den så på dansk. Det var nytårsønsket. Der er ikke så meget at fortælle om når man er midt i processen med at skrive en bog – slet ikke når man er langsommere end normalt til at skrive den 😉

Så hvis du undrer dig, så er jeg her altså stadig og skriver af hjertets lyst på alle mulige ting.

Jeg ville bare så gerne lige stikke hovedet ind og ønske dig en rigtig glædelig jul!

Julen er en magisk tid, specielt i vores minder, og måske er det derfor at hver anden bogidé jeg får er til en julehistorie?

Forleden slog jeg et smut forbi mine bedsteforældre for at ønske dem en glædelig jul og min mormor fortalte om da hun var lille og om juleaften. Det var et magisk juleminde som gav mig en idé til en novelle – måske jeg skriver den i det nye år.

Hun fortalte om at de skulle til jul på gården hos hendes bedsteforældre. Om hvordan det store landkøkken med det lange bord, blev pyntet med dug, og der blev lavet mad hele dagen, ind imellem de pligter der stadig skulle passes på gården. Der var både flæskesteg og andesteg og alverdens retter. Jeg kunne lige se og dufte det for mig. Om aftenen skulle de i kirke og præsten gav en reprimande over at der var stuvende fuldt… hvor var de resten af året?

Når de skulle hjem fra kirken skød den genvej gennem den store skov i sneen som blev lyst op af månen.

Det var et magisk juleminde, føler jeg. Og for mig er det det som julen handler om. At drysse lys og magi ud over en ellers mørk og kold tid.Om at samles om god og nærende mad og være med hinanden.

Det er også de elementer som er at finde i mine julehistorier. Uanset og det er en sexet historie eller en sød, romantisk historie, så handler de om lys, amgi og menneskelig connection.

Jeg håber din jul bliver fuld af alle disse ting!

Du kan hente julenovellerne som e-bog på Saxo til en stille læsestund i juleferien.

TNYW (1) siadem-mindre-format-interioren-uventet-julegave

BogJulekalender2015 – 15.december

15L

Det er tirsdag den 15. december og i dag bliver det hot i Bogjulekalender2015!

Vi skal have fundet 3 heldige vindere til disse erotiske e-bøger. Der er en vinder der får Vildt fra Millie Blake og to vindere der får En Uventet Julegave af Sofia Love.

15Å

For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar på bloggen og skrive hvilken bog du gerne vil have hvis du vinder. Der bliver trukket en vinder i aften efter kl. 20 – vindere bliver offentliggjort her på bloggen i et separat indlæg.

Vildt

Om Vildt:

Erotisk Novelle: Althea afholder storvildtsjagter i Afrika – løvejagter. Hun har lige mistet en sporfinder, som døde efter et angreb af en arrig løve. Derfor har hun brug for den stærkeste og dygtigste sporfinder til at overtage pladsen. En af de lokale dukker op, og med det samme kan hun mærke, at sporfinderen er af en særlig kaliber – han er kæmpestor, høj, bred, og samtidigt så atletisk bygget, at man forventer at han kan reagere og bevæge sig med lynets hast. Han har et roligt og opmærksomt blik. Hans hud er mørk som natten, og dufter dragende. Et stykke stof er hængt skødesløst over hans krop for at dække de mest private dele, men det lykkedes ikke altid helt. Jægerne kommer fra rige udenlandske familier, og svømmer i penge. Det har ikke altid den bedste indflydelse på den medmenneskelige respekt og anstændighed, og det får Althea at mærke.
Vildt er en fortælling om vilde mænd, vilde dyr, vild sex, og vildt begær.

 

en uventet julegave

Om En Uventet Julegave:

Erotisk novelle: Julen har aldrig før været så sexet! Olivia er på julevisit i København, men da veninden Lise bliver syg og hun ender med at vikariere for hende, glemmer Olivia snart alt om juleindkøb og familiefester, for chefen David er sexet, maskulin og uimodståelig. Dagen på kontoret udmønter sig i en uventet julegave af den erotiske slags.

For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar på bloggen og skrive hvilken bog du gerne vil have hvis du vinder. Der bliver trukket en vinder i aften efter kl. 20 – vindere bliver offentliggjort her på bloggen i et separat indlæg.

Vi bliver ved!

Det er utroligt men sandt, men frem til den 25. (yes, der kommer en lille konkurrence den 25. – så hold øjnene åbne!) kan du vinde en masse spændende bøger på Ordlaboratoriets blog. Kom glad og vær med – og måske vinder du en julegave til dig selv?

Få BogJulekalenderen direkte i indbakken hver morgen – tilmeld dig her

 julekalender2015

Ordlaboratoriets BogJulekalender2015 Konkurrenceregler

Ordlaboratoriet og Anja Christensen er vært for denne online julekalender hvor du hver dag fra den 1. – 25. december 2015 kan deltage i konkurrencen om bøger, doneret af diverse forfattere/forlag.

Hver dag bliver der udloddet bøger, og du deltager ved at lægge en kommentar på Ordlaboratoriets blog under dagens indlæg. Du kan deltage til klokken 20 den pågældende dag, efter dette tidspunkt bliver der trukket en eller flere vindere, som bliver offentliggjort på bloggen i et nyt indlæg. Du kan kun deltage en gang per dag. Bliver du udtrukket som vinder bedes du sende din e-mailadresse og forsendelsesadresse hvis du har vundet en papirbog til ordlaboratoriet@gmail.com Ordlaboratoriet sørger for at forfatteren/forlaget får besked om hvor bogen skal sendes hen.

Det er alene forfatterens/forlagets ansvar at sørge for at vinderen får sin præmie.

 

Over 50 % rabat på Sofia Love noveller resten af året

Over 50 % rabat på Sofia Love noveller resten af året

“Julen varer længe – koster mange penge”

twitter-header1.png

Så derfor har jeg besluttet at alle Sofia Love noveller skal koste 8,95 kr. per styk. Det er en julepris, som jeg tror og håber spreder glæde.
Jeg ved nemlig selv hvordan det er, at have lyst til at købe en bog og nyde i juleferien, og så ikke have råd, fordi der er så meget andet der skal købes ind til jul.
Du kan se alle novellerne på dette link – husk at det kun er på SAXO.com prisen gælder.

Smagsprøver til alle!

Jeg er i oprydningsmode, også her på bloggen, og nogle ting bliver fjernet og nogle ting kommer til 🙂

Jeg har lagt læseprøver op på alle Sofia Love noveller nu, så du kan få en idé om hvad de handler om.

Falder du for en eller flere, føler jeg at det er min pligt at sige at de lige nu kan købes til halv pris i mit sommertilbud. Det gælder resten af August.

Tryk på forsiderne for at komme til læseprøven.

COVERnice2     COVERjulenovelleCOVERkreta2COVERbarcelonaCOVERmallorca2