Et drys julemagi

til-juleelskeren

Jeg ved at jeg har været stille længe, jeg skriver nemlig på en roman, på engelsk. Og det tager noget længere tid end at skrive en novelle jo. Historierne har drillet mig lidt og der har været en del falske starter – skulle det være den eller den historie?

Ja, for idéer mangler jeg ikke. Og så var der spørgsmålet om jeg skulle skrive på dansk eller engelsk, for jeg elsker at gøre begge. Min allerførste kortroman var på engelsk og senere kom den så på dansk. Det var nytårsønsket. Der er ikke så meget at fortælle om når man er midt i processen med at skrive en bog – slet ikke når man er langsommere end normalt til at skrive den 😉

Så hvis du undrer dig, så er jeg her altså stadig og skriver af hjertets lyst på alle mulige ting.

Jeg ville bare så gerne lige stikke hovedet ind og ønske dig en rigtig glædelig jul!

Julen er en magisk tid, specielt i vores minder, og måske er det derfor at hver anden bogidé jeg får er til en julehistorie?

Forleden slog jeg et smut forbi mine bedsteforældre for at ønske dem en glædelig jul og min mormor fortalte om da hun var lille og om juleaften. Det var et magisk juleminde som gav mig en idé til en novelle – måske jeg skriver den i det nye år.

Hun fortalte om at de skulle til jul på gården hos hendes bedsteforældre. Om hvordan det store landkøkken med det lange bord, blev pyntet med dug, og der blev lavet mad hele dagen, ind imellem de pligter der stadig skulle passes på gården. Der var både flæskesteg og andesteg og alverdens retter. Jeg kunne lige se og dufte det for mig. Om aftenen skulle de i kirke og præsten gav en reprimande over at der var stuvende fuldt… hvor var de resten af året?

Når de skulle hjem fra kirken skød den genvej gennem den store skov i sneen som blev lyst op af månen.

Det var et magisk juleminde, føler jeg. Og for mig er det det som julen handler om. At drysse lys og magi ud over en ellers mørk og kold tid.Om at samles om god og nærende mad og være med hinanden.

Det er også de elementer som er at finde i mine julehistorier. Uanset og det er en sexet historie eller en sød, romantisk historie, så handler de om lys, amgi og menneskelig connection.

Jeg håber din jul bliver fuld af alle disse ting!

Du kan hente julenovellerne som e-bog på Saxo til en stille læsestund i juleferien.

TNYW (1) siadem-mindre-format-interioren-uventet-julegave

Advertisement

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: