Dagens citat stammer fra Danielle Laporte som jeg er stor fan af. Hun kan mikse livs-visdom med poesi og business. Hun er helt sin egen, og det i sig selv er inspirerende!
Jeg ved ikke om du kan genkende det der med, at jo ældre man bliver, jo mere hviler man i sig selv? Jo mere stoler man på sig selv, og sine egne holdninger og meninger? Jeg oplever i hvert fald at det bliver nemmere at sætte grænser (selv når det er svært!) jo ældre jeg bliver. Og jeg føler det er på samme måde med det vi forfatter, det vi skriver.
Jo mere vi skriver, jo mere lærer vi vores egen skrivestil og forfatterstemme at kende og tør stå ved den. Også selvom andre synes den trænger til at få filet kanter for at passe ind i en boks.
Det er jo der selvudgivere har en fordel; de skal ikke passe ind i nogen boks, som andre har bestemt hvordan ser ud. Nej, de laver en boks der passer til dem i stedet! Der kan rumme det der er for vildt, for meget, for cheasy, for sentimentalt eller for sexet!
Og som Danielle Laporte så klogt siger: så er det jo det der gør os unikke – alle de specielle kanter vi ikke har slebet.
Skriv en kommentar