Jeg har forsømt min blog. Jeg har forsømt min Facebookside og jeg har i den grad forsømt min Twitter-profil i sådan en grad at jeg er gået fuldstændig imod mine egne råd og burde lukke den ned, for den tjener ingen funktion andet end at auto-poste mine blogindlæg. Som jeg ikke skriver.
Livet har været besværligt på det sidste, sådan er det jo nogle gange – den uartige unge! så kræver den ens energi og tid, når man står der og helst bare vil skrive bøger og være på Facebook!
Jeg har for længst lært hvordan jeg skal danse med Livet, så jeg ikke går ned med stress og andre ubehageligheder, men jeg har endnu ikke lært at forene det at være åben og delende på bloggen og de sociale medier med mit behov for at være fuldstændig alene i stilhed, bag lukkede døre, når jeg skriver.
Jeg vil være med hvor det sker og sprede ordet om mine bøger, men jeg vil samtidigt gemme mig og være alene! Modsatrettet!
Jeg har mange bøger i mig, der er virkeligt blevet åbnet op for den del af min hjerne, efter at jeg stod ved overfor mig selv at jeg ikke ønsker noget job højere i verden, end det at være forfatter! Ikke på deltid, ikke ved siden af noget andet. Men hele tiden, og kun det.
I takt med at jeg forpligter mig til min sjæls kald lærer jeg mig selv at kende dybt. Nu forstår jeg min huleboertendens, og det bliver pludseligt positivt at ville være i eget selskab og digte historier. Før piskede jeg altid mig selv til at være social, for det “skulle man jo”. “Kom så, Anja! Ud i solen med dig, du skal ikke sidde indenfor og læse bøger i solskin, tjep tjep!” lød det fra min indre forælder. ” Ud og leg med de andre!”
Nu hvor jeg har omfavnet min fantasi og min kærlighed for bøger er det kun naturligt at jeg har udforsket ensomheden lidt, nydt den, dyrket den. På bekostning af det udadvendte internetliv. Det er bare en af de mange udfordringer jeg stiller mig selv som selvudgiver. Men jeg tager imod udfordringen med åbne arme for der er noveller og romaner der skal skrives 🙂
Anja Carolina Christensen 
Jeg nyder den her blog. Meget. Trykker næsen flad mod glasset og ser på den fine Ordlaboratorie slørhale der vugger forbi. Mens den skyder ord ud af propellen. Det var bare det jeg ville sige 😉
LikeLike
Tak for din søde og meget poetiske kommentar! 🙂
LikeLike
Hej i Ordlaboratoriet.🙋.
Jeg er snublet over din side i min søgen efter at finde et kursus \ oplysninger om at udgive en bog jeg er igang med at skrive ( og har været ret længe nu)
Jeg finder det interessant hvad du skriver om behovet for både at arbejde \ skrive i fred og alligevel være ” på”.
Nu ved jeg ikke hvad du selv ellers skriver, men jeg synes netop det kan være problemet med eventuel bogudgivelse……OM jeg VIRKELIG vil dele min meget personlige livshistorie, som jeg i den grad nyder at sidde og skrive i fred og ro…..det er SÅ tilfredsstillende. Og ORKER jeg være selvpromoverende ?. Det er nemlig slet ikke min personlighed….. . Jeg vil jo foretrække at vi alle bare hjælpes ad og udvikler os i det tempo vi evner, mn synes samtidig at jeg har noget virkelig vigtigt at dele med mange mennesker.
Kender du nogen eller afholder du selv workshops i bogudgivelse ?
Hjerteligst god dag.
Susanne Holgaard.🙌
LikeLike
Tak for din komentar Susanne. Det er vist den introvertes lod når det kommer til markedsføring at man så skal dele ud af sig selv. Jeg skrev indlægget i 2014 og jeg vil mene at have fundet roen i at acceptere at der er en tid til det ene og en tid til det andet. Jeg tror det er helt okay at lukke døren mens man skriver og så være udadvendt bagefter. Og så beslutte sig for hvordan og hvad man synes det er sjovest at give lidt af sig selv når man skal promovere, for er det sjovt så går det hele lidt lettere 🙂
Jeg afholder ikke nogen kurser (endnu) men nu skriver ud bogudgivelse og det kan jo dække over meget. Mener du salgsprocessen/marketing? eller skriveprocessen?
umiddelbart tænker jeg på om Lene Dybdahl eller Katja Berger mon laver sådan noget, det kan være værd at google.
LikeLike