
For et par dage siden talte jeg med en veninde i telefonen. “Jeg skal også i gang” sagde hun. Den kender jeg godt! Og hver gang kommer jeg aldrig “i gang”-måske fordi når man prøver at gøre noget, såsom at skrive en bog, så går man ind i det med en anden energi end når man beslutter sig for at kaste sig ud i det og gøre det.
Prøver du at skrive en bog?
Eller skriver du en bog?
Når du konstant prøver at skrive en bog, men der ikke sker noget som helst fremskridt, så skuffer du dig selv. Og skuffer du dig selv hver dag bliver det at skrive en bog = skuffelse over dig selv.
= ikke særlig fed følelse!
Den eneste måde at skrive en bog er at gå i gang. NU. i dag.
Hvis du bliver ved med at befinde dig i “prøver” og aldrig rigtig får produceret et eneste kapitel, så vil du det måske ikke. Og det er faktisk okay.
Befinder du dig der, så giv dig selv lov til at give slip, så du kan bruge din energi på noget du brænder for. Det kan være at det engang var din drøm at skrive en bog, DEN bog – men drømme ændrer sig konstant, og måske prøver du kun, fordi du holder fast i en gammel drøm?
Vil du skrive en bog, så start med at skrive.
Og med de ord vil jeg gå tilbage til at skrive min første roman på dansk – det bliver noget med kærlighed og forviklinger, London og hede affærer.
Så, gå i gang nu, hvis du virkeligt vil skrive en bog og dyk ned i din kreative honningkrukke og giv den gas!