I dag interviewer jeg Susanne Meelbye om hendes oplevelser med at selvudgive på eget forlag, endda med nedsat syn.
Hvorfor valgte du at starte eget forlag?
Jeg opdagede hurtigt i mit forfatterskab, at jeg gerne, ville være med i hele processen, fra research til færdig udgivelse. Jeg ville gerne selv bestemme, indholdet i mine bøger, hvornår jeg udgav og ikke mindst, hvilke type bøger jeg udgav. Derfor besluttede jeg i sommeren 2015, at blive mit eget lille forlag som fik navnet Forlaget Meelbye.
Har du nogensinde været udgivet på et traditionelt forlag?
Ja jeg startede på et forlag, hvor jeg var medudgiver. Det betød, at jeg selv skulle betale for udgivelsen, men havde forlagets navn at læne mig op af.
Hvad har været den største gave?
Den største gave har været at bryde barrierer ved at vise at synshandicappede også kan skrive og udgive bøger. For mig, var det en helt speciel følelse, for det var en blanding af stolthed og sejr, fordi jeg har kun 25 % af et normalsyn.
Hvad har været den største udfordring?
Det er klart, at der er nogle ting, som er sværere for mig end for de seende. For eksempel når jeg er færdig med at skrive bogen, så lader jeg altid en meget god bekendt læse det og tjekke det for slå og grammatik fejl inden jeg sender det til korrektur. Hvorfor, – min stolthed. Jeg er journalist og bange for at blive set ned på, hvis der er for mange fejl i manus. Så hellere erkende at jeg har brug for et par ekstra øjne inden det går til korrektur. Det kan også være lidt af en udfordring, hvis jeg får mange bestillinger på mine bøger, som nu med den sidste, hvor jeg både skal sende til Danmark, Sverige og Norge. Og de har forskellige ønsker til signering og betaling. Så opretter jeg mapper på computeren, hvor jeg laver en struktur for de enkelte ting. Kopierer mail ind, hvor de hører til. På den måde kan jeg let overskue mit arbejde og det gør mig glad.
Vil du anbefale andre at starte eget forlag? Og hvorfor?
Et svært spørgsmål, fordi der er mange svar på det. For mig personligt var det helt naturligt at vælge den løsning, fordi jeg ville være herre i eget hus. Jeg har altid taget problemerne som de kommer, og jeg ligger ikke søvnløs over de problemer jeg møder i forbindelse med forlaget. Det lyder som om jeg syntes at det er let at drive forlag. Jeg tror, at det handler om, hvilke forventninger man har til det at drive forlag. Jeg gør det af lyst og ikke fordi jeg skal.
Hvis du lige som jeg brænder for at være herre i ejet forlag og ikke er bange for at prøve ting af, så kan jeg kun varmt anbefale det. Men vær realistisk, forlagsbranchen kan være barsk, da alle konkurrerer om at sælge flest bøger. Og så skal du ikke være bange for at have kontakt med mange mennesker.
Hvad oplever du sælger mest? E-bøger eller papirbøger?
Helt klar papirbøger. Til gengæld oplever jeg at mange gerne vil læse mine bøger på eReolen, så der tjener jeg også penge.
Mht. dit syn, har du nogensinde tænkt at det var en forhindring for dig at blive forfatter?
Jeg stillede aldrig mig selv spørgsmålet, kan jeg det, når jeg er synshandicappet. I min tankegang er jeg ikke blind, så selvfølgelig kunne jeg blive forfatter og forlægger på mit eget forlag.
Hvilke typer bøger skriver du?
Jeg skriver krimier og biografi/fagbøger
Er det et fuldtidsjob for dig?
Nej, det er et bierhverv. Jeg brænder for mit arbejde som journalist, og kunne ikke tænke mig at blive fuldtids forfatter.
Fortæl mig om din nyeste bog
Pigen uden iris
Synshandicap er ingen hindring for at arbejde som TV journalist. Det er er Susanne Meelbye et lysende eksempel på. Hun har arbejdet inden for faget i mere end tyve år.
I 1955 blev en lille pige født i Sverige, med lyst hår og sorte øjne. Forældrene vidste ikke at de havde fået et handicappet barn. Det fandt de først ud af 3 år senere, da Susanne stod ude i sneen og kiggede på solen. Hun græd hjerteskærende og gned sig i øjnene, mens tårerne trillede ned ad kinderne.
Moderen løftede sin lille datter op for at trøste hende, og her opdagede hun at pigen havde to blodskudte øjne, som var hun blevet ramt af en voldsom allergi. Moderen havde længe været bekymret for datterens øjne, da hun havde registreret et gråligt skær, især på det højre øje. Hun frygtede det værste, men ville nu have vished, hvad fejlede hendes datter! – For det var en kendsgerning at pigen ikke trives, når hun var i nærheden af meget lys, ude som inde. Det gav sig til udtryk ved at Susanne græd og tog sig til øjnene.
Forældrene kørte til København for at blive undersøgt af en øjenspecialist Henning Skydsgaard på Statens Øjenklinik på Kastelsej. Han stillede den meget sjældne diagnose aniridi, og grå stær og grøn stær. Dommen lød, Susanne ville aldrig komme til at se normalt, da der ikke fandtes behandlingsmuligheder for denne sygdom.
Medfødt aniridi blev første gang beskrevet af den italienske øjenlæge Barratt i 1818. Ordet aniridi betyder, at iris mangler helt eller delvist. Øjet ser sort ud, fordi der ikke er nogen farvet regnbuehinde.
Susanne har altid drømt om at arbejde som journalist, da hun brænder for at formidle ting, der sker i vort samfund. Derfor søgte hun ind til TV, efter at have arbejdet med radio. Hun stillede aldrig sig selv spørgsmålet, kan jeg det, når jeg er synshandicappet. – I hendes tankegang er hun ikke blind, så selvfølgelig kunne hun blive TV journalist.
Susanne står modigt frem og fortæller om, sit synshandicap. Fra bogen ”Pigen uden iris”:
”Jeg syntes, at det var spændende, at jeg var med til at bryde fordomme om, hvad en synshandicappet kan og ikke kan. Det er klart, at der var nogle ting, som var sværere for mig end for de seende. Da jeg for eksempel skulle interviewe om arkitektur, kunne jeg ikke se detaljerne på bygningerne 5 meter væk. Det løste jeg dog ved at gå ud på forhånd på location med min teaterkikkert og kigge på bygningerne. Jeg skrev noter på stedet, hvis der var noget specifikt, som jeg skulle huske. Min klæbehjerne og evnen til at huske ting, som jeg har set én gang før, gjorde, at jeg kunne stille spørgsmål til detaljer på bygningerne. Detaljer, som jeg rent faktisk ikke kunne se, men som jeg kunne huske, at jeg havde set før.”
Bogen henvender sig til synshandicappede og deres familier, men også til fagfolk i sundhedssektoren.
Andre bøger fra forfatteren:
Susanne Meelbye har tidligere udgivet: Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, Mistænkelige Dødsfald og Mordet på Moster Sagen genoptaget.
Hvor kan man finde dig?
Anja Carolina Christensen 