Wow! Der gik vist lige lidt tid fra sidste indlæg til nu! Men sådan er det når man jonglerer en masse kreative projekter.
Jeg må indrømme at der kun er 24 timer i døgnet (jo, du hørte det her først!), så når der er masser af romaner der presser sig på, og en masse andre hjerteprojekter på min anden blog Mindful Passion, så bliver bloggen ikke prioriteret så højt. Bogskrivning går forud for blogskrivning nogle gange.
Men det er ikke alt sammen støv der hvirvler rundt i et lydtomt bloglandskab her, nej, for et af mine Facebookevents i Mindful Passion regi, bliver til en mini-bog (lidt større end en pixi-bog haha) lige om lidt. Og det handler om selvforkælelse. Noget vi alle kan bruge mere af, i et moderne travlt liv.
Og selvom det ville være supersjovt at skrive en bog hvor jeg opfordrer til at spise masser af isvafler, nøgenbade og sove lige så længe du kan om morgenen, så handler bogen om den slags selvforkælelse, der giver energi og velvære i det lange hverdagsløb.
Stay tuned 🙂