wipcollage

Vores have lignede en jungle da vi flyttede ind, ufremkommelig, tilgroet og ret så meget i vejen for følelsen af at have fået have!

Der er langsomt ved hjælp af K’s håndkraft ved at åbenbare sig luft og plads. Der er blevet plantet smukke hortensiaer, rhododendron-buske, løg der skal blive til sommerblomster, gravet fliser op og lagt klar til græsplæne.

Jeg glæder mig til at sidde på en varm sommerdag i skyggen med et glas koldt myntethe og skrive. Til grillaftener med tændte lanterner på væggen og god mad på bordet. Til at leve det udendørs liv, som en altan ud til en befærdet hovedvej bare aldrig gav.

Jeg er sikker på at der findes meget inspiration i at se de ting man har plantet vokse sig store og smukke, at betragte fuglene og sneglene leve hver deres liv, at dufte naboens grill, at drikke aftenthe i stearinlysets skær og kigge på stjernerne efter solnedgang.

Men ligesom med mine andre WIP’er (mine bøger) så er jeg så utålmodig efter at springe direkte ind i midten! At komme i gang med at være der hvor det sker. Selvom jeg godt ved at nydelsen er så meget større, når man sagtner farten og nyder starten også 🙂

 

Advertisement

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: