Når hovedpersonen i din bog nægter at tale med dig, må der andre boller på suppen! Når ord ikke dur, må der billeder til.
Når jeg ikke kan skrive mig frem til følelsen af hvem min hovedperson er, tyr jeg til visuel stimulation i stedet. Jeg finder billeder af kendte mennesker der har samme type look som jeg forestiller mig min person har, eller billeder af de omgivelser som historien foregår i, det trigger som regel altid en slags skrivekløe.
Pinterest er stedet hvor jeg samler de billeder jeg finder, i mood boards – du kan finde alle mine boards her
Til Nytårsønsket var der mange skuespillere som jeg brugte som inspiration, til at mærke Matt og Kayla, de havde hver især nogle kvaliteter som jeg følte mine hovedpersoner også besidder.
Det er en vinterhistorie som foregår på en nytårsferie i Alperne, og da aldrig selv har været det sted jeg skrev om, hjalp det at finde billeder der mindede om hvordan omgivelserne så ud i min fantasi.
Et billede siger mere end tusinde ord, siges der – men et billede kan også hjælpe dig til at skrive tusinde ord, når du er kørt fast.
Anja Carolina Christensen 
Det er rimelig skarpt tænkt. Jeg tænker altid i billeder – inde i mit hoved du ved, men havde ikke tænkt på at man kunne bruge det så konkret som du gør. Det gør det også langt lettere at beskrive udseende og miljøer. Tak for tippet 🙂
LikeLike
glad for at du kan bruge det. Jeg tænker også i billeder, mon ikke de fleste egentlig gør det? Men specielt når jeg skriver mine historier, så tænker jeg nærmest i filmsekvenser.
LikeLike
Jeg tror det er meget forskelligt. Jeg har nemlig spurgt folk. Af nysgerrighed. Fordi jeg gik og antog alle var som mig selv, men jeg vidste det jo ikke? Og nogen ser ikke en hujende, én beskrev tanker som farver, en anden som en fornemmelse. Det er interessant. Mit højeste ønske har altid været at prøve at leve i en andens krop, bare én dag. Hvilken oplevelse ville det ikke være. Hvad kunne jeg ikke lære. Hvad går jeg og tager for givet er sådan, men opleves anderledes af andre. En ny verden. Én dag… 😉
LikeLike
Du har helt ret, Anja, et foto kan sætte gang i karakterbeskrivelsen når personen ellers ikke vil ind på tastaturet. Jeg bruger også metoden, men desværre ikke systematisk nok, selvom jeg bagefter kan mærke på karakterer uden foto at de står svagere i bogen. Selv bruger jeg billeder af kolleger som jeg ikke kendte særligt godt [fx fotos fra julefrokoster :)], og skal jeg bruge typer fra udlandet, trækker jeg på et galleri fra fire måneders NATO-kursus i Garmisch-Partenkirchen med elever fra 29 forskellige lande.
Du taler også om at beskrive steder du ikke har besøgt (eller ikke kan huske i detaljer) – her kan jeg anbefale at besøge dem med ‘Google Maps, Street View’. Mine fiktive karakterer har virkelig gennemtrawlet gader i Paris, eller besøgt den hollandske efterretningstjenestes hovedkvarter. Og skal du besøge fx boliger indendørs, er der sikkert en salgsannonce fra området som viser det hele.
Der er nok at tage fat på. 🙂
LikeLike
Det med boligannoncer synes jeg også er et hit! Men jeg havde ikke tænkt på det med at bruge Google Street View – det vil jeg helt klart gøre, det er jo en genial idé!
LikeLike