Læseprøve – Kreta

COVERkreta2

”Op med humøret Ida, jeg har jo sagt du kan låne en bikini af mig til din kuffert kommer!” Louise var i fuld gang med at sortere indholdet af sin kuffert på sengen – hun havde i hvert fald nok bikinier at låne fra, der var i alle regnbuens farver og hun havde jo ret, min kuffert skulle nok snart komme og indtil da måtte jeg se om jeg kunne presse mig ned i en af hendes.

Det skulle ikke ødelægge min hårdt tiltrængte ferie, solen skinnede fra en skyfri himmel og varmen var lige det jeg havde trængt til. Den danske regnfulde sommer havde ikke lige været det jeg havde set frem til efter at have slidt på danskstudiet. Jeg sukkede og mærkede musklerne i skuldrene give lidt slip. På med en bikini og ned til poolen og få den største drink jeg kunne finde og så skulle feriestemningen nok indfinde sig, det var jeg sikker på.

”Hold da op, der er nogle der kommer til at få piskesmæld nede ved poolen!” Louise prøvede at gemme sit smørrede grin da jeg kom ud fra badeværelset i hendes hvide bikini, som var den eneste af de 7 (en til hver dag) hun havde medbragt, som passede mig.

”Jeg kan ikke gå derned sådan her!” klynkede jeg og tjekkede mig selv ud i spejlet ved døren. Louise havde verdens smukkeste bryster, som hun elskede at vise frem i bikinier og de var sådan cirka to skålstørrelser mindre end mine! ”De ender med at falde ud og så bliver vi smidt ud herfra, det er jo ikke ligefrem et tacky hotel vi er havnet på!” Jeg svingede hånden rundt for at understrege min pointe. Vi havde fundet en god deal på et 5 stjernet hotel, og alt var lækkert og gennemført i luksus, og jeg lignede langt fra resten af de kvinder jeg havde spottet ud gennem altandøren. Louise fniste så voldsomt at hun spyttede.

”Det er ikke sjovt!” Jeg kastede en pude efter hende.

”Pas nu på de ikke falder ud, ingen hurtige bevægelser!” hun smed sig skraldgrinende ned på sengen og jeg blev smittet af hendes latter. Det var komisk på en lidt tragisk måde. Mine bryster stod struttende op over kanten og truede med at sprænge den bløde hvide bikinis stof og da mit blik gled længere ned blev det ikke bedre. Jeg klynkede endnu mere imens Louise pakkede solcreme og læsestof i sin strandtaske. ”Og dine trusser ligner nærmest en g-streng på mig!” Jeg besluttede mig for at låne en af Louises strandkjoler i et forsøg på at se nogenlunde anstændig ud og vi gik ned til poolen.

Da vi forlod den dejligt kølige reception blev vi mødt af en mur af varme og de eneste pladser tilbage var i solen. Jeg gik op i baren og bestilte et par kølige glas hvidvin, mens Louise lagde håndklæderne ud for os. Sveden begyndte at drive ned af ryggen på mig og mit lange lyse hår begyndte at klistre til ryggen. En kold dukkert stod på menuen lige så snart jeg kom tilbage til min plads. I baren stod et par fyre med smukke mørke øjne og mixede drinks til folk. Der var ikke et spor af sved på deres hvide skjorter eller i deres mørkebrune hår. Jeg fik øjenkontakt med den ene, en smuk græsk gud med dybe brune øjne og en holdning som ikke var til at tage fejl af. Han var barens alfahan, og jeg prisede mig lykkelig for mit lange lyse danske hår, som gav mig hans opmærksomhed, for jeg var ved at dø af varme og tørst.”

Læs mere – fås som PDF & ePub

Reklamer

Skriv hvad du tænker...

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s