Anja Christensen

DSC04678Det begyndte med en mælkekarton. Da jeg først lige var begyndt at lære alfabetet henne i skolen, havde jeg en længsel efter knække læsekoden og lette kedsomheden ved spisebordet, når de voksne snakkede om voksen-ting. Fra da af begyndte jeg at spise med en hånd på mælkekartonen, drejede den rundt og læste på alle sider af den, i et forsøg på at forstå hvad der stod.

Da jeg var omkring syv år gammel,  læste jeg alt hvad jeg kunne få fingrene i (etiketter på shampooflaskerne på badeværelset, mælkekartonerne på spisebordet, Anders And blade og en undertekst her og der når jeg for fjortende gang så Grease) og på det tidspunkt gik det op for mig at jeg ikke var tilfreds med kun at læse, jeg ville også fortælle folk ting med ord! Jeg satte mig ned og skrev en historie om en prins og en pige og gav den til min lærer, selvom han ikke havde bedt om den og han syntes den var så god at han roste mig foran hele klassen og hang den op så alle kunne læse den. Hans ros tændte en flamme i mig og ud kom den elektriske skrivemaskine (hey vi taler om firserne her!) og jeg har skrevet i en form eller anden lige siden. Da jeg var teenager havde jeg tonsvis af kasser under sengen, med sangtekster til sange jeg kun havde i mit hoved og en pæn samling dagbøger, som også stod og samlede støv dernede.

Sidenhen vovede jeg mig så ud på det online hav og begyndte at poste nogle historier på Fanfiction forums og den kildrende følelse I maven jeg fik af at publicere noget, sammen med den positive feedback mine historier fik, fik flammen til at bryde ud i buldrende ild. Jeg har været forelsket i ord og historiefortælling lige siden.

Siden jeg skrev eventyr som 7-årig til angstfyldte teenagedigte og kærlighedssange over til blogging og romantisk fiktion og selvhjælpsbøger, har ord været min passion.

Jeg skriver bøger i kategorien Krop & Sind under mit eget navn, Anja Christensen. E-bogen Stressfri! var min første udgivelse og Op & Ned – 35 klummer om stress er min seneste udgivelse og du kan få den gratis når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Jeg skriver romantiske dramaer på engelsk, under pseudonymet Sophia Greene, hvor kortromanen The New Year’s Wish er første udgivelse.

Under pseudonymet Sofia Love skriver jeg erotiske noveller. Som altid handler det om kærlighed, men i Sofia Love-bøgerne er fokus på det erotiske.

Jeg var  i næsten to år med til at udvikle online magasinet Uden Filter, opbygge hjemmesiden, læse korrektur på artikler og meget andet. I 3 år havde jeg også min hjemmeside+blog Spipas (spirit+passion) hvor jeg bloggede om min egen historie med stress og udbrændthed, afholdt onlinekurser i stresshåndtering og skrev e-guides samt bogen Stressfri – 3 Enkle Trin.

Vil du vide mere om hvad Ordlaboratoriet og  jeg finder på, så er den nemmeste måde at holde dig ajour på at tilmelde dig mit nyhedsbrev – klik her for at hoppe på listen.

Reklamer

One thought on “Anja Christensen

Skriv hvad du tænker...

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s