Ikke to forfattere skriver en bog ens, selvom der findes masser af bøger som giver teknikker, metoder og skabeloner til præcis hvordan du strikker en bog sammen. Jeg finder det vældigt fascinerende hvordan vi på alle mulige forskellige måder ender ved samme mål: en bog der kan udgives.

I denne interview-serie med forskellige danske forfattere får du indblik i deres proces og deres forfatterliv. Jeg håber du vil finde stor inspiration til din egen skriveproces. Du er velkommen til at lægge en kommentar under blogindlægget til forfatteren eller til Ordlaboratoriet. Se flere interviews i bunden af artiklen.

Marie Alexander White er forfatter til ungdomsromanerne Rosens Akkorder og Sjælens Ekko.

Hvornår startede du med at skrive?
Jeg digtede små fortællinger til min fars hønsehund da jeg var lille.
Senere klaprede jeg løs på en gammel skrivemaskine, jeg fandt i et skab på loftet.

Da livet blev travlt, og jeg fik mand og børn, skrumpede skrivetiden ind til næsten ingenting. Jeg kunne dog ikke helt slippe det. Og så læste jeg, eller rettere lyttede, til utallige bøger. Det gjorde vasketøj og rengøring til en leg. Men gjorde også at jeg selv fik ideer, til alternative måder at fortælle den samme historie på.

Efter en filmaften med en veninde, var vi uenige om slutningen på filmen. Jeg skrev min egen udgave af historien, men med to forskellige slutninger. Herefter kunne jeg ikke slippe tasterne og begyndte at opsøge forskellige skrivegrupper, og kurser.

Min første bog blev udgivet d. 1. Juni 2019 Den hedder Rosens Akkorder og er en ungdomsroman. Jeg startede med at skrive den til en konkurrence. Men den endte hos Forlaget Petunia i stedet.

Lidt om bogen:
Agathe er 17 år. Hun går i 9. klasse, igen. Eksamen står for døren, og sommeren er helt sikker fyldt med fest og farver.
Agathe er flyttet i en lejlighed med sin mor, og storbror Marcus, efter forældrenes skilsmisse. Hun har ikke noget særligt godt forhold til sin far.
Hun spiller guitar, og løber. Elsker at lave mad, især pastaretter. Og så er hun forelsket, i veninden Cecilie❤️🧡💛💚💙💜

Hvordan er din skriveproces?
Jeg har aldrig været god til at planlægge i forvejen. Som oftes sætter jeg mig foran computeren med en idé. Det kan være noget jeg har tænkt over et stykke tid, eller en løs tanke. Det skriver jeg så ned. Det kan fylde alt fra en side til et kapitel.

Ud fra det, former plottet sig, og det skriver jeg så ned i overpunkter og vigtige ting jeg skal huske at have med. Herefter skriver jeg med det mål, at arbejde mig fra punkt til punkt. Det virker lidt som de der tegninger, hvor man tegner en streg fra prik til prik, og så kommer hele billedet frem, når alle prikkerne er forbundne. Det er også sådan jeg skriver, forbinder punkterne fra overskrift til overskrift.

Jo flere detaljer jeg skriver frem, jo flere ting kan jeg udfylde på og vinge af. Når jeg når til en ny vigtig karakter, skriver jeg alle fakta ned om deres udseende. Øjenfarve, hårfarve … osv. Jeg har dog ikke i detaljer hvilken relation de har til hinanden, ikke i det jeg har fået udgivet, da det til nu har hængt sammen med plottet. Dog har dette været nødvendig, de gange jeg har skrevet fantasy.
Når historien er skrevet færdig, er der flere post it’s på tavlen, med detaljer. Som jeg tjekker igennem ved første gennemlæsning, for at sikre en rød tråd.

Spark af skrivegruppen
Det er dog forskelligt fra projekt til projekt om jeg skal have et spark. Så kan jeg lave et mål, eller får et af skrivegruppen. Hver tirsdag, f.eks, skal jeg have skrevet minimum 6000 ord. Andre gange har jeg et første udkast efter et par måneder uden at lave mål.

Men metoden er stadig under udvikling og ligger endnu ikke helt fast.

Jeg skriver på én bog af gangen. Der er for meget andet at forholde sig til, med job og familien, at jeg bliver nød til at holde mig til at skrive på en ting når jeg har skrivetid. Men jeg har en novelle jeg skriver på ved siden af. Det hjælper de gange jeg køre fast og bogen ikke rigtig makker ret. Lidt som at rense penslen når man skifter farve. Det er ofte en rigtig rodebunke af løbske tanker, men jeg har opdaget, at jeg så kan vende tilbage til bogen med en hel ny vinkel. Novellerne får dog lov at blive i skuffen. En enkel eller to af dem er kommet i “måske en dag” bunken.

Jeg elsker at plotte med andre
Jeg løber ikke rundt med en blok i baglommen og en kuglepen bag øret. Faktisk har jeg sjældent papir i nærheden og mine kuglepenne forsvinder hele tiden. Jeg noterer sjældent mine ideer ned. De flyver altid gennem hovedet på mig. Men det er den jeg har, når jeg sætter mig foran tastaturet, som bliver skrevet. Så skriver jeg et kapitel eller en side, hvor historier og personer former sig. Derefter plotter jeg.

Jeg elsker at plotte med andre. Min idé om en hyggelig aften, er et glas vin, en god skriveven og en fed plotlinje. Det behøver ikke være min idé. Ofte foretrækker jeg andres historier, fordi det er sjovt at se hvad andre får ud af de idéer som flyver gennem luften. Så snart de har fortalt hvad de har i tankerne, begynder min hjerne at lege med muligheder.

Marie Alexander White

Min skriveproces har ændret sig markant, før var der kun fokus på at skrive en historie. Om andre kunne lide den, var jeg ligeglad med. Ingen andre skulle jo se den.

Når jeg skriver i dag, er det beregning på tiden til at rette, der bestemmer mest. Ikke alle historier flyder lige nemt. Men jeg ved også hvor meget der former sig når man retter, og jeg er ikke længere så bange for at skrive hvad der falder mig ind. Det kan ændres senere.

Selve det at skrive det første udkast gør jeg intuitivt. Resten er et håndværk, jeg har måtte lære. Det at rette, tage imod kritik. Rette, rette og rette igen. Se sætningerne forme sig, og blive bedre. Så er der korrekturdelen. Der har jeg rigtig meget at lære endnu. Den del af håndværket er foran mig. Jeg samler lidt op her og der, men jeg forstår ikke logikken i tegnsætning og har svært ved at stave. Dette er blandt andet et produkt af at læse med ørene.

Hvor meget researcher du og hvornår i processen gør du det?
Research er ikke noget jeg personligt syntes jeg bruger meget tid på.
Jeg elsker at bruge tid på YouTube hvor mennesker fortæller deres oplevelser og TED talks om alle mulige og umulige ideer. Så ofte når jeg skriver, kan jeg mindes at jeg har hørt noget om det engang. Det betyder jeg skriver det ind, så det ikke ødelægger det skriveflow jeg er i, og tjekker op på det dagen efter. Har jeg taget fejl, kan jeg nå at rette det, inden jeg skriver videre.

Så jeg læser, eller ser videoer om det, når jeg støder på det, og tjekker op senere.

Musik er med i alt jeg skriver. Jeg skriver til instrumentalt, da sangtekster fanger mig, og jeg går i stå. Jeg er dybt fascineret af, at sangtekster kan fortælle en hel historie, på omkring tre minutter. Idéerne til en scene eller en plotlinje, kommer ofte fra en sang. Mine hovedkarakter kan have en hel stemningsplayliste.

Marie Alexander White

Faktisk er der lavet en sang til Marie Alexanders bøger – Answer The Echo som kan streames og høres bl.a. her på Youtube.

Hvornår skriver du bedst?
Jeg er blevet bedre til bare at sætte mig ned og skrive når jeg har tid. Uden at lade mig forstyrre af hvad der forgår omkring mig. Men jeg holder mest af at sidde i min egen lille boble og skrive. Jeg tager ud i vores kolonihave når jeg har brug for ro.

Kommer karaktererne eller plottet til dig først?
Karaktererne kommer oftest først, når jeg skriver. Men det er mere i relationer, og ud fra dem danner historien sig.

Har du nogensinde mødt holdningen om at forfattere skal skrive på en bestemt måde?
Ja. Fordi jeg ikke skriver i små notat-bøger, altid mangler noget at skrive med eller på. Ikke at have hele historien kortlagt og al research lavet i forvejen, så er det et rod.

Jeg har prøvet at skrive på “den rigtige måde”. Holde styr på skrivedage, ord osv. Men jeg syntes det tager af den tid jeg kunne skrive i, til noget jeg kan gøre hen af vejen.
Jeg bruger helt sikkert lige så meget tid på de ting som andre. Men jeg gør det bare ikke i den rigtige rækkefølge.

I mine øjne er det eneste man kan gøre forkert hvis man vil være forfatter ikke at skrive.

Marie Alexander White

Ved du hvad dit næste skriveprojekt er?
Lige nu er min tredje bog ude hos anden gang kritik, og så skal jeg rette den.
Og ja, så har jeg selvfølgelig den næste i tankerne. (Eller de næste tyve, nok nærmere)

Hvordan er din proces fra start til slut?

Først skriver jeg …

Derefter første rette runde:
Første gennemlæsning sørger jeg for at alle punkterne jeg har skrevet ned i forvejen er med, eller at der en god forklaring på de ikke er. For plothuller og sammenhæng.

På samme tid skriver jeg ned hvis jeg ser et ord eller en sætning jeg bruger for ofte og luser ud i dem. Man kan ikke finde dem alle selv, men nogle er mulige.

Så får jeg computeren til at læse højt mens jeg følger med. Det gør at jeg fanger fejl jeg ikke havde bemærket når jeg læser. Ord der mangler, eller som er stavet forkert, men stadig er et ord, med en anden betydning. Her laver jeg gerne tre eller fire gennemlæsninger.

Derefter håber jeg min skrivegruppe har tid. De læser den for plothuller. Ikke kritik på andet end overordnet fungerer historien.
Jeg er ret auditiv når det gælder læsning, og de har altid været søde til at læse nogle af tekststykkerne op og kommentere så jeg også selv kan høre det. Dette forgår nu og da med et glas rødvin i et sommerhus.
Der er gerne nogle rettelser herefter.

Da jeg har problemer med stavning og kommaer, finder jeg gerne en der kan læse den igennem for mig, så det værste er rettet inden kritik runde to.

Kritik runde to er folk jeg bytter tekster med, som skriver selv. Derudover finder jeg nogen som kender til det jeg skriver om.
De læser og nogle giver deres feedback på Skype i en samtale, overordnet i punkter, eller ned i detaljer som kommentarer i teksten.
Nogle ser på dårligt sammensatte linjer, med rettelser i teksten. Dette afhænger af hvilken aftale jeg har med hver enkelt.

Derefter retter jeg den igen, igen og igen afhængig af hvor mange der har læst den.
Så gennemlæser jeg den selv igen, finder ud af om jeg har rettet noget som ikke hænger sammen, eller om der er taget højde for alle rettelserne hele vejen igennem.
Så har jeg igen en til at rette korrekturen, og så skal den ud til forlag.

Hvis jeg er så heldig den bliver antaget, afhænger det af redaktørens mening om, hvor mange gange den skal rettes igennem inden den er klar til en slut korrektur.

Så læser jeg den igennem igen. Godkender jeg den, er den ude af mine hænder.

Og jeg er fri til at starte hele legen forfra igen …

Skriver du solo eller samarbejder du med andre forfattere eller illustratorer?
Jeg har ikke brugt illustratorer pt. men ingen skriver sin bog alene. Så jeg bruger andre forfattere som sparringspartnere. Men nej, jeg har aldrig skrevet i samarbejde med nogen.

Hvad har overrasket dig mest på din forfatterejse når det kommer til din egen kreative proces?
Der er flere ting som er kommet bag på mig. Fra hvor jeg første gang skrev et helt manuskript, hvor meget disciplin det kræver, at sætte sig og vælge at skrive. For det er et valg, hver gang. Man kan sagtens sætte sig og se et par afsnit af en tv-serie en lørdag eftermiddag. Men det betyder at man ikke får skrevet noget. Ingen skrivetid er lig med ingen bog.

Og det andet der var lidt en overraskelse, er hvor meget jeg faktisk holder af redigeringsdelen. At skrue lidt på ordene, så de spiller. Det bliver sjovere og sjovere hver gang jeg gør det.

Hvilket råd ville du give en forfatterspire som ikke ved hvor de skal starte?
Skriv. Du kan tage et kursus, lære din egen måde at arbejde på. Men vil du skrive en bog, så skal du skrive den. Og husk, første udkast er dit eget, og ikke nødvendigvis noget man viser til andre. Hvis man laver den regel for sig selv, giver det en frihed til at lege med alle skøre skæve tanker, man kan slette eller ændre når man læser igennem første gang, og inden man viser det til nogen. Den frihed gør at man tør skrive lige hvad der falder dig ind. Og det betyder at præstationsangsten måske er væk.

Det har også været en fantastisk hjælp for mig at have en skrivegruppe. Det er dog langt fra for alle. Men man er ikke så ensom, hvis man kan finde nogen at tale med. Især når det hele ikke lige flasker sig eller er gået rigtig godt. Det er ikke alle tæt på, som lige forstår at man har brug for at fejre en særlig god formulering eller en afsnit man har kæmpet med, sidder lige i skabet.

Mere om Marie Alexander White:

Marie Alexanders hjemmeside

Find Marie Alexander på Facebook

Find Marie Alexander på Instagram

Køb bøgerne Rosens Akkorder og Sjælens Ekko her.

Læs hele interviewserien

Ane Gudrun: “Jeg skriver aldrig et projekt færdigt ad gangen”

Michael Kousgaard: “Jeg kan ikke hive en plotplan frem og følge den

Claus Holm: “Af og til kan det godt overraske mig selv lidt, hvad historien egentlig handler om.”

René Toft: “Den første bog tog tre år at skrive” | Interview-serie: Forfatterens skriveproces |

Join the Conversation

5 Comments

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: