Ikke to forfattere skriver en bog ens, selvom der findes masser af bøger som giver teknikker, metoder og skabeloner til præcis hvordan du strikker en bog sammen. Jeg finder det vældigt fascinerende hvordan vi på alle mulige forskellige måder ender ved samme mål: en bog der kan udgives.

I denne interview-serie med forskellige danske forfattere får du indblik i deres proces og deres forfatterliv. Jeg håber du vil finde stor inspiration til din egen skriveproces. Du er velkommen til at lægge en kommentar under blogindlægget til forfatteren eller til Ordlaboratoriet. Se flere interviews i bunden af artiklen.

René Toft

René Toft er børne- og ungdomsbogsforfatter. Har en forkærlighed for slimede historier, sjove ord og dejlige møgunger. Hans næste bog er Jackpot som udkommer 6. oktober 2020 på forlaget Petunia.

Hvornår startede du med at skrive?

Jeg startede med at skrive scenarier til rollespil omkring år 2000. Her udkom et dansk rollespil der hed Fusion, som var en nær fremtids Danmark film noir setting. Og den talte til mig, så jeg kastede mig over skumle triste menneskeskæbner, hvor alt er gråt og ingen vinder. Og bankrøverier og den slags. Det blev så senere til svenske robotter, grønlandske magiske fjeldgængere og bedsteforældre i en Nimbus med sidevogn.

At skrive rollespilsscenarier til forskellige rollespilskongresser i Danmark var en rigtig god måde at blive bedre til at skrive. Du kæmper med historier der kan gå i mange retninger og skal have forudset dem alle, samtidig med at det er sat i genrerammer og du skal uddybe karaktererne godt nok til andre mennesker kan spille dem. Det er god træning.

Hvad var din første bog?

Min første bog, Skurkistan, udkom på forlaget Calibat i 2017, men startede sin rejse allerede tilbage i 2013. Det startede med min datter spurgte mig i ramme alvor hvor alle skurkene kom fra, og jeg uden at tænke over det svarede ”De kommer fra Skurkistan”. Det satte en masse tanker i hovedet på mig. Hvad var Skurkistan for en størrelse? Hvorfor kom alle skurke oprindeligt derfra? Var det virkeligt stadfæstet ved lov at man skulle være skurk? Og hvis man normalt er en skurk ved at bryde loven, hvordan er man så en skurk, hvis der står i loven man skal være det? Specielt den sidste blev omdrejningspunkt for hele historien om Ingolf der ufrivilligt starter en revolution sammen med Lydia. 

Hvordan kommer du på dine idéer?

Det starter med en idé som opstår på de særeste tidspunkter. Af samme grund har jeg ALTID min notesbog i nærheden. Jeg skal have muligheden for at skrive det ned når inspirationen er der. Ofte er titlen noget af det første jeg finder. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg elsker at arbejde ud fra en titel. Det kan godt ske at den ændrer sig undervejs, men jeg tror jeg vil have svært ved at skrive på noget jeg ikke havde fundet et navn til. Det giver mig et fokuspunkt. Det er det her den handler om. Hvis der så bliver ved med at komme idéer til den her historie, så ved jeg at jeg nok bliver nødt til at skrive den. Næste skridt er planlægning. Plot, karakterer, setting igen i notesform. Er jeg stadig tændt på idéen? Er jeg det, så er det bare at gå i gang. Så begynder jeg at skrive og sørger for at mærke efter undervejs. Virker det? Er plottet interessant nok. Det mærker man ret hurtigt. Fanger den mig, er jeg sikker på den nok skal fange andre også.  

Skriver du en bog færdig ad gangen eller har du flere projekter i gang samtidigt?

Det er ofte ét projekt der har mit fokus i længere perioder, men jeg er gerne i gang med flere bøger på en gang. Det er rart at have et andet projekt men kan kaste sig over, hvis man løber panden mod en mur. Så får den lige lov at simre, mens man arbejder på noget andet.

Er du en som plotter bogen først eller skriver du bare derudaf?

Jeg har lært at lægge mig midt imellem de to. Jeg plotter mine fixpunkter i historien, men er forholdsvis vag i min noter om hvad der præcis sker mellem punkterne og hvordan det præcis er karaktererne kommer fra A til B. Det giver mig en frihed når jeg skriver og samtidig noget at skrive henimod.

Jeg er blevet mere bevidst om hvad der virker for mig. Den første bog tog tre år at skrive, fordi jeg skulle lære hvordan man overhovedet griber en skriveproces an. Det er jeg meget mere bevidst om nu. Hvilken fase er jeg nået til nu, og hvad er næste skridt.

Hvordan er din skriveproces?

Der er ingen tvivl om at jeg startede som intuitiv forfatter. Jeg kastede mig ud i det og håbede på at min mavefornemmelse var rigtig, at den tog mig de rigtige steder hen. At jeg traf de rigtige beslutninger i forhold til historie og karakterer, for jeg havde ikke så pokkers meget håndværksmæssigt at binde det op på. Det har jeg så nu. Jo mere jeg har skrevet, jo mere er jeg også blevet bevidst om hvad andre forfattere gør og har læst en del bøger om at skrive, og hørt podcast og set Youtube etc. Nu er jeg meget mere bevidst om håndværket, og det er fedt at man kan mærke man rykker sig. Jo mere du skriver jo bedre bliver du.

Hvor meget researcher du og hvornår i processen gør du det?

Det er meget forskelligt. Min bog ”Solstorm”, der kommer næste år, handler om en person der er med i en ”Alene i vildmarken” type program og kommer grumme galt afsted. Til det så jeg en hel del ’Alene i vildmarken’, før jeg gik i gang med at skrive. Og så sørgede jeg for, da jeg var færdig med manus at få en betalæser, der var vildmarksekspert. Der kom en del kommentarer om ”skal det være realistisk eller bare en god historie?” Så skulle der vejes for og imod og se om man kunne komme med realistiske bud, der var lige så spændende.

Til Jackpot var der en del skydevåben involveret, og der er jeg så heldig at kende en af Danmarks bedste skytter, der også er et levende leksikon i alt om pistoler og shotguns, maskingevær og den slags.

En anden ting jeg ynder at gøre er at spørge mine venner og bekendte på Facebook, hvis jeg er ved at skrive om noget, jeg ved, jeg ikke ved noget om. Så som motorcykler. Eller heavy metal. Og de skuffer aldrig. Folk vil virkelig gerne hjælpe.   

Skriver du med musik eller andet som baggrundstemning?

Jeg skriver altid med musik i ørerne. Det en den bedste måde at koble resten af verden af på. Men jeg kan ikke høre hvad som helst. Det skal enten være et stemningsfyldt soundtrack fra film eller spil.

Tre gode bud er soundtracket jeg bruger meget er Mad Max Fury Road (altid god til når du skal skrive højoktan action), The Girl with all the gifts (fantastisk zombiefilm med et eminent creepy soundtrack) og Detroit: Become Human (fantastisk stemningsfuldt soundtrack til et fantastisk spil).

Eller engelsksproget pop/rock jeg har hørt til døde i forvejen. Det er vigtigt at jeg kender det, så musikken ikke overrasker mig og bryder min koncentration. Det skal understøtte mit flow ikke bryde det. Og det må ikke være på dansk, for så begynder jeg at lytte til teksten. Det går jo heller ikke.

En klassiker jeg altid tager frem hvis jeg virkelig skal skrive action, og jeg har brug for noget bund, så er det The Raveonettes første EP Whip It On. Man kan ikke andet end at skrive febrilsk og vildt til den.   

Hvornår skriver du bedst?

Jeg har altid været voldsomt imponeret og misundelig på de forfattere som mener de kun kan skrive på et bestemt tidspunkt og at de som minimum skal have x antal timer, for ellers kan de slet ikke komme i zonen. Det må være det vildeste luksus.

Jeg praktiserer det jeg kalder guerilla skrivning, hvilket bare betyder at jeg skriver hvor der er plads, når der er tid. Jeg har fuldtidsjob og to unger, så ingen tid har vi nok af. Så det er en halv time her og en time der, og det kan være onsdag aften, tirsdag morgen, eller hvornår det nu ellers lige passer ind.

Kommer karaktererne eller plottet til dig først?

Det er som regel altid plottet jeg kaster mig over først. Jeg får en eller anden vanvittig idé til en historie og begynder at skrive ud fra den. Jeg kan godt lide ”hvad nu hvis…?” som udgangspunkt. Min bog ”Slimsnegle fra det ydre rum” var min homage til 50ernes science fiction gysere og blev til da jeg stillede mig selv spørgsmålet ”hvad nu hvis man skrev en ”invasion of the bodysnatchers” for børn. Så gjorde jeg det. Eller det vil sige at jeg fortalte historien som godnat læsning for min datter over 14 dage, og huskede at skrive noter efter hver aftens fortælling. Til sidst tog jeg en uge på Hald Hovedgaard og skrev bogen på fire dage (hurra for masser af noter).

Karaktererne udvikler jeg undervejs, men jeg har en idé om hvad det er for nogle typer, uden nødvendigvis at have gjort mig dybe tanke om dem. Noget af det første jeg finder er deres navne. Det skal passe til karakteren.

Har du nogensinde mødt holdningen om at forfattere skal skrive på en bestemt måde?

Egentlig ikke. Da jeg begyndte at skrive troede jeg lidt at man kunne gøre det forkert, så jeg tog på et kursus om at skrive en bog på en uge. Jeg kan så afsløre at man ikke får skrevet en bog på en uge, men man får en masse noter med hjem om sin bog og man får en del pointe om det at skrive. Og her kunne jeg godt se at der var lige så mange måder at gribe det an på som der nærmest er mennesker.

En anden ting der styrkede mig i den tro er podcasten Plotcast med Palle Schmidt. Præmissen er at han interviewer en hel masse forfattere om det at skrive. Altså om processen, hvad de tænker, hvordan de arbejder. Og igen skal man bare lytte til to afsnit for at have to vidt forskellige arbejdsprocesser. Og det er mega fedt. Du gør dig, som man siger.

Hvad er dit næste projekt?

Lige nu har jeg tre bøger som er på forskellige stadier. ”Ninja Mille og Morfar” er færdig med første kladde og trænger til en større overhaling. Det er første del af en serie jeg håber på at få ud i de kommende år. ”Slimsvin” (fortsættelsen til Slimsnegle fra det ydre rum”) har været igennem første gennemskrivning efter kladden og er sendt til to betalæsere. Den er planlagt til udgivelse til foråret på forlaget Calibat. Og til sidst har jeg ”Solstorm” jeg tæsker igennem for alle rettelserne fra redaktør. Den udkommer på forlaget Krabat til næste år, da jeg vandt deres konkurrence om at skrive en ungdomsbog med klima som omdrejningspunkt.  

Så lige nu handler det rigtig meget om redigering. Det fantastisk at være så langt med så mange bøger, men det er også lidt træls. For jeg har nogle idéer som jeg VILDT gerne vil begynde at skrive på, men min skrivetid er begrænset og det er vigtigt at overholde sine deadlines. Men for pokker jeg vil gerne skrive en mørk fantasy roman inspireret af det beskidte dusin, eller en superhelte serie, hvor superheltene er meganedern eller en fortsættelse til Jackpot, der udkommer her 6. oktober på forlaget Petunia. Så mange historier og så lidt tid.  

Hvordan er din proces fra start til slut?

Min proces tror jeg egentlig er helt klassisk. Jeg skriver første udkast og gemmer den bagefter i skuffen et par uger. Så tager jeg den frem og læser den igennem, retter alle de fejl jeg selv kan finde, fylder plothuller ud, krydrer sproget og putter mere fyld på karaktererne. Når jeg mener den er klar, sender jeg den til to forskellige betalæsere, måske flere, alt efter hvilken type bog det er. Når de kommer tilbage med kommentarer summer jeg over dem og giver så bogen ny gennemskrivning. Denne proces kan også være at jeg sender til en betalæser, får respons og retter og sender til ny betalæser. Det kommer lidt an på om jeg har en stram deadline. Når jeg ikke mener jeg selv kan gøre det bedre, så sender jeg til forlaget, så den kan komme til redaktør. Over en til to måneder får den så lov til at ping-ponge to-tre gange mellem mig og redaktøren, indtil vi synes at nu sidder den lige i skabet. Derefter er det en tur til korrektur, så opsætning, samtidig med at vi kigger på forside. Derefter tryk og så en heftig krydsen fingre for at man har opsnappet alle fejl og at folk vil tage godt imod den.

Skriver du solo eller samarbejder du med andre forfattere?

Jeg arbejder som udgangspunkt alene. Ikke fordi jeg ikke vil samarbejde, men der har ikke lige været en åbning til den slags endnu. Det passer ikke helt. Jeg har et lille projekt, der er så tidligt i processen at det ikke vil være fair at sætte flere ord på. Men bliver det til noget, så bliver det makabert. Og godt.

Hvad har overrasket dig mest på din forfatterejse når det kommer til din egen kreative proces?

Jeg tror det der har overrasket mig mest af alt, er at jeg faktisk kan skrive. Altså skrive bøger. Og jo flere bøger jeg skriver, jo mere selvtillid får jeg. Det er jo ikke svært at skrive. Det er bare at sætte sig ned og smadre i tasterne. Det kan godt ske at det ikke bliver Hamlet i første forsøg, men det er at håndværk der skal læres, og det bliver kun bedre. Og jeg kan da se en tydelig udvikling fra bog et til nu bog seks-syv stykker. Og af samme grund har jeg det lidt svært med specielt den første bog, Skurkistan. Den er vildt god med en skøn historier, men skulle jeg skrive den nu, havde jeg ændret historiestruktur og truffet nogle andre valg. Men vi skal alle starte et sted, og Skurkistan var slet ikke det værste sted at starte.   

Hvilket råd ville du give en forfatterspire som ikke ved hvor de skal starte?

Start på side et. Skriv. Slå din indre kritiker fra når du sætter dig ned for at skrive din første kladde. For bare rolig. Det er kun en kladde. Der kommer masser af versioner af den historie senere. Det første du skal gøre er at skrive som vinden. Være ligeglad med stavefejl og plothuller og alt det. Det fikser vi i de kommende gennemskrivninger. Som en meget klog forfatterinde en gang sagde ”du kan altid rette en dårlig side, men du kan ikke rette en blank side.”  

Mere om René Toft

På Facebook

Køb Skurkistan og Slimsnegle her

Køb Jackpot hos Petunia her

Læs hele interviewserien

Ane Gudrun: “Jeg skriver aldrig et projekt færdigt ad gangen”

Michael Kousgaard: “Jeg kan ikke hive en plotplan frem og følge den

Claus Holm: “Af og til kan det godt overraske mig selv lidt, hvad historien egentlig handler om.”

René Toft: “Den første bog tog tre år at skrive” | Interview-serie: Forfatterens skriveproces |

Marie Alexander White: Jeg løber ikke rundt med en blok i baglommen og en kuglepen bag øret. | Interview-serie: Forfatterens skriveproces |

Join the Conversation

6 Comments

  1. Hej Anja
    Det er nogle vildt fede artikler du har gang i her, jeg nyder meget at læse dem. Jeg overvejede at dele links fra dem, enten på min blog eller på facebook. Hvordan ville du havde det med det? Jeg synes nemlig det er så spændende når vi kan inspirere hinanden,
    Mvh Mimi K

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: