Det starter med en stemning (sådan skriver jeg)

Der findes lige så mange måder at skrive en bog på, som der findes forfattere. På trods af at der er mange elementer som går igen når man fortæller en historie, og at der indenfor hver genre er nogle måder at fortælle sin historie mest effektfuldt på, så er hver forfatter alligevel unik i sin måde at gøre det på, og samtidigt fuldstændigt ordinær.

Det er ligesom med personlighedstyper og jeg tror at den type du er, også smitter af på den måde du skriver på. Det afgør højst sandsynligt om du er plotdrevet, karakterdrevet eller som mig; stemningsdrevet. Det er måske også det som afgør om du er en der plotter og planlægger eller om du, ligesom mig, godt kan lide at lære historien at kende lidt efter lidt og finde på plottet hen ad vejen.

For mig starter en historie altid med en stemning, og med et sted eller en person som er kodet sammen med den stemning.

Jeg tror aldrig nogensinde det er sket for mig at starte med et plot, når jeg skriver fiktion. Faglitteratur er en anden sag, der handler det om et budskab, men når jeg skriver fiktion, handler det om en følelse, og jeg ser et billede, som en scene fra en film og så bygger jeg på derfra.

Lige nu skriver jeg på en roman som udfolder sig foran mig med karakterer og plot hen ad vejen, og det eneste jeg startede med, var et indre billede af et hus og et fyrtårn og følelsen af at være på en ø om sommeren. Intet andet.

Så er det som om at være opdagelsesrejsende og jeg begynder at spørge: hvad handler følelsen om? Hvem mærker de følelser? Hvad er gået forud? Hvad kommer efter?

Plotter eller pantser, føler eller tænker?

For mig vil det at starte med et plot være alt for kunstigt og føles forceret og resultatet vil føles fladt og u-autentisk.  Jeg ved det, for jeg prøvede engang efter at være blevet inspireret af Hercule Poirot (tv-serien, har aldrig læst bøgerne) og det duede overhovedet ikke. Det var fladt, kedeligt og tørt at læse.

Jeg er en føler (INFJ i Myers-Briggs) og derfor føler jeg mig også frem når jeg skriver. Jeg føler stemningen hos mine karakterer som plottet udfolder sig; hopper ind i dem og mærker hvordan det føles at være dem, og mærker omgivelserne og beskriver dem.

Eks. hvis jeg får lyst til at skrive en sexet romantisk historie, så starter det med en følelse af noget der er sexet. Det var sådan jeg skrev Sydlandske Nætter, som startede med en indre scene af sol, strand og afslappethed og flirt i luften. Så spurgte jeg: hvem oplever det, med hvem oplever de det, og hvad udvikler det sig til?

På samme måde med Nytårsønsket, som er en sød romantisk kortroman. Der startede jeg med følelsen af at være forelsket og befinde sig i bjergene med ild i pejsen og masser af sne, og så byggede jeg det derfra.

Hvad er din måde?

Derfor elsker jeg også Pinterest for der kan jeg samle billeder der minder mig om det som jeg ser for mit indre blik, så jeg kan komme i den rette stemning igen når jeg skriver, og huske mig selv på den stemning der startede det hele.

Jeg tror på at du skal finde den måde der virker for dig, og til alt held findes der jo masser af bøger og kurser med hver sin metode.

Måske er du ligesom mig en pantser (det kalder man på engelsk én der skriver uden at have et detaljeret plot – jeg plotter dog altid nogle hovedpunkter ned, selvom historien tit ændrer sig undervejs – det kaldes også at skrive ud i mørket eller være en opdagelses-skriver), eller også er du en plotter?

Måske er karaktererne det vigtigste for dig og plottet sekundært? Måske er det omvendt? Måske er sted og stemninger mindre vigtigt? For mig er det altid det vigtigste og jeg bevarer min skriveglæde ved at huske det og ikke presse mig selv ned i nogen skrivemodeller som andre mener er rigtige.

For mig skal det føles frem.

Ekstra: Kender du din type? Jeg kan anbefale disse to steder at lære dig selv bedre at kende. At kende din type hjælper med at kende din skrivestil (+ typetests er knaldgode redskaber til at forme dine karakterer i dine historier med)

Personality Hacker

How To Fascinate

Blev du inspireret af denne artikel?

Læs også:

Svært ved at mærke din hovedperson? Visuelt tip som får dig i gang igen

Den ene ting du bare ikke må gøre hvis du skriver romance

Hvordan skriver man en bog uden at have tid?

Og kom med på mailinglisten så er du altid opdateret på hvad jeg laver.

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: