Er det jeg skriver litteratur?
Nogle vil bestemt mene NEJ! og andre, vil ligesom mig selv, mene ja, at det er det selvfølgelig.
Jeg har lagt mærke til at nogle forfattere skynder sig at sige at de er historiefortællere, når den der litteratur-kritik kommer på banen. Mig selv inklusive. Men ærligt talt så er det noget pjat! En film er også en film, uanset om det er en film noir, en amerikansk sci-fi Blockbuster eller en britisk komedie fuld af sort humor.
Det kan godt være, at nogle vil mene at noget litteratur så er finere end andet, fred være med det, men jeg synes det er noget mærkeligt snobberi at mene at en fortælling i simpelt sprog, som måske endda sælger mange eksemplarer, skulle være noget andet end litteratur.
Jeg skriver historier som er litteratur. Ja jeg er en historiefortæller, som går mere op i at fortælle en historie end om sproget er snørklet og poetisk, men det gør ikke mine bøger mindre litterære.
(Ligesom at en E-bog er ligeså meget en bog som en papirbog er det, men det er en anden diskussion…)
Jeg slog det op, fordi jeg tænkte at jeg havde hørt så meget om at populære krimier der sælger godt, at J.K. Rowlings bøger og mange andre gode historier som underholder os godt, ikke skulle være litteratur. Hvad er det så, tænkte jeg?
På engelsk kan man læse på www.dictionary.com at litteratur er:
- Digte
- Historie
- Essays
- Romaner
- Biografier
- Skrivelser om et bestemt emne (deres eksempel er ornitologi)
- Brochurer, pamfletter og lignende
Så ergo er det noget pjat når anmeldere eller andre mennesker med trang til finlitterære værker, siger at eks. Jussi Adler-Olsens bøger ikke er litteratur!
Det er helt fint hvis man gerne vil læse James Joyce, men vil man hellere læse Jussi Adler-Olsen er det altså stadig litteratur man læser 🙂
Hører man opera eller Metallica er jo smag og behag, men det er i begge tilfælde musik man hører.
Hvad mener du?
Anja Carolina Christensen 
Det er bare så rigtigt! Det virker også meget som om, at der ude i befolkningerne rundt i verden er ved at ske et ret stort opgør med litteratur-kritikerne – folk læser Harry Potter, uanset om kritikerne mener det ikke er godt 🙂
LikeLike
Man hører tit folk kritisere det de ikke kan lide og stemple det som forkert. Det er en klassisk diskussion indenfor kunst – hvad er kunst?
Jeg tænker: du skriver, altså er du forfatter. Nogle læser det og andre gør ikke, nogle kan lide det og andre kan ikke. Hold fokus på dem der kan lide det og glem de andre – de finder sikkert noget andet de kan lide.
Jeg har selv haft nogle lignende tanker. Jeg er passioneret blogger og har skrevet en bog, men kan jeg kalde mig forfatter? Har jeg lyst til at kalde mig forfatter? eller er jeg skribent eller måske tekstforfatter?
Pt. hælder jeg mest til at kalde mig skribent, men betyder det noget hvad vi kalder os selv og det vi skriver? Dét der betyder noget er om vi udlever vores passion og skaber tekster der gør en forskel.
LikeLike
Tak for din kommentar, er enig med dig. Jeg kaldte mig også skribent før i tiden, men synes på en måde det lyder så mærkeligt, i forhold til det engelske writer, så nu går jeg under forfatter 😉
LikeLike
Jeg fik vist aldrig skrevet at disse ord satte mine tanker i gang, og jeg skrev en kommentar på Litteratursiden.dk. Dog uden nogen form for respons. Det er jo også en slags svar. 🙂
Her er mit indlæg:
Her til morgen fangede en overskrift på Litteratursiden mig, et blogindlæg af Louise Faldorf: “Bogforum 2014”. Jeg var selv med på bogforum og stillede for første gang op (på en delestand) fredag og lørdag med mit eget forlag som netop har haft et års fødselsdag. Louises indlæg bekræfter mig i at bogforum virkelig er en mangfoldig indgang til det skrevne ord. Ingen formår at nå raden rundt til alle de tilbud som bogmessen (eller “bogmasen”?) tilbyder, og sådan skal det være. Der må være noget for enhver smag på sådan en gigantisk markedsplads. Det var nu mest slutreplikken i Louises indlæg jeg hæftede mig ved: “BogForum bliver aldrig den hyggelig hule af poesi jeg gerne så. Her er al for meget fokus på kommercielle bøger og ikke nær nok litteratur.” Sproget er vidunderligt i sine fortolkningsmuligheder, hvad betyder: “… ikke nær nok litteratur”? Menes der at kommercielle bøger ikke er i nærheden af litteratur? Eller var der bare ikke nok litteratur på bogmessen? Men hvad betyder så det? I anden sammenhæng har jeg netop deltaget i en livlig debat inden for rammen af NewPub om hvad der er litteratur startet her: https://ordlaboratoriet.com/2014/11/09/er-det-litteratur/ Jeg har selv skrevet seks bøger og udgivet fem andre forfatteres bøger på mit forlag. Desværre har det været uden virkning at sende anmeldereksemplarer ind til Litteratursiden, og det slår mig at årsagen måske er at ingen af bøgerne er “Litteratur”. Hvor ville jeg gerne vide hvad der så er litteratur. Jeg har med fem bøger i en serie af “spændingsromaner” forsøgt at gøre op med fastlåste genrer. Jeg undlader at benævne bøgerne “krimier” af frygt for at krimielskere ville forkaste dem for ikke at følge de traditionelle klichéer der åbenbart er knyttet til genren, og de fleste andre læsere ikke ville åbne bøgerne fordi krimier betragtes som knaldromaner uden litterær værdi. Min hensigt har ellers været at skrive uden for genre. Jeg synes det er spændende at skrive romaner om mennesker som kæmper med den svære kærlighed når den udsættes for det pres som stressende eller endog livstruende situationer øver. Derfor bruger jeg en ydre ramme af politiroman/krimi. Men det er etiske dilemmaer om for eksempel politisk eller menneskeligt magtmisbrug, afvigende psykologi eller menneskeskildringen generelt som har fokus, ikke løsning af kriminalgåden. Alle bøger skal klassificeres under en bestemt genre under registrering i bibliotekernes systemer. Der er ikke noget som hedder etiske dilemmaskærlighedsspændingsromaner. Ærgerligt. Jeg føler mig marginaliseret. Måske skulle vi fremover kun tale om to genrer, “Kommercielle bøger” og “Litteratur”? På den måde kan vi nøjes med at se på salgstallene for at finde ud af hvad der er litteratur, nemlig det som giver underskud.
LikeLike