Jeg bliver ofte spurgt af folk der overvejer at selvudgive, om hvorfor jeg har valgt at gå den vej frem for at sende mine bøger ind til et forlag. Jeg føler ofte at det er svært at give et godt svar; et svar der giver dem alle de fakta de har brug for, før de træffer valget selv.
For i virkeligheden har jeg selv truffet beslutningen ud fra en mavefornemmelse. Hvilket selvfølgelig er baseret på de fakta jeg har indsamlet i min egen research undervejs, men sagen er at hvad jeg ser som en negativ ting, kunne du se som en positiv ting – og omvendt.
Jeg elsker at have kontrol over hvad der sker, lige fra marketing og salg til udseende og udformning af mine bøger – du vil måske foretrække at nogle gjorde disse ting for dig. Men selvom de nysgerrige spørgere har en stålsat plan om at gå vejen gennem et forlag, spørger de igen “Hvorfor vil du selv udgive?”
Svaret er vel nok kontrol, jeg kan godt lide at stå ved roret på mine udgivelser – det ville føles unaturligt for mig at give den del væk til en anden. Der skal nok også en portion interesse til, for ellers kan man ligeså godt bruge sin tid på at skrive mere og lade andre ordne de tekniske detaljer.
Der er også kompromisser der skal indgås, når man selv udgiver sine bøger; du skal måske redigere noget ud som er pissegodt skrevet, men som forstyrrer flowet i historien; du skal måske bruge en professionel grafiker til at lave din forside og må lægge noget af visionen i hendes hænder – men i sidste ende, er det dig som selvudgiver, der har magten til at lade tingene gå igennem eller ej.
Hvordan du beslutter om det er for dig at være selvudgiver
Jeg har læst om en dansk krimiforfatter som havde fået en forlagskontrakt, og hun blev “spurgt” om hun ville flytte historien til en anden og mere sexet lokation, end den lokale hun havde valgt. Hun selvudgiver nu! Det er et godt eksempel på hvorfor det kan være en bedre mulighed at stå for udgivelsen selv. Nogle ville måske bare have flyttet historien til at foregå et andet sted, men jeg kan godt lide det ansvar for historien som følger med selvudgiverpositionen. Hvis bogen er en succes, så er det mig der har skabt den, stort set egenhændigt hvis man ser bort fra den smule hjælp fra grafikere og korrektur- og betalæsere der er indover processen. På den anden side er det så også mine skuldre det falder på, hvis bogen aldrig rigtigt fænger hos publikum.
For mig var det aldrig et spørgsmål om jeg skulle prøve et forlag eller gå vejen selv, det føltes bare ethundrede procent rigtigt at kaste mig ud i det på egen hånd fra dag et. Jeg elsker at være ansvarlig for den kunstneriske del og business-delen.
Jeg ved at det ikke er særligt hjælpsomt at fortælle dig om mine mavefornemmelser, hvis du selv sidder på vippen og skal beslutte dig for hvordan du griber det an at blive forfatter, eller måske fortsætte en allerede glimrende forfatterkarriere. Så her vil jeg zoome ind på de spørgsmål du skal stille dig selv i beslutningsprocessen.
- Har du klar vision for dit liv som fuldtidsforfatter?
- Kan du godt lide at være den der holder styr på alle de løse tråde OG har overblik over det store billede?
- Synes du det er sjovt at være med til at lave websites, at blogge, finde de rette mennesker at samarbejde med, lave regnskab, lære om at formattere tekst så den kan læses på forskellige e-bogslæsere, være på de sociale medier? Så har du nok en iværksætter i maven og vil føle dig godt tilpas med at selvudgive.
Når mine venner spørger mig, så prøver jeg ikke at overtale dem til at selvudgive, jeg har intet imod den traditionelle vej – jeg er mere interesseret I at finde ud af hvad der føles rigtigt for dem. Du må kende dine muligheder og så beslutte dig for hvilken følelse du vil leve dit forfatterskab ud fra. Tag dig god tid, uanset hvilken vej din vej som forfatter går, så er det hårdt arbejde der skal til for at skabe opmærksomhed og en læserskare. Derfor er det så vigtigt at gå efter hvad der føles rigtigt og ikke bare ser rigtig fint ud på papiret.
Mere fra Anja Carolina og Ordlaboratoriet -> tilmeld dig nyhedsbrevet her
Tak for dit indlæg. Du har gode konstruktive input. Jeg er bare så utrolig nysgerrig. Hvad handlede din første bog om, og hvor udgav du den? Jeg skriver selv, foreløbig mest på min blog, og det kan man jo ikke udgive…tænker jeg. Så arbejder jeg også lidt på at sige den der drøm højt – at leve af at skrive – uden at sidde under havebordet med en stor hat over hovedet, hvis nu nogen genkender mig. Det er irrationelt, jeg indrømmer det 😉
LikeLike
Hej Lene,
Min første bog er “Stressfri – 3 enkle trin” og jeg har selvudgivet den, som jeg har med alle mine bøger. Jeg startede ud på min egen hjemmeside som jeg havde dengang og solgte den ved siden af onlinekurser. Nu kan den købes på alle netboghandlernes sider, jeg udgav den til at starte med kun på SAXO via deres Publish funktion, og udvidede senere til flere boghandlere 🙂
Du blogger – og dvs. du skriver! Mere kan man vel ikke bede en forfatter om? 😉 Om man kan udgive det, bestemmer i sidste ende kun du, det er jo det der er så fantastisk ved alle de nye selvudgivermuligheder. Vil du udgive fiktion? Andet? Man kan sagtens samle de bedste blogindlæg og udgive dem senere, så klø på.
Tror mange af os forfattere har samme følelse, at vi gerne vil leve af at skrive, men skræk og ve hvis nogen skulle genkende os på gaden! Den følelse har jeg stadig, den kommet i bølger. Men er tanken helt skrækkelig og drømmen vældig stor, kan du jo altid at vælge med at skrive under pseudonym?
kh
Anja
LikeLike
Hej Anja
Jeg har også haft kik på saxo. Jeg tror det er dem det ender med. Skal jeg være helt ærlig nyder jeg bare rigtig meget at skrive nu, og finde en slags stil. Jeg tror jeg ville nyde at skrive tekst til margarinebøtter hvis nogen ville betale mig for det 😉 Jeg har flere ideer i tasken, både fiktion og “faglitteratur”. Jeg elsker at fotografere, så måske de to kærligheder kan kombineres 🙂 Jeg synes det er så interessant at mange af os nu får en stemme, fordi det er blevet muligt at selvudgive og komme ud udenom forlagene. Jeg kan se at en del, udgiver deres første bøger/tekster gratis. Det kan jeg godt se en ide i 🙂
Jeg tror den største hurdle for mig både er og har været at sige højt at jeg gerne vil skrive. Det er lidt ligesom at sige man gerne vil være primaballerina som 38 årig. Arh, jeg har svært ved at forklare det. Men det er en stor nydelse at gøre det offentligt, som jeg altid har gjort. At skrive. At nogen læser hvad jeg skriver. Stort! Der skulle altså en sygemelding med stress til, før jeg fandt ud af hvad jeg skulle. En velsignelse i forklædning.
Jeg er lidt forelsket i tanken om et pseudonym nu. Og kæmper lidt med at vi ikke skal ud i noget alt for gakket med von i midten 😀 Tak 😉
Kh Lene
LikeLike
Et Von er slet ikke så gakket – måske jeg skal have et pseudonym med et Von i 😉
LikeLike
Jeg tænker også at ét ikke rigtig kan gøre det. En spand med skovl til hvert alter ego 😉
LikeLike
nemlig – jeg har skam også flere end et – det skal der til 😉
LikeLike